Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg af og til køber mig en håndfuld joints i den gade, som christianitterne lige nu har spærret af. Jeg støtter altså aktionen mod Pusher Street, selv om den rammer mig selv, for ærlig talt så går man jo aldrig på shopping spree ned ad den verdensberømte hashgade uden at føle sig decideret utryg.

Det er stemningen, ganske enkelt. Det er, som om man spadserer spidsrod og bliver skampryglet af paranoide blikke fra pushere, der ved den mindste mistanke om, at du er politimand eller højrefløjs-politiker eller nyhedsjournalist eller det, der er værre, ville bruge netop dig som optænding i nærmeste hashpibe.

Sådan har jeg haft det, siden jeg i 2004 forsøgte at bygge et hus på Christiania. Det var til DR2-programmet »Den Halve Sandhed«, en form for såkaldt doku-satire, hvor vi bevæbnet med skjult kamera og en Silvan-trailer med byggematerialer ville teste, om fristaden da virkelig var en fristad.

Vi fandt et godt spot langs søen, umiddelbart masser af plads til en hjemløs som mig, men det tog kun cirka 39 minutter, så var vores halve hus revet ned, og vi var blevet truet med dummeflade. Altså vold! På trods af at der hænger et skilt uden for Christiania, hvor der står, at netop vold er forbudt. Blot for at påpege et af fristadens mange paradokser.

Vi fik også at vide, at man skulle møde op på fællesmødet for at komme i betragtning til en bolig, men at man dér ville få et klart nej. Christiania var kort sagt en lukket fest for sådan en type som mig.

Vi angreb fra mange sider i det program: Vi forsøgte at sælge dem »happy meals« med imperialistisk amerikaner-dåsecola og israelske appelsiner, nu hvor de solgte hash til vores børn: En dåsecola blev i vrede kastet langt væk og ramte en legeplads!

Vi medbragte også et spørgeskema, hvor vi spurgte de lokale: »Har Israel vundet hævd på Vestbredden efter 30 års besættelse?« Svaret var selvfølgelig et rungende nej. Dernæst spørgsmålet: »Har christianitterne vundet hævd efter 30 års besættelse af Christiania?« Svaret var selvfølgelig … JA! Hvis man spurgte, hvad forskellen var, blev stemningen straks aggressiv.

Jeg er overbevist om, at svarene ville være de samme i dag. Christianitterne går i en bred forstand rundt med skyklapper på, og det typiske argument for at bevare Pusher Street er, at ellers vil markedet være ude af kontrol, altså uden for Christiania. Her kan jeg så sige, at det allerede vrimler med sælgere på sociale medier såsom Facebook, Signal og Wickr. Det er med andre ord ikke noget problem at skaffe sig en fed, man kan sådan set bare google eller dyrke det selv omme i baghaven.

Det mest fornuftige ville naturligvis være en total legalisering af cannabis, hvilket vi sikkert også opnår politisk flertal for en skønne dag. Dermed ville slaget om Pusher Street være forbi, men indtil da er det virkelig en skøn idé at lukke det hampre hashmarked og i stedet skabe en hyggelig gade uden maskering, sløringsnet og onde øjne.

Kort sagt: Lad de ægte hippier, christianitterne, styre salget af røg. Ellers bliver fristaden aldrig fri.