Restauranten, hvor Chaplin, Hemingway og Tarantino har hængt ud, fylder 100 år

Musso & Frank fylder 100 år til september. Den legendariske restaurant på Hollywood Boulevard har været mødested for mange af Hollywoods største navne gennem tiden og spiller også en rolle i filmhistorien. Lige nu er den aktuel i Quentin Tarantinos »Once Upon a Time in Hollywood«.

2488029 - ONCE UPON A TIME IN HOLLYWOOD Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Cooper

I en af åbningsscenerne af Quentin Tarantinos »Once Upon a Time in Hollywood« sidder Brad Pitts’ karakter Cliff Booth i baren og får sig en Bloody Mary. Hans kollega, Rick Dalton – spillet af Leonardo DiCaprio - skal til møde med sin agent, Marvin, der spilles af Al Pacino. Året er 1969. Rick Daltons karriere har fået et stort dyk, og nu er agenten ved at overbevise ham om, at han skal til Italien og medvirke i en spaghetti-western.

Selvom det kunne være hans store redning, passer det ikke Rick Dalton. Han anser dette for at være et tegn på, at han er en »has been« og ikke længere en stor TV-stjerne. Det fortæller han grædende Cliff Booth, da de lidt senere henter deres gule Cadillac Coupe DeVille på parkeringspladsen, hvor det klassiske, grønne Musso & Frank-skilt dominerer i baggrunden.

Det er godt nok en fiktiv scene i Quentin Tarantinos nye film, men den er som taget ud af virkeligheden. Musso & Frank, der åbnende i 1919, har været et tiltrækkende mødested for Hollywoods elite, lige fra dengang Charlie Chaplin og Douglas Fairbanks var en del af den - til den dag i dag. Der er blevet holdt uendeligt mange forretningsmøder i de historiske lokaler, og de fleste skuespillere har en eller flere mindeværdige historier at fortælle om forretningshandler, der blev til store film eller som endte med at blive en fiasko. Brad Pitt husker således tydeligt, hvordan han som en meget ung mand i Hollywood i midten af 1980erne forstod vigtigheden af denne restaurant som forhandlingssted.

»Jeg lærte hurtigt, da jeg ankom til byen, at her havde man masser af forretningsmøder,« siger Brad Pitt, der påpeger, at han i dag bor bare syv minutter fra restauranten i selve Hollywood. »Mit seneste møde var med en fyr, hvor det viste sig, at vi begge havde lavet en kontrakt med en ret så kendt instruktør baseret på to forskellige manuskripter. Jeg brød mig ikke om hans, og han brød sig ikke om mit, og så gik vi hvert til sit. Det var sidste gang, jeg var der i forretningsøjemed.«

Quentin Tarantino er oplagt også vild med restauranten, der ligger centralt placeret på Hollywood Boulevard. Han er selv som et omvandrende filmleksikon, men restaurantens vægge kunne skrive så meget hidtil ukendt filmhistorie, at han ville give sin højre arm for at få dem i tale. Det er en del af den charme, restauranten har. Den oser af historie og har bevaret sit gammeldags look, som er blevet foreviget i flere film gennem tiderne – og som Quentin Tarantino satte ekstra stor pris på, da han skulle indspille en scene fra »Once Upon in Hollywood« her.

»Det var virkelig fedt,« siger Quentin Tarantino om den mulighed. »Jeg er så utroligt heldig at lave en film om en forgangen tid i Hollywood, og at der findes et sted som Musso & Frank, der ikke bare eksisterer, men som stadig er åbent og ser ud som det gjorde i 40erne, om end ikke endnu tidligere.«

Musso & Frank har gjort en dyd ud af at bevare restaurantens traditioner – og en af disse er, at alle tjenere er mænd, som er stilfuldt klædt i røde smokingjakker med tilhørende butterfly. Desuden bliver disse mænd tilsyneladende aldrig fyret, så restauranten er berømt for at have mange ældre mænd ansat.

»Jeg tror, at alle tjenerne i filmen arbejdede der tilbage i 1969,« ler Quentin Tarantino, der hyrede virkelighedens tjenere til at servere i filmen – deriblandt Sergio Gonzalez, der dog først arbejdede på restauranten fra 1972 – han døde 66 år gammel i juni i år. »Alle »virkelige« mennesker i deres røde jakker gør bare alt det, som de normalt ville gøre. Det er mere held end forstand, at det også var en brancherestaurant, og at det rent faktisk ville være her, at Marvin ville holde møde med Rick. Det var i den grad værdifuldt.«

