Rammer for kunst

På en storartet udstilling på Glyptoteket vises nogle af museets mesterværker, som de i sin tid blev malet: Uden rammer.

Yderst til venstre i dette maleri af Degas er et parti fra balletpigernes øvelseslokale dukket op. Det var tidligere skjult af den tunge ramme. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gennem adskillige årtier har maleriet bevæget sig ud over sin ramme, ud i rummet, ned på gulvet. Undertiden som objekt, undertiden som skulptur, installation. Udvidet under alle omstændigheder.

Men der var engang, da maleri var noget fladt, der hang på væggen. I en ramme. Tak.

Rammen har skiftet karakter. Den er fulgt med tiden. Der har været barokrammer og rokokorammer og bemalede og udskårne rammer, hvor rammen er blevet en del af maleriet. I store dele af det 20. århundrede blev rammen helt minimalistisk; måske blot fire lister skødesløst sømmet på maleriets kanter så både billede og ramme passede til moderne hjem.

Sådan var det ikke i 1890erne og tilstødende årtier. Dengang var rammerne opulente, udskårne og forgyldte. Måske udstyrede med stilliserede blomster og andre former for ornamentik. Fra gammel tid var de vældige rammer med til at understøtte billedets autoritet og betydning. Hvad det sidste angår også økonomisk. Billederne skulle også gerne se kostbare ud.

Det har kunnet undre, at eksempelvis impressionisternes malerier fik disse højtidelige rammer. De var netop et friskt opgør med tidligere tiders tunge maleritradition. Impressionisterne forlod akademierne om somrene og malede – stik mod alle autoriteters anbefalinger – ude i naturen. De malede noget andet end de klassiske mytologiske og historiske billeder. De malede landskabet i al dets naturlige skønhed. Og de malede med en løsere penselføring. Det var engang en skandale. I dag er deres billeder blot blandt de mest elskede i kunsthistorien.

Kunst uden rammer

Det, at impressionisternes malerier havde så svulmende rammer, må nogen på Glyptoteket også have overvejet, for museet, der har en fremragende samling af netop fransk impressionisme, har afsat nogle sale i den nyeste tilbygning til at vise en række fremragende billeder uden rammer. Det er malerier af blandt andre Monet, Manet, Sisley, Degas, Cézanne og van Gogh.

Resultatet er slående. Rammerne har i nogen grad indskrænket oplevelsen af billedet. I det mest frapperende eksempel kan man se, hvordan en balletscene af Degas har været komponeret anderledes, end billedet med ramme traditionelt afslører. I andre billeder understreger rammefriheden tydeligt, hvor netop moderne billederne er. Så langt væk fra idealerne i den franske salon. Så meget tættere på alle de radikale forandringer, der sker i maleriet i det 20. århundrede.

Men den mest afgørende oplevelse af udstillingens billeder er, at man kan tænke, at det er sådan, maleren har set det færdige billede i sit atelier. Der skal nok have været andre distraherende elementer i værkstedet – andre billeder for eksempel – men med lidt indbildningskraft kan man alligevel forestille sig, at sådan har Monet og Manet og de andre stået i det afgørende øjeblik foran deres værk og erkendt, at nu var det færdigt. Nu skulle det ud i verden. På udstilling. I ramme.

Hvad: Temaudstillingen Maleri.

Hvor: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads, København.

Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 11-18, torsdage tillige til kl. 22. til 3. marts.