Revysæsonen er godt i gang - og det handler om selfies, Løkke og ikke mindst om os selv

Revyen gør grin med magthaverne. Og gør det med svingende held landet over. Der er fem stjerner til Nykøbing F Revyen, mens der er plads til forbedring på Bornholm.

Tivoli har igen fået mod på sommerrevy i Glassalen efter en pause på 11 sæsoner. Her Søs Egelind som Columbine, Pelle Emil Hebsgaard som Harlekin og Niels Olsen som Pjerrot i åbningsnummeret. Christiane Schaumburg-Müller og Bodil Jørgensen danner bagtrop. Foto: Miklos Szabo. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Revyen – er den ganske enkelt ikke en demonstration af, at ytringsfriheden fungerer her i landet? Tænk engang over det. Nede under grimasserne, tanten og fjasen, de skøre parykker og de løse tænder, er den en garant for samfundskritikken.

Ja, hvorfor ikke bare kalde den for politisk teater i den mest konkrete forstand – vel at mærke for en menighed, som ikke består af de i forvejen frelste, men af hele hoben? Hvor finder man ellers en kunstform, hvor man så direkte stiller sig op på brædderne med det formål at holde magthaverne i ørerne?

Og hvem er det så, revyernes kobbel har kastet sig over i år?

Selvskrevet er naturligvis Lars Løkke og hans bilagsrod. Alle stiller revyerne ind på det store paradoks, der nu er cementeret: Løkkes evne til at overleve trods skandalerne.

Storsvedende dupper han nu panden i Tivoli, mens han praler frækt af frådserierne i Cirkusrevyen og i Sønderborg danser pas de deux med Claus Hjort Frederiksen – en duo, der kaster glimmer i øjnene på vælgerne med den alt for korte hukommelse. Og i Nykøbing F-revyen bliver han den glade vinder af en Klaphat, når Årets Folketings-awards deles ud.

De andre nominerede? Det er naturligvis Lars Løkke og Lars Løkke.

Men det betyder ikke, at Helle Thorning er blevet hjemme i år, skønt hendes indlæg mest af alt handler om – Lars Løkke. I Tivoli er hun havnet i torturkammeret, hvor Søs Egelind ikke kan fortælle, hvad den socialdemokratiske politik går ud på: »Jeg ved det ikke!«

Stærkest optræder hun i Nykøbing F., når en sval og myndig Julie Steincke synger en kløgtig Carl-Erik Sørensen vise om den statsminister, der naturligvis bliver på posten, selv om danskerne af uransagelige grunde hellere vil have Lars Løkke: »Jeg bli’r / men I kender holdbarheden af mine garantier«.

Selv om der er en vis forventning om, at revyerne skal være et forbryderalbum af dem, der bestemmer – for mange er revy synonymt med politiske parodier – så fylder de egentlig ikke meget i sæsonens latterlommer.

Dér, hvor revyen for alvor sætter ind, er som seismograf for vores egen dårskab. Dem, den for alvor er ude efter, er os selv. Og ingen af tidens modefænomener undgår revyens barske blik.

Hvad er det for en tid, revyen beskriver? Først og fremmest nagler den en tilværelse, der ellers ikke er for fastholdere. Den beskriver en normaldansk livsførelse, der er præget af stress, jag og manglende fællesskab. »Hurtiger’ – hurtiger’« synger de inden pausen i Græsted.

Og den type mennesker, tiden avler, er ikke altid lige kønne at se på. Alligevel tager de billeder af sig selv i ét væk. Årets store revytema må være selfien – den narcissistiske tendens til hellere at ville glo på sig selv end på det, der foregår omkring én.

Vi har, med andre ord, ikke andet end os selv i hovedet, som de synger på Falster: »I et samfund fyldt med kløfter og med skel / er vi kun fælles om at ta’ billeder af os selv.« Ikke så løjerligt at flere af revyerne i den obligatoriske afskedssang maner til sammenhold og nærvær. Der er brug for revyen, der punkterer den blanding af teater og virkelighed, der kaldes politik, og som tilbyder os at se vores forvirrede liv lidt udefra. Og så selvfølgelig for det gode humør, som revyen heldigvis aldrig taber.

