Radio4 har været i luften i et år: »Det værste er at blive mødt med ligegyldighed«

»Ja, gu' fanden er vi da en succes!«

Efter 365 dage i luften og mere end 6.500 timers nyproduceret radio i bagagen, tøver Anne-Marie Dohm ikke med at sætte hak ud for boksen med titlen succes.

»Når man kan komme ind i markedet med så bimlende bamlende kort varsel og alligevel er et tilbud for i omegnen af 300.000 mennesker i ugen på FM-båndet og omkring 100.000 på streaming, så er man sgu da en succes.«

1. november 2019 gik Radio4 i luften. Her overtog det nye mediehus FM-frekvensen fra Radio24syv, der havde huseret på frekvensen de foregående otte år. 53-årige Anne-Marie Dohm blev sat i spidsen for projektet.

I dag har hun fortsat ansvaret for at bevise, at der kan skabes kvalitetsradio fra provinsen. Hun mener selv, at hun er lykkes med projektet her et år inde.

»Det, der måler en succes, er også, at man ikke efterligner noget af det, der er i markedet, men at man rent faktisk tør at gå sine egne veje og ikke sidde og være bange for, om der nu er nogen på parnasset, der synes, det burde være anderledes.«

Og det er der. Folk, der mener, det burde gøres anderledes. Satire er der også blevet spundet over Radio4. Blandt andet satire-podcasten »R8dio – Undskyld vi roder«. Forleden vandt den en Prix Radio-pris for årets bedste satire. At der bliver gjort grin med radioen, kalder Dohm for »mega fedt«.

»Det betyder, at man har rørt nogen et eller andet sted i hjertekulen. Det værste er at blive mødt med ligegyldighed. Det er skønt, at nogen gider forholde sig til det, stikke til det og bruge det i et eller andet omfang og bringe diskussionen videre,« siger hun.

Hvad med lytterne, er de der?

At folk tager stilling til Radio4 er en selvfølge, og stationen bliver ofte sammenlignet med veletablerede ligesindede som P1 og hedengangne Radio24syv. Anne-Marie Dohm forstår godt behovet for sammenligningen.

»Når der kommer en ny spiller på markedet, leder man efter en måde at putte dem i en kasse på. Det er blevet tydeligere gennem det seneste år, at man ikke skal sammenligne. Det var alvorligt ment, da vi sagde, at vi ville lave noget andet.«

Hvordan går det så med lytterne? Ifølge tal fra Kantar Radio-Meter lå Radio4 i uge 43 med et lyttertal på 306.000 ugentlige lyttere. Ifølge Anne-Marie Dohm er der på streaming og podcast omtrent 100.000 brugere ugentligt.

»Brugertallet ligger højere, end jeg havde turdet forvente, fordi vi gik ind med indhold, der var så anderledes end det, der lå på frekvensen i forvejen,« siger hun om tallene.

Da Radio4 overtog fra Radio24syv, fulgte der automatisk lyttere med, og her har det springende punkt været, om lytterne ville hænge ved. Hvad ville der ske, når man trak stikket ét sted og satte det i igen et andet?

»Der er nogle der er blevet; det ved vi, fordi vi har spurgt dem til, hvad de synes om vores indhold. De kender os. De er blevet, men mange er også smuttet. Vi har også haft et dyk i lytning, fra da vi gik i luften. Der skal vi samle op på de lyttere, der er ude i markedet,« siger hun.

Målet og strategien for fremtiden er netop at få samlet flere lyttere op. Målgruppen hedder ifølge Dohm »den voksne del af befolkningen«, og spurgt ind til, om de har ordentligt fat i den specifikke målgruppe, lyder svaret:

»Det får vi. Der er stadig en lille overvægt af folk i større byer med længerevarende uddannelser, og som er lidt ældre. Det er superfedt, de er der, men vi kunne godt tænke os at få en lidt større spredning. Vi fisker i et farvand, hvor lytterne har en lidt større geografisk spredning og en større aldersmæssig spredning. Vi vil gerne have fat i de lidt yngre erhvervsaktive. Vi vil ikke hælde vores lyttere ud, men vi vil i vores markedsføring se, om vi kan gøre os lækre overfor nye dele af befolkningen.«

Rent sludder

Som nyt mediehus bliver man kigget efter i sømmene. En af de ting, Radio4 er blevet kritiseret for, er, om de i deres journalistik har formået at være dagsordensættende nok. Blandt andet i fagbladet Journalisten har man sat spørgsmålstegn ved det. Anne-Marie Dohm kalder kritikken for »rent sludder«.

