Riffelsyndikatets synder

Våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat med afdøde A.P. Møller som største aktionærhandlede ifølge historiker uden »moralske overvejelser« under besættelsen.

Læs mere
Fold sammen

Flere store danske virksomheder gik ifølge forskere for langt i deres samarbejde med Nazi-Tyskland. Ikke mindst våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet), oplyser historikeren Joachim Lund.

»Riffelsyndikatets ageren bekræfter, at moralske overvejelser ikke spillede nogen rolle for virksomheden, men at omsætningen var det afgørende,« siger Joachim Lund, der er ved at skrive doktordisputats om industriens rolle under besættelsen.

Berlingske Tidende skrev i en artikelserie i 1999, at Riffelsyndikatet - som fabrikken hed i folkemunde - solgte våben til tyskerne i stor stil og selv tog initiativ til samhandlen. De danske myndigheder godkendte våbensalget på efterbevilling, men kun fordi de nødtvungent måtte bøje sig for presset fra alliancen mellem Riffelsyndikatet og tyskerne.

Ifølge historikerne kan man dele virksomheder, der gik for langt, op i to grupper: Dem, der opererede på tysk territorium og dem herhjemme.

»Det er at gå for langt, når man som virksomhed fortsætter produktionen i tysk-besatte områder ved hjælp af tvangsarbejdere, som F.L. Smidth & Co. i Port Kunda i Estland og i Kursachsen i Tyskland, eller som Højgaard & Schultz i det polske generalguvernement,« siger Joachim Lund. Han har i sin bog »Hitlers spisekammer«, der netop er udkommet, beskrevet bl.a. det danske firma Contractor, der byggede veje i Polen med brug af tvangsarbejdere. Contractor var et datterselskab stiftet af Højgaard & Schultz sammen med entreprenøren Wright, Thomsen & Kier.

»Men de fleste opererede udelukkende inden for landets grænser, og her var dét at 'gå for langt' mere et spørgsmål om at tage ekstra initiativer for at få ordrer eller tage for høje priser for leverancerne til tyskerne. Berlingskes historie om A.P. Møllers Riffelsyndikat er et godt eksempel,« påpeger Joachim Lund.

Riffelsyndikatet modtog i retsopgøret efter besættelsen en kendelse for værnemageri med krav om at tilbagebetale et beløb svarende til i dag over 90 millioner kroner af dets fortjenester på handel med tyskerne. Men fabrikken slap for yderligere straf, selvom en dansk myndighedsrapport omtalte Riffelsyndikatets handlinger som »landsforræderi«, og selvom den konservative politiker Christmas Møller under et ministermøde tidligt under besættelsen brugte samme ord.

Da Berlingske Tidende skrev artiklerne om Riffelsyndikatet, gav det stærke reaktioner. Ikke mindst fordi det kom frem, at afdøde skibsreder A.P. Møller var fabrikkens største aktionær med cirka en tredjedel af aktierne.

»Der er meget stærke følelser på spil. Se bare, hvordan Mærsk Mc-Kinney Møller handlede, selvom dokumentationen om DISA var uigendrivelig,« siger professor ved Handelshøjskolen i København, Ole Lange, med henvisning til, at Mærsk Mc-Kinney Møller kort tid efter artikelserien solgte sine aktier i Det Berlingske Officin. chrje@berlingske.dk

kaen@berlingske.dk