Radiohead spiller på Northside

Det legendariske britiske band er første annoncerede navn til næste års store musikfestival i Aarhus.

epa05535405 British singer Thom Yorke of the band Radiohead performs at the Lollapalooza festival in Berlin, Germany, 11 September 2016. The event runs until 11 September. EPA/SOPHIA KEMBOWSKI Fold sammen
Læs mere
Foto: SOPHIA KEMBOWSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det højt agtede britiske rockband Radiohead er netop annonceret som første hovednavn på næste års udgave af musikfestivalen Northside.

Dermed er det lykkedes den aarhusianske festival at sikre sig et af de mest eftertragtede navne fra rockens absolutte superliga.

Gruppen med karismatiske Thom Yorke i front har siden debutalbummet i 1992 udgivet en række rockhistoriske milepæle som »OK Computer« (1997) og »Kid A« (2000) og er lige nu aktuelle med den kritikerroste »A Moon Shaped Pool«. Sidst bandet spillede i Danmark var på Roskilde Festival 2008.

»Vi er stolte og beærede over, at Radiohead har sagt ja til at spille på NorthSide til sommer,« udtaler talsmand for Northside John Fogde i en pressemeddelelse og fortsætter:

»De er det perfekte band som hovednavn på vores plakat, og dagens offentliggørelse er kulminationen på flere års hårdt arbejde. Det er en drøm, som her går i opfyldelse for os, og vi glæder os helt vanvittigt meget til at kunne dele den med vores publikum til sommer.«

Bandet er sat til at lukke festivalen søndag aften og har selv bedt om at spille et fuldt sæt fremfor det noget kortere festival-sæt på typisk fem kvarter. Aarhus Kommune har givet dispensation til, at briterne kan spille længere, end det normalt er tilladt i Ådalen.

NorthSide 2017 afvikles i dagene 9.–11. juni i Ådalen ved Aarhus.

Billetsalget starter via NorthSide.dk fredag 28. oktober kl. 10.00.