Opsving i Nykøbing F.

(5 ud af 6 stjerner)

Velkommen tilbage til revyen, Ditte Gråbøl. God i alt, hvad hun laver på scenen i Nykøbing Falster. Hvad enten hun er både en vellignende Ritt øh.. Bjerregaard og tørvetrilleren Marianne Jelved med indstråling i revyens muntre Folketings-award show.

Eller når hun pludrer uforfængeligt med armenes løse kødgardiner i en hyldest til den modne kvindekrop. Hun kan give selv den mest banale ægteskabelige sketch en snert af Lars Norén i skarpt samspil med revyens elegantier Karsten Jansfort. Altid en fornøjelse.

Er Gråbøl revyens glade gensyn, så er Julie Steincke dens mindst lige så glade overraskelse. Stemmen har hun jo, spilleglæden og sikkerheden. Men at hun også kan få en stærk Carl-Erik Sørensen-vise om en frustreret Helle Thorning mere end frelst i land, vidste vi ikke.

Den bliver et af mange højdepunkter i en lækker revy, hvis tekstmæssige bundniveau er højt, og som den nye iscenesætter Susanne Breuning får drøneffektivt over scenen.

Rasmus Krogsgaard får lov at brillere i en kontrapunktisk afsyngning af en lang række af revyens klassikere med Julie Steincke. Hvorfor? Fordi vi kan! Og når hans hjemvendte Anders Fogh, træfsikkert ramt, afslører, hvad han skal efter NATO-stillingen, vælter han salen. Uden at vi har sagt for meget.

Flemming Krøll, svær at komme udenom, er garant for den bundsolide jordforbindelse. Og endelig er der Morten Wedendahl – landets bedste revykomponist? Han kan skrive melodier, så vi tror, vi har hørt dem før. Sådan er det jo med revyer i det hele taget. Altid evigt balancerende mellem det gammelkendte og det twist, man kan give traditionen. Øvelsen lykkes til fulde i Nykøbing.

Hvad: Nykøbing F. Revyen 2014.

Hvor: Nykøbing Teater. Til 30. august.


Skævt og sjovt i Græsted

(4 ud af 6 stjerner)

De seneste somre har Græsted Revyen været tilbage på den hyggelige Græsted Kro.

René Richardt, der selv står solidt på scenen, er ny krofatter, og med Gordon Kennedy som indpisker får den intime revy meget ud af det.

Den kan tillade sig at være en lille smule mere crazy. Og talenterne, der befolker den, er en lille smule skæve på den gode måde. Troels Malling, kendt fra TV-satiren »Krysters Kartel«, gør god fyldest med sine langt-ude-figurer, ikke mindst i en herligt underspillet sketch med René Richardt, hvor to amatørspillemænd konkurrerer i dårligdomme.

Sofie Stougaard gør lykke med sin lidt verdensfjerne blanding af det søde og det skrappe – skæg i en sketch som den ene stridslystne, russiske festmusikere: »Putin gammel sweater på.«

Den anden er Mette K. Madsen, en skøn, lidt excentrisk specialitet, der også er tekstforfatter på vej med afsæt i den klassiske revytradition, for eksempel med en sødt rimende sang om hende, der stadig er vild med »Kim fra Græsted«.

Ved premieren var revyen stadig lidt løs i koderne. Det er den ikke lige om lidt.

Hvad: Græsted Revyen 2014.

Hvor: Græsted Kro. Til 28. september.


Fræk. frækkere, Svendborg

(3 ud af 6 stjerner)

Et grundvilkår for revyen er, at stjernerne sejrer over materialet – altid afhængig af de medvirkendes evne til at få noget ud af meget lidt.

