Rigtige forlag

Søren Kassebeer, litteraturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Danskerne skriver som vist aldrig før. Romaner, digte, erindringer.

Nogle af de skrivende har også ambitioner, og som vi kunne fortælle forleden, er nu endnu en privat forfatterskole til de mere ambitiøse skudt op, idet forfatteren Kristian Bang Foss er gået sammen med digteren Anders Abildgaard om sådan én.

Vesterbro Forfatterskole hedder stedet, der tilbyder et ti-ugers forløb med plads til otte betalende elever. Eleverne bliver udvalgt på baggrund af en ansøgning. Det er altså, ser det ud til, ikke noget, alle og enhver bare kan begynde på. Man skal kunne noget. Vise et vist talent. Fint nok.

Samtidig breder der sig en slags forlag, som lidt ligner rigtige forlag, men som mest udsender amatørbøger, skrevet af skriveglade danskere med noget på hjerte, ofte en eller anden personlig historie og ofte helt uden gnist af talent, men med en lyst til at blive læst, der gør, at de gerne betaler »forlagene« for at udgive deres talentløsheder. Ja, der skrives løs over det ganske land, men hvad betyder det for litteraturen som sådan. Bliver den bedre, rigere, sjovere?

Ikke nødvendigvis. Det handler om talent, og mængden af talent bliver ikke større, fordi talenterne eller de talentløse går i en eller anden skole eller får et eller andet såkaldt forlag til at udgive deres endnu ikke færdige eller aldrig nogensinde færdige skriverier.

Talent er noget, der er der eller ikke er der, og det er derfor, at det er godt, at der findes rigtige forlag, der både tænker i kvalitet og tænker kommercielt. Forstået på den måde, at det, de udgiver, ikke bare skal kunne noget i sig selv, men også have potentiale til at blive læst, om ikke af mange, så dog af nogle.

Danskerne skriver og skriver og skriver, og derfor er rigtige forlag vigtigere end nogensinde. Det er dem, der sorterer, det er dem, der siger fra over for den stadigt voksende mængde af skrivelystne, som selvfølgelig må skrive, så meget de vil, og som for min skyld gerne må bruge deres surt opsparede penge på at udkomme i noget, der ligner en rigtig bog, men som man som læser nok bør holde sig fra, hvis man ikke vil spilde sin tid og sine penge.

Rigtige læsere læser rigtige bøger fra rigtige forlag, og rigtige forlags opgave er at udgive rigtige bøger. Derfor bliver man forstemt, når man ser, at de rigtige forlag ikke altid er deres opgave voksen. At de lader ting slippe igennem, som ikke er helt færdige, som burde være gennemskrevet et par gange til, korrigeret for sprogbøffer og/eller renset for uklarheder og almindeligt vrøvl.

Så måske skal de udgive lidt færre titler, forlagene. De rigtige forlag. De seriøse. Lidt færre, men mere gennemarbejdede, så de bøger, de udgiver, også i fremtiden skiller sig ud fra det, der ligner litteratur, men slet ikke er det. Hvor lystbetonet det end måtte være.