Revyens bagmænd

Makkerparret Vase og Fuglsang hører til blandt Danmarks mest produktive revyforfattere. De mødes hver dag fra ni til 15 for at skrive tekster til revy, teater og show og drømmer om et comedysite på nettet, hvor de kan tage gas på dagens nyheder.

René Vase og Jannik Fuglsang fører scrapbog på væggene på deres kontor. Her hænger plakater fra størstedelen af de forestillinger, som de har skrevet tekster til gennem de seneste 15 år. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

De hænger der allesammen. Lige fra Pallesen & Pilmark til Finn & Jacob.

Dansk komiks velkendte ansigter der har leveret morskab på scenen gennem de seneste 15 år. Plakater fra ukendte teaterforestillinger og legendariske revyer fra hele landet pynter også på væggene. Side om side med polaroidfotos af skuespillere og finurlige tekster i guldrammer.

Her på et lille kontor i Århus holder et par af Danmarks mest produktive revyforfattere til.

Og i år vil man ligesom de foregående år støde på tekster af makkerparret på flere af landets revyscener. Men det er nok de færreste, der ved, at det er Jannik Fuglsang og René Vase, der blandt meget andet står bag det roste nummer om Naser Khader i årets Cirkusrevy. Det passer dog duoen fint.

»Der er meget tilfredsstillende at sidde blandt publikum og høre, at folk kan lide det, som man har skrevet. Vi sidder ved siden af én, der ikke aner, at det er mig og Jannik, der er kommet på en tekst. Det giver mere ærlige reaktioner,« siger René Vase, mens Jannik Fuglsang nikker.

»I branchen ved folk godt, hvem der har skrevet hvad. Det ved Hr. og Fru Danmark bare ikke. Som skuespiller vil man gerne ses og høres, men det er der ingen af os, der har behov for,« siger Jannik Fuglsang.

De medgiver dog, at det luner at kunne bryste sig af at være ophavsmand til en succes på scenen.

»Det gode er, at man kan komme folk i baghold. Hvis ens borddame roser teksten om Muhammed-krisen i Cirkusrevyen, kan man jo lige bemærke: Det var forresten mig, der skrev den,« griner René Vase.

I dag har de to forfattere arbejdet sammen i tolv år. René Vase drev i en årrække sit eget reklamebureau og blev en gang hyret til at lave en plakat for Studenterrevyen i Århus. Det blev indgangen til revyscenen, hvor han stødte på Jannik Fuglsang.

I 1994 havde Jannik Fuglsang og René Vase uafhængigt forfattet et par tekster til Århus Revyen i Tivoli Friheden. Året efter blev de hyret til at skrive til revyen som et makkerpar, og det blev startskuddet for det tætte parløb, som har betydet, at de i dag arbejder på fuld tid med deres hobby.

At de er en duo har været afgørende for, at de turde satse 100 procent på skriveriet, fortæller Jannik Fuglsang.

»Hvis man skal sidde over en kop kaffe og skrive en enkelt sang i ny og næ, er det fint nok. Men hvis det skal køre resten af ens liv, er det et ensomt fag. Det er hårdt at sidde alene foran en computer og vide, at der skal stå noget sjovt om tre dage,« siger han.

Det er også derfor, at makkerparret har skabt en urokkelig arbejdsrutine.

Klokken ni om morgenen mødes de på deres lille kontorværelse i Jannik Fuglsangs parcelhus i Åbyhøj i Århus, og klokken 15 er arbejdsdagen slut. De mødes mandag til fredag; forår, sommer, efterår og vinter. Uanset om der er opgaver på programmet eller humoristiske idéer på blokken.

»Vi er nødt til at holde en streng arbejdsdisciplin. Det handler om at gribe en idé, når den kommer. Så kan formen på et nummer være færdig på ti minutter. Så skal det bare skrives,« siger René Vase.

»Men det er ikke her fra kontoret, at idéerne stammer. De kommer ude fra verden. Det er bare her, vi forløser dem.«

De mange påfund, som makkerparret udvikler, lander i en bunke, og en gang om året tager de i et sommerhus på Mols og skriver nonstop i fire dage. Fra otte morgen til tolv aften. Uden kone og børn; hente- og spisetider.

»Bagefter løber vi revynumrene igennem, og så er der altid nogle, der ikke kører alligevel. Måske fik vi drukket lidt meget rødvin den aften, eller også er sangen lige lovlig lang,« griner Jannik Fuglsang.

Det er også på turene i sommerhus, at de helt sindssyge idéer kommer på papir.

»I år var der et par numre, som vi selv fandt hysterisk morsomme. Vi vidste, at vi ikke kunne få dem solgt, men de skulle laves. Og vi var ved at kaste op af grin undervejs,« fortæller René Vase og holder en lille pause.

»Og ganske rigtigt der var ingen, der ville købe dem!« siger han med et skævt smil.

