Redningsaktion Rosenborg

På sin fødselsdag i dag genindvier dronning Margrethe Rosenborg Slot, der har undergået en større og tiltrængt renovering. Ridder­salen har fået nyt gulv, og ved samme lejlighed er en del af rummene, der fortæller de danske kongers historie, blevet sat i stand. I morgen åbner de nyrenoverede sale for publikum.

Kongens tronstol (tv.) blev fremstillet til Frederik III i 1660erne af narhvaltand. Takket være bidrag fra en række personer – herunder dronning Margrethe – er den øverste del, der tidligere var dækket til, nu også i narhvaltand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kunne faktisk være gået rigtigt galt med Rosenborg. Det gjorde det heldigvis ikke, så her følger en positiv fortælling om at passe på den nationale arv, om fremragende håndværkere og om arkitekter med et godt blik for, hvordan man respekterer ældre bygninger gennem diskrete fornyelser.

Rosenborg, der er et af landets mest populære turistmål, har netop gennemgået en større renovering. Og en meget nødvendig renovering.

Under en gennemgang af bygningens tilstand blev det for efterhånden en del år siden opdaget, at gulvet under Riddersalen ikke havde det så godt. Det kunne i hvert fald være farligt at gå på det. Og i en længere periode var det kun muligt at bevæge sig rundt i salen langs væggene. Det betød, at Rosenborg, der henter tre fjerdedele af sine indtægter fra entreer, efterhånden måtte afvise besøgsgrupper og undlade at afholde koncerter i salen.

Da det så ydermere viste sig, at rystelser i Riddersalens gulv betød, at stukloftet i salen nedenunder slog revner, og at hele konstruktionen stod i fare for at styrte ned, stod det klart, at en hovedreparation var uomgængelig. Det havde for den sags skyld også vist sig, at dele af gulvet i etagen under Riddersalen var delvist rådnet – og netop dét gulv var en del af fundamentet for en af de bærende vægge.

Takket være en særbevilling på finansloven og midler fra blandt andre Nordea Danmark-fonden er det imidlertid lykkedes på rekordtid både at sikre bygningen og – når slottet nu alligevel var mere eller mindre tømt for sine ufatteligt mange og kostbare skatte – at tage en række af rummene under både tiltrængt og kærlig behandling.

Arbejdet har været under opsyn af den erfarne restaureringsarkitekt Jens Fredslund fra Erik Møller Arkitekter, og det er foregået i udtalt respekt for de historiske rammer; samtidig med at det hist og her er lykkedes at skabe nogle vellykkede og diskrete, nutidige løsninger på eksempelvis belysningsbehovet.

Det helt afgørende nye er gulvet i den godt 50 meter lange riddersal. Det erstatter et nedlidt marmorgulv fra sidst i 1960erne, da etageadskillelsen blev brandsikret, men heller ikke det foregående gulv, der var i træ, var det originale gulv fra Christian IVs tid. Slottet, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Jens Fredslund stod altså forholdsvis frit, så længe stedets ånd blev respekteret. Så i stedet for at foregive at der er tale om en rekonstruktion af et originalt gulv, er der valgt en elegant løsning, der har karakter af en moderne parafrase over et barokgulv med et mønster af sorte, hvide og røde marmorfliser. De røde er beslægtet med farvetonen i nogle af vinduespanelerne.

Som arkitekten Jørgen Mattsson fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har været bygherre, udtrykker det, er det med det nutidige gulv lykkedes at fuldføre rummet: Frederik VIs stukloft, Christian Vs gobeliner og med det nye gulv en fin fortolkning af barokkens æstetiske idealer.

Loftet fortæller om kongens magt og om vigtige begivenheder i danmarkshistorien. På væggene i Riddersalen hænger 12 gobeliner, der viser en fremstilling af Den Skånske Krig 1675-79. Gobelinerne, der blev fremstillet på initiativ af Christian V, hang i det meste af det 20. århundrede i Riddersalen på Christiansborg, hvortil de var udlånt. I forbindelse med Dronningens 50-års fødselsdag blev Bjørn Nørgaard imidlertid bedt om at skabe et nyt sæt gobeliner til Christiansborg, hvorefter Rosenborg-tapeterne blev tilbageleveret.

Den lange sals skatte
Blandt skattene i Riddersalen – eller den lange sal som den også kaldes – er nogle store løver i sølv og et par tronstole, hvor Rosenborgs direktør, Niels-Knud Liebgott, fremhæver en af dem.

Den har været anvendt gennem århundreder til salvelse af danske konger og er hovedsagelig fremstillet af narhvaltænder. I slutningen af 1600-tallet anskaffede man sig den slags ved at sende et orlogsskib op til Grønland og slå tilstrækkeligt mange narhvaler ihjel, men nu om stunder foregår det ved at annoncere efter den slags i avisen og i øvrigt spørge Dronningen, der tilfældigvis havde en narhvaltand liggende. Takket være donationer er det derfor lykkedes at udfylde et felt med narhvaltand, der ellers var dækket af et stykke stof.

I det hele taget er Rosenborg fyldt med skatte. Ikke blot de kronregalier, ordner og andre symboler, der under den halvandet år lange restaurering sammen med forskellige særudstillinger har været tilgængelige for publikum. Men også et veritabelt opbud af møbler og billeder, en særlig fornem samling af veneziansk glas og andet, der afspejler den skiftende smag gennem tiderne. Det museale princip er kamre. Slottet er indrettet på en sådan måde, at forskellige rum knytter sig til en række forskellige konger – fra Christian IV til Frederik VII – for på den måde at fortælle om deres tid og om de stilarter, der er karakteristisk for tiden. Rosenborg er med andre ord et møde med en del af dansk historie gennem omkring 300 år. Og det er en fornøjelse at gå gennem slottets mange sale, værelser og gange og se resultaterne af det arbejde, dygtige håndværkere og konservatorer har lagt i at bevare stedet for eftertiden.

Prisen for istandsættelsen har været cirka 30 mio. kr. Af dem er en tredjedel anvendt til det nye gulv i Riddersalen, en anden tredjedel er brugt til at erstatte tabte entreindtægter og betale for flytning og opbevaring af de nationale skatte på forskellige hemmelige adresser, mens den sidste tredjedel er gået til en længere række mindre restaureringsarbejder, som det ville have været uforsvarligt ikke at gennemføre, når nu huset var mere eller mindre tømt, og lejlighed alligevel bød sig. Rosenborg kan nu atter tage imod grupper af turister og afholde koncerter. Ifølge den seneste opgørels havde slottet – tilsammen med museet på Amalienborg – i 2007 besøg af 261.552 gæster.