Rekviem: Paradis med slange

Verdis rekviem med tamp i trommerne og besøg af britisk elitekor er en stor succes - men DR skulle måske tagen svingarmen med kamera op til revision.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen. Koncert med tenor Bror Magnus Tødesen og sopran Lise Davidsen (på billedet) på Copenhagen Opera Festival fotograferet søndag den 31. juli 2016.. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016)
Læs mere
Fold sammen

Hvem: DR SymfoniOrkestret, DR KoncertKoret og BBC Singers samt solisterne Lise Davidsen, Olesya Petrova, Giorgio Berrugi og Insung Sim med dirigenten Fabio Luisi. Hvad: Requiem af Giuseppe Verdi. Hvor: DR Koncerthuset, torsdag. Også fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 15 samt i TV senere på året.

Verdis rekviem fra 1874. Et af de dejligste værker i musikkens historie.

Et halvanden time langt paradis med fire sangsolister, masser af korsangere og hele mængder af musikere.

At kunne høre den slags live i DR Koncerthuset kan være en mulighed for livet - og muligheden er her endda hele tre gange i de her dage.

DR KoncertKoret har fået forstærkning i form af BBC Singers på. Og tak for det! For jo flere man er, desto tystere kan man synge. Hvis man har hørt hæren synge den åbning, glemmer man det ikke så let igen. Storbritannien og Danmark er begge to af Europas store kornationer og kan åbenbart have glæde af hinanden.

Og musikerne i DR SymfoniOrkestret har sjældent været skarpere i stilen. Som da Gert Sørensen på slagtøj lægger alle kræfter i trommen. Eller da solotrompeten gjalder ud med en af fagets længste melodier og hensætter alle til Godfathers tid.

Eller for den sags skyld da den stopfulde sal med ét får trompeter alle vegne fra, altså mange meter fra dirigenten Fabio Luisi nede på scenen - men utrolig nok ikke mindre præcist af den grund.

Værket har altid været genialt balanceret fra Verdis hånd. Alle de fire solister synger for eksempel cirka lige meget.

Altså lige med undtagelse af sopranen, hun står ligesom for det himmelske lys og ender endda værket så gribende med det.

Så yes: DR har fået herboende Lise Davidsen med som solosopran! Den norskfødte komet griber sin store opgave vældig originalt an, lægger sig til den bløde og mørke side og gør sig om muligt mørkere efterhånden.

Også mezzosopranen Olesya Petrova fra Rusland klarer sig mere end pænt. Hun forlener for eksempel det gamle koncertsalsværk med en stemning af ortodoksi og kirke.

At to herrer måske virker knap så korrekt castede, tager man bare med. Én af dem ejer ikke verdens mest spændende stemme. En anden ligger lige lavt nok på tonerne.

Herligheden forbliver også nordeuropæisk helt ind til marven. Det kølige overblik dominerer og er bestemt fascinerende fra ende til anden. Men den italienske forening af patos og pasta, af smerte og sentimentalitet, af faderfrygt og solid moderbinding - den får man kun med katolikker på hver eneste sæde i både kor og orkester.

Perfektion kan på den anden side også noget. DR har sat alt til og løftet opgaven til UG med kryds og slange. At se det hele gentaget på TV inden længe, skal nok blive spændende.

Udsendelsen bør i hvert fald blive spændende. Mange tilhørere i koncerthusets højere luftlag har jo ofret sig for de gode billeder. De har fundet sig i den meterlange arm med kameraet og fået et par bevægende øjeblikke eller ti forstyrret af dets bevægelser.

En nem løsning findes ikke. Alle i landet skal have glæde af de flotte panoreringer over DRs musikere og sangere. Men man kunne måske bede alle medvirkende stille i pænt tøj ved generalprøven og så optage panoreringerne dér, lidt som Wienerfilharmonikerne gør med de berømte nytårskoncerter - bare som eksperiment?

Selv paradiset havde som bekendt sin slange.