Årets revy i Rottefælden er et godt eksempel på det. Teksterne har den simpelthen ikke. En hovedleverandør, kapelmesteren Jens Krøyer, er en dejlig komponist, men knap så god en ordleverandør.

Til gengæld har den et veloplagt skuespillerhold og en solid, gesvindt iscenesættelse ved Chresten Speggers, der gør revyen bedre, end den egentlig er.

Særkendet er intakt, uartig humor i djærveste aftapning. Med slagkraftigt humør, når den er bedst: En festlig hitparade med dansktoppens bedagede stjerner, inklusive Pis og Lir, undskyld, Lis og Per, er skøn.

Og Hendes Majestæt får vi heldigvis også igen i år – få rammer manererne som Schou. Revyens damer har noget hver for sig og meget sammen: Den effektive Rikke Buch Bendtsen får fine muligheder for at bruge sin røgfarvede musicalstemme, mens Susan K. Olsens håndfaste sødme brænder igennem lidt over det hele.

Og så er der selvfølgelig den brandsympatiske debutant Silas Holst. På hjemmebane når det handler om sangen og dansen. Men også udstyret med en musikalsk, let underspillet replik og med en naturlig appel. Folkets kærlighed, hans styrke. Så kunne han altså også dét.

Hvad: Rottefælderevyen 2014.

Hvor: Rottefælden, Svendborg. Til 23. august.

På den gammeldaws facon

(3 ud af 6 stjerner)

Den retrospektive revy, Revyperler, har en fordel. Den skal ikke finde på numrene fra grunden, men kan plukke i hele det store katalog af gamle og mindre gamle revynumre.

Nostalgi er jo også en følelse, og der gemmer sig mange skatte i revymulden – hvad enten det nu er med poetisk strejf eller grovkornet attak. Pernille Schrøder er aftenens store gevinst med sin driftssikkerhed, der både får en helklassiker som »Kom hjem igen til lille mor på Lyngbyvej« og en halvklassiker som Ditte Hansens blokfløjte-monolog fra Cirkusrevyen til at skinne.

Mette Marckmann har det med at prøve for hårdt, mens Amin Jensen nærmest prøver for lidt. Men han gør lykke med en operaarie, skønt den næppe har så meget med revy at gøre. Max Hansen, som også har iscenesat, bidrager med god tyngde.

Men synderlig elegant kan man ikke kalde forestillingen. Revyperler må altså gøre noget ved sit udstyr. En revy, der ser langt tilbage, må i det mindste skue frem, når det handler om scenografi, kostumer og afvikling. Det kan altså også blive for skrabet.

Hvor: Harmonien, Rødvig. Til 19. juli. Aveny-T, Frederiksberg: 24. juli-2. august. Hejse kro, Fredericia: 6.-17. august. Hermans, Tivoli Friheden, Aarhus: 21.-23. august. Glassalen, Tivoli: 27. samt 29.-30. august.

Plads til forbedring

(2 ud af 6 stjerner)

Revyen på Bornholm har ikke haft premiere endnu, men da det er den færdigspillede Esbjerg Revy, der fortsætter på klippeøen, vover vi øjet – naturligvis med det indbyggede forbehold, at ting kan ændre sig – det gør de ofte i revyen, der skal leve af sin aktuelle puls.

Det er der også brug for i dette tilfælde, for selv om Gunvor Reynberg, John Batz og Christian Damsgaard, akkompagneret af enmandsorkestret Lars Fjeldmose, kan kunsten at stå på en scene, så har de her ikke meget at gøre det på baggrund af.

Bedst er en sang om ægteparret, der er dødtrætte af hinanden og udveksler perfiditeter, mens for meget af revyen famler rundt uden mange pointer hverken med det skrappe eller det sjove.

Hvad: Bornholmerrevyen 2014.

Hvor: Bornholms Teater, Rønne. 20. juni-2. august. Pause i uge 28.