Robocop kickstarter debat om droner

Gamle filmklassikere bliver genindspillet som aldrig før, og biografaktuelle »Robocop« er blot en i rækken. Alene i år får 14 internationale genindspilninger premiere. Instruktør José Padilha forsøger ikke at genskabe »Robocop«, men i stedet at kickstarte diskussionen om droner til militært brug.

I den oprindelige udgave af Robocop fra 1987 gemmer skuespilleren Peter Weller sig under den mekaniske krop. Dengang virkede filmens univers som fjern fiktion, mens den i dag kommet tættere på virkeligheden. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da den brasilianske filmskaber José Padilha fik til opgave at genindspille filmklassikeren »Robocop« fra 1987, eksploderede en af verdens mest besøgte debatfora for filmfanatikere, Empireonline.

Fansene delte sig i to lejre. Nogle var ekstremt begejstret for nyheden om den kommende genindspilning. Mens resten hadede ideen og hver eneste lille detalje som eksempelvis farven på hovedpersonens mekaniske krop, der i genindspilningen nu er sort i stedet den oprindelige grå farve.

Det var en ubarmhjertig opgave, José Padilha havde kastet sig over.

Men selv om genindspilninger ikke er noget særsyn i biografernes program, så har antallet af gamle filmklassikere, der bliver genindspillet, aldrig været højere.

I år kan biografgængerne til se frem til hele 14 internationale genindspilninger af filmklassikere som »Tarzan«, »Dracula«, »Godzilla« og »Pinocchio«. Ligesom »Dirty Dancing« fra 1987 inden længe danser videre på det store lærred som en genindspilning.

Det er samtidig sjældent, genindspilningerne modtager de store filmpriser. I 2006 vandt Martin Scorsese dog en Oscar for Bedste film og Bedste instruktør med actionthrilleren »The Departed«, der en genindspilning af Hong Kong-dramaet »Infernal Affairs«. Men det hører til sjældenhederne.

Så hvorfor overhovedet kaste sig ud i en genindspilning af en film? Det spørgsmål havde vi med, da vi mødte instruktør José Padilha i London i forbindelse med premieren på den nye »Robocop«.

Padilha har, fortæller han, med genindspilningen ikke forsøgt at genskabe »Robocop«, som oprindeligt blev instrueret af Paul Verhoeven. Det er der ikke behov for. Den oprindelige film er allerede en klassiker, som han tidligere har udtalt.

I stedet forsøger han at opdatere det etiske dilemma om brugen af droner ved moderne militær krigsførelse, simpelthen fordi diskussionen ifølge ham aldrig har været vigtigere.

Robocop er fortællingen om mennesket og maskinen, der smelter sammen i politimanden Alex Murphy.

Fremtidens Detroit hærges af kriminelle. Derfor ønsker det multinationale selskab OmniCorp, som er førende inden for udviklingen af robotteknologi, at integrere deres kontroversielle teknologi i det amerikanske civilsamfund.

Alligevel kniber det for OmniCorp at overbevise befolkningen om fordelene ved robotter som politibetjente frem for levende mennesker. Men efter Alex Murphy udsættes for et mordforsøg, overtager OmniCorp bogstaveligt talt resterne af hans krop og lader ham leve videre i en specielkonstruerede robotkrop, der skal overbevise amerikanerne om fordelene ved robotter.

Robocop er født. Han kan føle som et almindeligt menneske. Men når de faretruende kampsituationer dukker op, tager den kunstige intelligens over, og Alex Murphy er bare med som passager, mens Robocop pløkker skurkene.

Det er lige præcis den diskussion, der virkede virkelighedsfjern i den oprindelige film fra 1987, som instruktør José Padilha forsøger at genoplive.

»Det, der var fiktion i 1987, er nu en realitet. Vi udkæmper krige med droner og dræber uskyldige mennesker, ligesom vi snart erstatter vi soldater med robotter. Det bliver virkelighed. Tænk på Irak. Hvorfor forlod USA landet?« spørger José Padilha og svarer straks på sit eget spørgsmål:

»Fordi amerikanske soldater blev dræbt. Men hvordan ville det have set ud, hvis vi erstattede soldaterne med robotter? Det er den diskussion, jeg vil starte, og det kan jeg med »Robocop«, der når ud til et bredere publikum.«

I den oprindelige »Robocop« fra 1987 lod Paul Verhoeven blodet sprøjte og skuespillerne blive skudt til ukendelighed, noget der senere gjorde filmen kultkomisk. Det har José Padilha til gengæld valgt at barbere fra i genindspilningen.

»Vold er et interessant begreb. Bare fordi du fylder filmen med vold, betyder det ikke nødvendigvis, den bliver bedre. Volden skal matche filmens budskab. Når du laver en film som »Robocop«, der kræser om politik og droner, så behøver jeg ikke lade hjerner eksplodere for at komme frem med budskabet,« siger José Padilha.

Filmskaberens politiske slagside var faktisk baggrunden for, den svenskfødte Joel Kinnaman, der spiller Alex Murphy i genindspilning, sagde ja til rollen. Men det var lige før, det ikke var blevet til noget.

»Jeg tøvede længe med at sige nej til prøvefilmningen, for der er så mange dårlige genindspilninger, hvor produktionsselskaberne bare vil tjene penge. Men Robocop var anderledes. Jeg fik en sjælden mulighed for at være med i en af de store popcorn-actionfilm, der løfter interessante politiske og filosofiske debatter,« siger Joel Kinnaman.

Gary Oldman, der nok er bedst kendt for sin præstation som politikommissær Gordon i »Batman«-trilogien, indtager i genindspilningen af »Robocop« rollen som Dr. Norton, filmens samvittighed. Ligesom Joel Kinnaman har han et anstrengt forhold til genindspilninger af gamle filmklassikere.

»Der er så mange genindspilninger, og filmselskaberne genindspiller efterhånden deres egen skygge. Men af alle de film, som man kunne finde på at genindspille, så giver »Robocop« mest mening for mig,« siger Gary Oldman og uddyber:

»Både rent politisk og teknologisk har nutiden indhentet den oprindelige film. Fiktion er blevet fakta, og hele debatten om robotter og droner er blevet endnu mere aktuel.«

»Robocop« fik dansk premiere i går.