Radioen er ikke, hvad den har været. Men det er lytterne heller ikke

Der er ingen grund til at frygte radioens snarlige død, for mens om radiolytningen falder en smule, så stiger lytningen på andre måder. F.eks. blev P3-programmet »Mads og Monopolet« podcastet 1.537.472 gange sidste år og ligger dermed nummer et på DRs liste over podcasts.

Perry MacLeod Jensen lytter dagligt til radio på sin smartphone. Blandt hans yndlingspodcasts er Syvkabalen på Radio24syv, formiddagen på P6 Beat og Fodbold FM. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var engang, hvor den kunne lægge gaderne øde.

Der var engang, hvor du simpelthen var nødt til at tune ind. Men sådan er det ikke længere. Radioen er ikke, hvad den har været.

En ny rapport fra Kulturstyrelsen udpensler det triste budskab: År for år, minut for minut, langsomt, men støt, falder den tid, danskerne bruger på at lytte til radio. Den daglige lyttetid er fra 2008 til i dag faldet et kvarter. Nedtællingen til det endelige dødsstød er i gang.

Eller er den?

Der bliver med jævne mellemrum afsagt dødsdomme over medier: Bogens død. Papiravisens død. Snart må broadcast-TV sikkert også lade livet for world wide web. Radioen kom med i klubben af medier på dødsgangen, da fjernsynet indtog pladsen som husalter i de danske hjem i 1950erne. Video killed the radio star.

Men sandheden er jo, at hvert eneste af de dødsdømte medier lever endnu. Og hvad radioen angår, lever den sandsynligvis lige så godt, som den altid har gjort, mener Niels Brügger, lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet:

»Jeg vil hellere kalde det en omfunktionalisering eller en ombrydning af mediet. Vi lytter stadig til radio og vil formentlig også gøre det i fremtiden, vi lytter bare på en anden måde. Og her kommer podcasts blandt andet i spil som en åbenlyst god idé.«

Lyttevanerne ændrer sig

Og netop podcasts og anden on demand-lytning er ikke medregnet i statistikkerne, fordi det endnu ikke er muligt at foretage præcise målinger på dette. Også selv om meget tyder på, at netop disse nye typer radiolytning stiger i popularitet.

Danmarks Statistik har opmålt danskernes brug af podcast på mobil i tre år, og i disse tre år har danskerne i stigende grad taget den tidsforskudte lytning til sig: Seks procent af befolkningen mellem 16-74 år lyttede til podcast på mobilen i 2012. Tallet er i 2014 steget til ti procent.

Radio24syv holder også øje med, hvor mange der downloader podcast fra radiostationens arkiver, og de tal peger fremad, mener chefredaktør Jørgen Ramskov.

»Jeg tror ikke et sekund på, at folk hører mindre radio. Jeg tror bare, de hører det på en anden måde, end de gjorde før. Ligesom de også ser fjernsyn eller læser avis på en anden måde, end de gjorde før.«

At danskernes radiovaner langsomt ændrer sig, oplever man også hos DR. Men de nye radiovaner er svære at sætte tal på.

»Vi har simpelthen ikke måleredskaber, der er gode nok til præcist at fortælle os om omfanget. Men der er meget, der tyder på, at radiolytningen på den nye måde er populær. Radio er ved at blive mere end bare den FM-kasse, den var for ti-femten år siden,« siger Tor Arnbjørn, radiochef i DR.

Hør når du vil

Radioen har gennemgået en omfattende forvandling, siden de første eksperimenter med radiotelegrafi blev foretaget i 1890erne af italieneren Guglielmo Marconi. Teknologien var dengang tiltænkt tovejskommunikation med f.eks. skibe og fly.

Det havde sikkert dengang været svært at forestille sig, at radioen få årtier efter skulle blive et massemedie med rækkevidde til millioner af mennesker, der sad hjemme i stuerne og ventede på underholdning og information fra den lille trækasse. Men sådan blev det.

Radioen var dengang et her-og-nu-medie, fortæller medieforsker Niels Brügger. Man var nødt til at lytte med, når det skete. Men faktisk er ideen om radio »on demand« alligevel ikke så ny, som man kunne tro:

»Tanken om at kunne gemme programmer og høre dem, når man ville, opstod faktisk allerede i 1970erne. Det afgørende var, at kassettebåndoptageren var kommet til og havde gjort det muligt at optage radioens programmer. Det er sådan set den tendens, der er fortsat og har udviklet sig til det, vi i dag kender som podcast. Ideen om radio som noget, du kan høre, når du vil, og fragmentere som du vil, er ikke noget nyt i sig selv,« siger Niels Brügger.

Netop fragmenteringen af radiomediet er også en tendens, man kigger hen mod på programplan hos den kommercielle radioudbyder SBS Radio.

