Retten til navnet Zulu

Er det Ok at beskrive andre folkeslag som en tegneserie-figur som det sker i TV2s reklame for deres ny kanal Zulu? På TV-stationen mener de ja, men den sydafrikanske ambassadør i Danmark er betænkelig. Han er selv af Zulu herkomst og mener, at det er uforeneligt med den globalisering vi oplever, at beskrive andre nationer på den måde. Et knæfald for den politiske korrekthed, mener Palle Strøm, leder af Kanal Zulu.

En rose er en rose er en rose. Det er et navn, der peger på sig selv, henviser til en blomst. Mere er der ikke at sige til den ting. Men en Zulu? Er det en TV-station, en lakrids eller et folkeslag - og hvem kom først og giver betydning til de andre?

Det var ikke rigtigt til at vide i hvilken af kategorierne TV2 hentede inspirationen, da de i sidste uge holdt deres nye kanal over dåben. Zulu var navnet, ifølge stationen hentet fra det fonetiske alfabet og valgt fordi det klingede godt og var nemt at huske. Grafikken viste en tre-fire stærkt stiliserede, men ikke desto mindre vilde sorte. Med spyd og sværd i hænderne hopper de op og ned og siger umba-bumba lyde; næste skridt er den store sorte negerkonge, der står og koger opdagelsesrejsende. Eller det var i hvert fald de associationer Dagbladet Børsen havde, da de i en overskrift i går skrev: Zulu ligner en kannibal, med reference til den første uges seer-resultater.

Det har aldrig været hensigten, at der skulle være noget som helst racistisk i det, understreger de fra TV2. "Tværtimod" siger TV2-direktør Cristina Lage Hansen: "For os signalerer navnet menneskelighed, varme, underfundighed og humor og refererer til kanalens indhold af sport, sæbeoperaer og danske produktioner."

For den sydafrikanske ambassadør i Danmark, Themba M.N. Kubheka stiller sagen sig lidt anderledes. Han er selv af Zulu-oprindelse, et folk i den syd-østlige del af Afrika på ni millioner mennesker. Han har svært ved at se sammenhængen: Det er en kanal, der sender sport og amerikanske sæbe-operaer og som primært henvender sig til unge. Den har i hver fald intet med Sydafrika, endsige fremmede folkeslag at gøre. Havde det så været National Geografic...

"Jeg er stolt af min herkomst, min historie og mit sprog, men det betyder ikke, at jeg går i stamme-kostume til hverdag. Jeg er som alle andre og går i normalt tøj, fuldstændig ligesom du gør, men til festlige lejligheder bærer jeg det traditionelle tøj med stolthed," siger han.

Themba M.N. Kubheka understreger, at han ikke agter at gøre en sag ud af TV2s brug af navnet Zulu. Han har boet i Danmark i flere omgange, kender landet godt, og i de seneste tre år har han været her som sit lands officielle repræsentant. Han mener ikke, det er racistisk, men måske nok en lidt ufølsom brug af navnet, ikke mindst den grafiske måde, det er skildret på.

"Man skal være forsigtig med navne og den betydning, man tillægger dem. Historisk har der været konflikter mellem Zulu'erne og andre folkeslag i Sydafrika. Zulu-folket har haft ry for at være aggressive og arrogante, og ikke mindst det hvide styre under apartheid-tiden gjorde meget for at holde liv i disse forestillinger. I dag er vi en del af Sydafrika, forskellighed i enheden, som vi kalder det, og vi skammer os ikke over vores baggrund."

Ambassadøren var ikke klar over, at Zulu for de fleste danskere umiddelbart betød lakrids.

"Nej. Det vidste jeg ikke" siger han. "Men det har også fra den britiske koloni-tid fået en lidt nedladende klang, en umenneskeliggørelse som om en Zulu var noget, man spiser. Jeg ved til gengæld, at der er noget, der her i landet hedder neger-kys. Det, må jeg indrømme, bryder jeg mig heller ikke om. Jeg synes også, at det er et underligt signal at sende til helt unge mennesker, som jeg har forstået er kanalens primære målgruppe. Vi lever i en globaliseret tid, hvor uvidenhed eller ufølsomhed i skildringen af andre folkeslag er betænkelig."

Palle Strøm og Keld Reinicke, begge Kanal Zulu-bestyrere har svært ved at styre latteren, da de blev præsenteret for den sydafrikanske ambassadørs overvejelser. "Jamen, det er han da velkommen til," siger Palle Strøm.

"Vi valgte navnet, fordi det klingede godt. Det var i en hotelbar i London, hvor vi skulle skrive et oplæg til den nye kanal. Udgangspunktet var, at det skulle være noget, der fik folk til at trække på smilebåndet, og at det kunne huskes. Vi overvejede Congo, Mango og landede så på Zulu, som vi hentede fra det fonetiske alfabet, hvor z står for Zulu. Jeg synes, det er for langt ude, hvis nogle tager anstød af det, bortset fra tre gymnasielærere, der ryger pibe. Den tid er forbi med den politiske korrekthed, hvor man hele tiden er bange for at sige noget ondt på andres vegne. Det eneste, vi har hørt om Zulu-navnet, var, da vi havde besøg af en sydafrikaner. Hun blev lykkelig, da hun hørte, at vi kaldte vores nye kanal for Zulu for det betyder Himmel eller Himlens folk. Helt ærlig, vi må til at blive voksne. Samfundet er så fyldt af muzak, hvor det gælder om aldrig at støde nogle. Det kan ikke være meningen, at man ikke kan sige noget om nogen."

Palle Strøm understreger, at det aldrig har været meningen at fornærme nogen. "Den er jo ikke opkaldt efter en KZ-fangelejr" siger han.

På TV2 har det end ikke strejfet dem, at der kunne være betænkelige bi-betydninger knyttet til navnet. Både direktøren Cristina Lage Hansen, informationschef Lasse Bjerre og Palle Strøm bekræfter, at det aldrig har været diskuteret, om navnet var på kanten. Det var ikke faldet dem ind, at nogle kunne tage anstød.

Slikfabrikken Haribo har siden begyndelsen af 1960erne produceret Zulu-lakridser, der ydermere forestiller et afrikaner-hoved. Produktchef Jan Hansen fortalte forleden til Berlingske Tidende, at for Haribo var navnet associeret med noget eksotisk, som var sjovt at putte i munden. De har dog efter protester, der kom i 1970erne ændret emballagen fra at vise et temmelig stereotypt billede af en afrikaner til nu at vise et afrikansk landskab med løver og giraffer.

Cristina Lage Hansen siger, at for TV2 skal navnet først og fremmest signalere en måde at lave TV på. "Det er nærvær og ikke det meget strømlinede, professionelle," siger hun.

Men signalerer man det ved at vise en grafik, der forestiller primitive sorte?

"Jamen, det er det menneskelige, vi gerne ville understrege. Og det menneskelige er stadig en dyd."

Palle Strøm understreger, at ingen ejer Zulu-navnet, heller ikke zuluerne, ligesom man kunne forestille sig, at ordet viking eller roligan blev brugt til tilsvarende formål. "Det er der heller ikke noget ondt i," siger han.

Her er han og ambassadøren enige: "Vi har ikke patent på navnet Zulu," siger Themba M.N. Kubheka. "Men måske burde vi tage patent på det." slutter han med et glimt i øjet.