Inspiration og tradition

Da Musso & Frank åbnede 27. september i 1919, var Los Angeles allerede blevet USAs filmhovedstad. Restauranten blev hurtigt et populært spisested blandt filmfolket, blandt andet fordi den lå relativt tæt på de fleste filmstudier og på biograferne som The Egyptian Theatre og El Capitan Theatre på Hollywood Boulevard, hvor mange af deres film havde premiere. Det var store navne som Charlie Chaplin, Marylin Monroe, Orson Welles, Lauren Bacall, Elizabeth Taylor, Steve McQueen og Alfred Hitchcock, der frekventerede restauranten – og Charlie Chaplin havde sin egen lille bås ved vinduet, så han kunne kigge ud på Hollywood Boulevard. Pladsen ved vinduet er der endnu og er opkaldt efter den berømte brite. Ellers er der ikke vinduer i restauranten, der selv om dagen fremkommer mørk med dens mahogni-beklædning på væggene, bastante mahognimøbler og dæmpede belysning.

Det er ikke bare Quentin Tarantino, der har været begejstret for at filme i Musso & Franks. Der er flere film og TV-serier, der på samme måde som i »Once Upon a Time in Hollywood«, bruger restauranten i brancherelateret øjemed. Michael Douglas havde således en scene med Alan Arkin i Netflixserien »The Kominsky Method« i Musso & Frank. Her spiller han en skuespiller, hvis karriere først og fremmest består i at være dramalærer, selvom han gerne ville have flere jobs – og han mødes med sin agent på Musso & Frank for at tale business.

Quentin Tarantino and Brad Pitt on the set of ONCE UPON TIME IN HOLLYWOOD. (woman in shot: ELISE NYGAARD OLSON) Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW COOPER.

Men Musso & Frank tilhører ikke bare filmeliten. Det er også et populært sted blandt forfattere, der har fundet inspiration her lige fra dengang restauranten åbnede. Forfattere som F. Scott Fitzgerald, Ernest Hemingway, William Faulkner og Raymond Chandler skulle efter sigende have drukket tæt i baren. Desuden forlyder det, at Raymond Chandler skrev en stor del af sin roman »The Big Sleep« i restauranten, hvor hans berømte karakter Philip Marlowe da også spiser middag.

»Hvis man skriver om Los Angeles, findes der ikke et bedre sted at finde inspiration,« siger forfatteren Michael Connelly, der står bag Harry Bosch-romanerne og også er medproducer på TV-serien »Bosch«.

»Desuden har Harry Bosch været en god ambassadør for os, for når vi kommer til Musso & Frank og spørger, om vi kan filme der, så siger de: »selvfølgelig«. De er godt klar over, at jeg i mange år har sendt Harry Bosch ind i deres restaurant i mine bøger, og det er fedt, at de tilkendegiver det, så vi kan filme der og skabe et realistisk billede af Los Angeles.«

Restauranten er nemlig også populær blandt de lokale. Det er således helt realistisk, at Musso & Frank er en af politimanden Harry Boschs favoritsteder. Derfor bruges Musso & Frank også i mange andre sammenhæng, som ikke har noget med filmindustrien at gøre. Ben Stillers karakter holder en ret så stille fødselsdag her med Rhys Ifans’ karakter Ivan i filmen »Greenberg« fra 2010, og Steven Soderbergh bruger restauranten som stedet, hvor hans team holder møde i »Ocean’s Eleven« fra 2001. Her var Brad Pitt i øvrigt også med.

»Det var en no-brainer at optage en scene i Musso & Frank,« fortæller Steven Soderbergh the Hollywood Reporter. »Da jeg kom til LA i 1980, sov jeg på gulvet hos en ven, der boede i Hollywood, og jeg var tiltrukket af restaurantens historiske aspekt… Det er virkelig fedt at invitere folk derhen og betragte dem suge atmosfæren til sig første gang, de er der. Jeg tror ikke, at man kan besøge den uden at ville vende tilbage.«

Alt er nærmest, som det plejer at være på Musso & Frank. Menukortet er praktisk talt det samme, som det altid har været, og det er en del af tiltrækningen. Stamkunder - som The Rolling Stones' Keith Richard - kommer for at spise det samme, som de altid har spist. Det er et traditionelt køkken, der forbereder retter som stegt lever med løg, walesisk kanin og grillede lammenyrer.

»Der findes restauranter, som man besøger, fordi man har fået de samme retter her i flere år,« siger skuespiller og instruktør Jon Favreau, der optog en scene fra sin film »Swingers« her. »Hvis man vælger Musso & Frank, så ønsker man ikke at de har et nyt menukort på Musso & Frank. Man ønsker at spise den mad, som de har serveret der de sidste 100 år.«

Men selvom Musso & Frank er en historisk perle, som værdsættes af mange, så er der grænser for, hvad restauranten kan tilbyde.

»En date?« siger Brad Pitt tydeligvis en smule målløs over det forslag. »Det kan man altså klart gøre bedre! Men det ville være et godt sted at afslutte aftenen med en cocktail.«