Raske drenge rejser ud, sårede mænd vender hjem

Kim Leine tager i »Afgrunden« udgangspunkt i krigens rædsler og skildrer dens effekt på de mennesker, som aktivt bidrager til den. Romanen er lang, men man keder sig aldrig.

Forfatter Kim Leine er aktuel med en ny roman, »Afgrunden«. »Det er en på én gang farverig og brutal affære,« skriver Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere

Efter succesen med grønlandsromanen »Profeterne i Evighedsfjorden« er Kim Leine tilbage med endnu en stor historisk roman med et eksistentielt sigte. »Afgrunden« hedder den, og handlingen strækker sig over perioden 1918 til 1944. Vi bringes igennem den finske borgerkrig, op igennem mellemkrigstidens Danmark og Tyskland og ind i modstandskampen under Anden Verdenskrig. Hovedpersonerne er tvillingebrødrene Kaj og Ib Gottlieb – finlandsfrivillige rektorsønner, den ene i gang med at læse teologi, den anden medicin, da de drager nordpå for at hjælpe »de hvide« finner i kampen mod bolsjevikkerne.

Et realistisk krigsmotiv

Det er en på én gang farverig og brutal affære. Leines særlige billedskabende evne kommer til fuld udfoldelse i de mange skildringer af kampene omkring og i Tampere. Frost­skadede tæer, ituskudte lemmer, snavs, sekret og blod. Kost bestående af hestekød og sjasket grød. Finske eder og afstumpet soldaterhumor. Lange ventetider i skovene, kontrasten til de pludselige angreb og udfald. Alt sammen er farver på Leines palet, som sat sammen danner et realistisk, ja nærmest naturalistisk, krigsmotiv i romanes første del. Leine kender ikke til antydningens kunst. Men han kender til detaljens og beskrivelsens.

 

»Blod er nødvendigt, drenge,« siger faren til brødrene, når han fortæller dem om slaget ved Dybbøl, »det er det indskud, man betaler for at få lov til at deltage, for at vise at man mener det alvorligt.« Og senere: »Drenge rejser ud, mænd vender hjem.« Men faren har ingen egne erfaringer med krigens uvæsen. Jovist er det mænd, der vender hjem, men de er ikke hele længere og bliver det aldrig, hvilket brødrene erfarer ved hjemkomsten til København og studierne. Krigen sidder i kroppen, i sindet og til dels også i hjertet. Den er en uafrystelig del af selvet podet på deres intellekt i de formative år og derfor ikke til at skille sig af med.

I efterskriftet til romanen fortæller Leine, at bogen udspringer af et manuskript­arbejde, han udførte for dokumentaristen Claus Bohm om den danske journalist og modstandsmand Peter de Hemmer Gudme. Den slags kræver jo research, og Leine endte med at have langt mere materiale, end filmen gav plads til. Så han besluttede sig for at omsætte stoffet til en kortroman, »stort emne/kort format«, som Leine skriver.

Fiktion af den gode slags

Det holdt dog ikke. »Afgrunden« er lang som en 1800-talsroman og veksler mellem ultrakorte og lange kapitler, mellem fingeret dokumentarisme, prosa og udbredte dialoger. »Stoffet tog magten fra mig og voksede mellem hænderne,« skriver Leine.

Men er den for lang? Det spørgsmål er altid svært at svare på, når man som anmelder sidder med monstrøst store værker som dette. For der er ingen tvivl om, at det hele kunne gøres kortere, og at nogle af researcherens »darlings« kunne være slået ihjel af en stram redaktør. Men på den anden side skal vi være varsomme med at bedømme den realistiske/historiske roman for hårdt i henhold til litteraturæstetikkens dogme om værkets formfuldendte helstøbthed. Den klassiske realistiske roman ville jo netop gerne give det fulde billede og gav derfor plads til side- og vildspor, anekdoter og bizarrerier. Man kan gå så vidt som at hævde, at det eneste reelle kriterie for at vurdere den slags roman som for lang er, hvis kedsomheden rammer læseren.

Det gør den aldrig under læsningen af »Afgrunden«. Bevares, der skal nok være læsere, der finder Leines skildringer af både kriges vold og ungdommelig elskov alt for eksplicitte. Og mon ikke også de historikere, som satte sig for at antaste »Profeterne i Evighedsfjorden« for dens manglende fakticitet, kan finde noget at pille i her? Lad os derfor afslutte med at minde om, at selv om denne roman måske nok er baseret på virkelige begivenheder, er den først og fremmest fiktion. Og af den gode slags.

 

 

Forfatter: Kim Leine. Titel: Afgrunden. Sider: 596. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.