Riskær skal i praktik på Radio24syv

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter aftale med Kriminalforsorgen skal Klaus Riskær Pedersen begynde i erhvervspraktik på Radio24syvs programafdeling på mandag. Det skriver radiokanalen i en pressemeddelelse.

Praktikopholdet er et led i udslusningsforløbet op til Klaus Riskær Pedersen forventede prøveløsladelse i begyndelsen af oktober 2013, og det er planen, at den kommende praktikant skal være på radiokanalen i fem måneder.

Klaus Riskær Pedersen skal indledningsvis lære radiomediet bedre at kende – og der er på nuværende tidspunkt ingen planer om, at han skal være vært.

»Som public service virksomhed er vi glade for at kunne bidrage til, at Klaus Riskær Pedersen får en god tilbagevenden til hverdagslivets mange glæder og rutiner,« udtaler programchef Mikael Bertelsen i en pressemeddelelse, mens Klaus Riskær Pedersen har følgende kommentar:

»Jeg ser frem til at kunne høste inspiration og god energi på en radiostation, hvor man ikke tager noget for givet.«