»Jeg tror, at radio vil blive mere individuelt, så du i fremtiden vil kunne sammensætte din egen radiokanal med morgenprogrammer fra én kanal, sportsprogrammer fra en anden og nyheder fra en tredje,« siger Jim Receveur, administrerende direktør for SBS Radio.

SBS Radio har med netop dette for øje lanceret streamingtjenesten radioplay.dk, hvor lytterne selv kan sammensætte sendefladen ved at blande fra SBSs egne radiostationer.

Hør radio uden radio

»Den er faktisk i stykker,« griner han og slår ud med armen i stuen, som om den står et sted derinde. Den er ikke til at se.

Perry MacLeod Jensen, 23 år, ejer ikke en funktionsdygtig radio. Alligevel er han en ivrig radiolytter og holder sig gennem radioprogrammer opdateret på alt fra sport til samfund. Han hører aldrig programmerne live, men podcaster dem og hører dem, når han har tid.

»Det her er jo indhold, jeg har udvalgt meget selektivt. Det er noget, jeg ved, jeg synes er interessant,« fortæller Perry MacLeod Jensen.

Han scroller gennem listen af podcast, som han har samlet på sin smartphone. Der er fodboldprogrammer, formiddagen på P6 Beat, taleprogrammer fra Radio24syv og små skæve programmer fra private udbydere, som han har fundet på iTunes.

»Mange af de programmer, jeg kan lide at lytte til, fungerer faktisk ikke så godt i liveradio, fordi de kræver, at du hører dem fra start til slut. Det havde været sværere, hvis jeg skulle tune ind på et bestemt tidspunkt.«

Perry lytter til radio, når han står op om morgenen. Når han cykler til og fra arbejde. Når han kommer hjem igen. Og sådan har han gjort, siden han fik sin første smartphone for tre år siden.

»Selv om jeg godt ved, hvornår programmerne bliver sendt, vil jeg meget hellere kunne høre dem, når det passer mig,« fortæller han.

Og lige netop radiomediets fleksibilitet kan meget vel være grunden til, at radioen ser ud til at overleve, selv når den bliver truet fra alle sider, mener Niels Brügger.

»Radio er et baggrundsmedie, modsat TV eller avislæsning. Du kan høre radio, mens du laver mad eller kører bil – hvis du har et TV kørende i baggrunden, fungerer det faktisk som radio. Hverken TV eller internet har endnu kunnet udkonkurrere radio, og det tror jeg heller ikke på, at de kommer til.«

Jim Receveur fra SBS Radio er enig.

»Jeg tror, at radio har noget unikt, som de andre medier ikke har. Radio er det eneste medie, du kan bruge, mens du kører i bil. Det er en stor fordel, at radioen kan spille i baggrunden, mens du laver noget andet.«

Kampen om din tid

Netop i disse tider, hvor medieudbuddet bliver mere og mere alsidigt, er det afgørende at have noget, som de andre ikke har, siger Niels Brügger. For i sidste ende er det jo danskernes tid, medierne kæmper om. Og døgnet har som bekendt kun 24 timer.

»Det er klart, at det, der sker for radio, og som også sker for andre medier, er, at konkurrencen om danskernes tid bliver hårdere og hårdere. Det kan vi da også mærke,« siger Tor Arnbjørn, radiochef i DR.

Han pointerer også, at liveradioen jo faktisk stadig er ret populær blandt danskerne. 61,1 procent lytter til FM-radio, mens 11,1 procent lytter med på DAB. Og det er netop livelytterne, DR vil fokusere på, ifølge radiochefen.

»Jeg tror, at langt størstedelen af danskernes radioforbrug i fremtiden, som det også gør i dag, vil ligge på flowkanalerne (liveradio, red.). Og det er dét, vi arbejder ud fra. Det skal være relevant for folk at tænde for radioen. Men samtidig er det selvfølgelig vigtigt at tilpasse eller klippe til, så vores radioprogrammer også passer ind i en tidsforskudt sammenhæng,« siger Tor Arnbjørn.

Farvel radio

Det er politisk besluttet, at man vil lukke FM-båndet ned, hvis halvdelen af radiolytningen i midten af 2018 er digital.

Det vil måske være et sentimentalt øjeblik for nogle, men formentlig kun i symbolsk forstand. For indholdet bliver med stor sandsynlighed det samme, selv om platformen skiftes ud, lyder det fra flere af radiocheferne. Danskerne er fint klædt på til omstillingen, mener Niels Brügger:

»Vi lukkede jo det klassiske analoge signal ned på TV for nogle år siden, og det gik rimelig smertefrit. Jeg tror faktisk ikke, at platformen er så vigtig, når det gælder radio. Det er indholdet til gengæld. Hvis det matcher lytterne, skal de nok være der.«