Der var for eksempel den, om sammenslutningen af danske geografilærere, der mener musikgruppen Nephews udsagn »Mexico ligger i Spanien« er misvisende for de danske skoleelever eller den om Las Vegas-bigbandets kærlighedssang til Condoleezza Rice, der gik: »Bag dit iskolde ydre, er du bare supernice Miss Condoleezza Rice«.

»De sindssyge numre holder legen i gang,« mener René Vase.

»Hvis man kun laver det sikre, bliver man middelmådig. Vi er nødt til at kaste os ud i grøfterne en gang imellem. Også selv om det ikke batter på lønkontoen.«

Når sange og tekster er skrevet, sender de to forfattere bidragene rundt til forskellige revyer. Reelt aner de ikke, om deres nummer er med, før de ser premieren. Men der ligger også hvert år tre-fire bestillingsopgaver fra scener som Cirkusrevyen, Nykøbing Falster Revyen og Sønderborg Sommer Revy, som duoen har leveret regelmæssigt til i årevis. I år blev de to forfattere i sidste øjeblik bedt om at skrive en tekst om Naser Khader og Ny Alliance til Cirkusrevyen.

»På revyens pressemøde spurgte alle, om holdet havde Naser Khader med. Ny Alliance er på alles læber nu, og når Cirkusrevyen er den første og største revy, skal de selvfølgelig også have Khader på programmet. De havde et par løse idéer, men intet konkret,« fortæller Jannik Fuglsang, der pludselig fik travlt med at skrive.

Makkerparrets aflønning afhænger af, hvor mange mennesker der ser revyen. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, om en tekst sælges til Cirkusrevyen eller Kerteminde Revyen.

I en ramme på kontoret hænger en check på 75,50 fra Kulturtoget på Tisvildes sommerrevy. Det var betalingen for deres bidrag, og de har ikke nænnet at indløse den. Til sammenligning kan det give 100.000 kr. i kassen at have et nummer med på Cirkusrevyen.

»Det er lidt svært at lave selvangivelse med det her job. Der er stor usikkerhed om indtjeningen, og derfor kan vi heller ikke alene basere vores indkomst på revyer. Så får vi dårlige nerver,« siger René Vase.

Men de to forfatterne skriver også meget andet end revytekster. De leverer både til teater, TV, underholdningsshow og julekalendere. Duoen har i år skrevet teaterforestillingen »Bryllupsfesten«, der kører på Randers Egnsteater fra august. Det glæder de to sig over, for selv om de sætter stor pris på revyformen, er det anstrengende at beskæftige sig med den mere end fire måneder årligt.

»Det ville vi blive tosset af. Formen er snæver i forhold til teater, hvor der kommer en naturlig variation fra stykke til stykke. Dramaturgien i et revynummer er mere enstrenget,« siger René Vase.

Men der ligger også mange nye muligheder inden for comedygenren, mener René Vase og Jannik Fuglsang. Ifølge de to ligger fremtiden gemt på internettet.

»Man kan sagtens forestille sig et comedysite, som man lukker op om morgenen for at få et skægt input, inden man tager på arbejde,« siger Jannik Fuglsang og peger på youtube, der allerede fungerer som en humorkanal for mange unge.

»Nettet rummer en fantastisk mulighed for at være aktuel. Vi får så mange småidéer, som hænger på dagens udtalelse fra Helle Thorning-Schmidt. Dem kommer vi aldrig af med,« siger han, mens René Vase nikker ivrigt.

»Det skal være et sted, hvor man slår humoristisk ned på en aktuel sag. Sitet skal være kombineret med et livested, for der bliver et kæmpe behov for at komme ud. Det er en større oplevelse at se folk live, og det har altid været sjovere at grine sammen med andre,« fastslår han.

Og så er vi tilbage ved revyformen. For selv om fremtiden, ifølge de to revyforfattere er internettet, betyder det ikke, at liverevyer er fortid.

Revyen har været dødsdømt, siden den blev født for 150 år siden, griner Jannik Fugsang.

Men revyen vil aldrig forsvinde, for formen er genial. Man renser tavlen ren efter hvert nummer. Du kan være i en verden i fire minutter og så springe videre til en ny, suplerer René Vase.

Ifølge Jannik Fuglsang er revyformens største styrke dog, at den taler direkte til alle mennesker.

Der er en enorm dynamik, som man eksempelvis ikke møder i teatret. Hvis jeg laver et stykke om racisme og sætter det det op på Aarhus Teater, kan jeg være helt sikker på, at publikum har de rigtige holdninger. De vil blive bekræftet i deres standpunkt og kan gå tilbage til parcelhusene og pudse glorien, siger han.

»Men sådan er det ikke i revyen. Hvis jeg laver en tekst om racisme, vil der være 10 procent, som synes, at Søren Krarup er en rigtig fin fyr. Det er interessant, for pludselig har man et publikum, som ikke er enig med dig.«@Tekst m. indryk: