Olaf Johannessen

Nomineret til Årets mandlige hovedrolle for sin rolle i »Samtale før døden«, Betty Nansen Teatret.

»Jeg har hørt vildt meget fantastisk om »Boys Don’t Cry« af Eventministeriet, som vandt en Reumert sidste år. Jeg har bare ikke fået den set, så nu får jeg chancen. Den er jo baseret på en sand historie, og jeg kan godt lide den måde Mungo Park (medproducent på »Boys Don’t Cry, red.) tager stilling til det samfund, vi lever i. De udforsker teatret og prøver grænser hele tiden – og på en rigtig fed måde, synes jeg.

»Som i himlen« er også et must for mig. Jeg har set flere af Hans Rønnes (instruktør på »Som i himlen«, red.) forestillinger, og der er en enkelthed, en næsten minimalistisk udforskning af, hvor enkelt kan vi gøre det, samtidig med at det er fantasifuldt og kæmpe stort. Temaer er kærlighed og had, relationerne mellem os mennesker, de store ting, og det skulle være virkelig fortættet i den her forestilling.

Så er der sådan en »Lyttelounge« på Nørrebro Teater, hvor man kan komme og høre radiodramatik. Radiodrama kan noget, synes jeg. Det er nærmest som at læse en bog. Billederne bliver skabt af stemmer og lyde inde i dit eget hoved, og det synes jeg er fedt. Her er en mulighed for at opleve, hvad der rør sig på den front.«

Anders Budde Christensen

Nomineret til Årets mandelige hovedrolle for sin rolle i »Lille mand, hvad nu?« på Mungo Park. Aktuel på CPH Stage med »Lille mand, hvad nu?« og »Boys Don’t Cry«.

»Jeg vil tage ud på Teaterøen, som er et fantastisk sted, drevet af nogle super energiske idealister og opleve »Time woke up in darkness« af Carte Blanche. Det er en form for installation eller laboratorium, skabt i samarbejde med The Animation Workshop, som publikum kan bevæge sig og opholde sig i frit i. Carte Blanche har tidligere givet mig nogle store oplevelser med deres sanselige, labyrintiske universer, som virkelig aktiverer publikums indre.

Jeg vil anbefale alle at se Jo Strømgren Kompanis forestilling »There« på Aveny-T. Strømgren er danser af uddannelse, men virkelig en fritænker, og hans forestillinger er morsomme, overraskende og smukke. »There« er en af Kompaniets mest spillede shows og har med succes turneret over hele verden.

Jeg er så uheldig, at jeg selv skal spille, mens Danica Curcic spiller sin lort-monolog (Lort (La Merda), Husets Teater, red.). Den ville jeg ellers gerne have set, for jeg er kæmpestor fan af Danica.

Og så skal jeg tjekke det internationale program ud, som jeg kan forstå er vokset i år. Det bliver sådan lidt spontant, nok noget med at tage med kollegerne fra Mungo park ud og se, hvad der lige kører. Det er jo en slikbutik for teaterfans.«

Malene Melsen

Nomineret til Årets kvindelige hovedrolle for sin rolle i »En dåre fri«, Odense Teater.

»Jeg må simpelthen anbefale »Vores klasse« fra Odense Teater. Det er en af de mest fantastiske forestillinger, jeg har set i flere år. Det er en historie om, hvor forfærdelige vi mennesker kan være over for hinanden. Den giver gode tanker om, hvad der sker omkring os. Om hvad der skete på Balkan for ikke så mange år siden, hvad der sker i Syrien, Ukraine og Rwanda i dag. Hvordan gode venner, naboer eller i denne forestilling klassekammerater pludselig bliver frygtelige mod hinanden. Jeg var enormt berørt. Det er sjældent, jeg tudbrøler i teatret, men det gjorde jeg, da jeg så den.

Jeg vil også meget gerne se »Som i himlen« af Teatret og Teater O. Det lykkedes det mig ikke at se den, da den gik i Aarhus, men jeg har hørt så meget om den forestilling. Jeg har set filmen for mange år siden og kan stadig huske, hvor forrygende den var, så den vil jeg se.

Endelig er der en reading på Husets Teater med Festival på ny europæisk dramatik, hvor de løfter sløret for otte nye stykker. Det er næsten et must see, synes jeg. Det danner også et godt billede af, hvad folk skriver om lige nu, og om hvad de synes, vi skal tage i teatret og se. Det er selvfølgelig interessant som skuespiller, men også som teatergænger og sådan set også bare som menneske.«