Rapperen Tessas nytårstale i Deadline: »Har hun ikke indvandrerbaggrund?«

Anmeldelse: Berlingskes Aminata Amanda Corr følte sig ikke chokeret nok af at høre ordene »luder«, »pik« og »kneppe« under rapperen Tessas nytårstale i Deadline. Derfor måtte hun indkalde assistance fra bedsteforældrene i Nordsjælland.

Berlingskes anmelder måtte indkalde assistance og ringede til sin mormor og morfar på henholdsvis 80 og 83 år for at få en vurdering af Tessas noget anderledes nytårstale. Foto: DR Deadline.

»Jeg hedder Tessa og er 23 år gammel. Jeg kommer fra Askerød i Hundige i den sydlige den af Blæstegnen.«

Således indledes årets nytårstale i programmet Deadline, hvor rapperen Tessa har fået ordet. Allerede i anslaget står det klart, at den typiske Deadline-seer nu er på udebane.