»Vi skal sætte vores egen dagsorden, som er den, der involverer og engagerer brugerne, og det har vi i allerhøjeste grad gjort. Hver eneste måned har der været eksempler på gode dagsordensættende historier, der har aktiveret brugerne,« siger hun.

Et andet tilbagevendende tema for kritik er radiostationens geografiske placering. Den radiostation, der vandt udbuddet, skulle placere hovedredaktionen og 70 procent af medarbejderne mindst 110 kilometer væk fra København. Radio4 blev placeret i Aarhus. Tidligere har Radio4 råbt op om, at det var svært at lokke politikere i studiet – både i København og i Aarhus.

Man kan høre på Anne-Marie Dohm, at hun er træt af at tale om logistikken i forhold til radioens placering. Hun påpeger, at formålet med placeringen er at »opdyrke nogle nye kilder – Ikke at flytte kilderne til Aarhus«.

Anne-Marie Dohm mener, at Radio4s ypperste formål er at få et nyt perspektiv, nye typer af kilder og stemmer. Samt at bringe provinsen ind i radioen. Det mener hun, at de formår.

»For mig er det enormt vigtigt – og det er måske i virkeligheden Radio4s dannelsesbegreb – at man ved, at livet ikke nødvendigvis udfolder sig på samme måde andre steder, som det gør hos en selv. Det er enormt vigtigt, at man møder mennesker, man ikke har adgang til i sin egen lille cirkel. Hvis det er at bringe provinsen ind i radioen, så er vi lykkedes et godt stykke hen ad vejen,« mener hun.

Det er vigtigt for Anne-Marie Dohm, at man fornemmer præcis det dannelsesbegreb, når man stiller ind på Radio4.

»Hos os møder man ikke kun forskeren, men også vanvidsbilisten og hører ham, hvordan han tænker. Vi har selvfølgelig også Søren Brostrøm i radioen, men det er vigtigt, at det ikke er the usual suspects hele tiden,« siger hun.

Pengene værd

Radio4 fejrer nu et år i æteren, og på sendetilladelsen er der nu syv nye at give sig i kast med. Når Anne-Marie Dohm gør status, er hun tilfreds med et år 2020, som også med coronakrisen har sendt krappe (radio)bølger gennem medielandskabet. Undervejs er der justeret i porteføljen af radioformater. Der er luget ud og forfinet. Strategien er nu at få flere lyttere samt en udvikling af den digitale verden.

»Kigger jeg på det, vi har, synes jeg, vi har gjort det, vi sagde, vi ville.«

Næste punkt på dagsordenen er kendskabsgraden, der ifølge sendetilladelsen skal tjekkes efter et år i æteren. Hvor mange kender egentlig radioen? Her er optimismen imidlertid ikke så høj hos Dohm.

»De kendskabsmål, der er opsat fra politisk hold, tror jeg ikke, er realistiske. De er sat meget, meget højt. Dem har jeg ikke forventninger om, at vi lever op til. Men vi vil arbejde på at få en højere kendskabsgrad i de kommende år. Det er også forudsætningen for at få nye lyttere og brugere ind på kanalen,« siger hun.

Der er afsat 98 millioner kroner årligt til at drive Radio4, og kanalen er bestemt pengene værd, mener Dohm. Særligt peger hun på, at i det brogede mediemarked med kommercielle spillere fra ind- og udland er Radio4 en vigtig brik.

»Kigger vi på, hvad der foregår i landene omkring os, så er det super vigtigt, at vi har public service i Danmark, og det er super vigtigt, at vi har et alsidigt udbud i forhold til opgaven med at skabe et godt samspil mellem mange forskellige medietyper.«

Direktøren for det hele-mentaliteten er ikke den umiddelbare vibe, man får fra Anne-Marie Dohm. På spørgsmålet om, hvad hun er mest stolt af, lyder hun mere som en landsholdsanfører, der netop har scoret hattrick og er blevet kåret som man of the match, end som en radiodirektør.

»Radio4 er ikke båret af enkeltpersoner, men af et helt hold. Man drømmer ikke om, hvor hårdt det går for sig, når man skal bygge en ny mediearbejdsplads på tre en halv måned. Det er fuldstændig vildt. Det var rigtig mange mennesker, som ikke kendte hinanden og radioen, der blev sat til at løse den her opgave. Så jeg er ekstremt stolt af holdindsatsen.«