Racister og feminister mødes på Star Wars-slagmarken

Er Star Wars-filmene fulde af karikaturer på etniske minoriteter, og spiller den onde Darth Vader-karakter på hvide amerikaneres frygt for den sorte mand? Disney har lovet, at de fremtidige Star Wars-film rummer etnisk og kønslig diversitet, men er det overhovedet muligt at stille kritikerne tilfredse?

En uhellig alliance mellem Star Wars-puritanere og slet og ret racister kører en hidsig kampagne på de sociale medier for at få fans til at boycotte den nye Stars Wars-film, »The Force Awakens«. Årsag? Den sorte skuespiller John Boyega spiller en bærende rolle. Fold sammen
Læs mere

Den politiske korrekthed har lange arme – så lange, at de når ud til en fjern, fjern galakse. Jeps, den kommende Star Wars-film er blevet endnu en slagmark for kritikere af vestlig, hvid, mandsdomineret kultur og deres respektive modstandere.

Således brød polemikken prompte ud, da de første filmglimt af karaktererne i den kommende »Star Wars: The Force Awakens« tidligere i år dukkede op i teasers og i den officielle trailer. Det skyldtes at man i traileren ser en af stjernekrigenes »kamptropper«, en såkaldt stormtrooper, styrte ned i en ørken, og da han fjerner den hvide hjelm, afsløres det, at han er – Må Kraften være med os! – sort.

Skuespilleren i det omdiskuterede klip hedder John Boyega, er englænder af nigeriansk oprindelse og fik for et par år siden sit livs bedste overraskelse til en forretningsfrokost, da instruktøren J.J. Abrams fortalte ham, at Boyega skulle være den nye stjerne i »Star Wars«.

Begejstringen for den sorte skuespiller er stor blandt fortalerne for større racediversitet, men i første omgang stjal en modsatrettet twitterstorm mediernes opmærksomhed. Den var tilsyneladende udløst af en uhellig alliance mellem Star Wars-puritanere, der mente, at stormtroopers kun kunne være hvide, og amerikanske ekstremister, der bare ikke bryder sig om racemæssig diversitet. Punktum.

Hjemmesiden End Cultural Marxism, der opfordrede til boycott af den kommende Star Wars-film, citerede en af dem, der reagerede på traileren:

»Dette er ikke andet end propaganda for ’social retfærdighed’ og vil fremmedgøre filmens kernepublikum af unge hvide mænd.«

»Væn jer til det«

John Boyegas eget svar til kritikerne var et fåmælt tweet: »Væn jer til det«, mens instruktøren J.J. Abrams og Lucasfilm, Disney-selskabet bag de kommende stjernekrigsfilm, gjorde deres egen holdning ganske klar. Fra nu af skal de »fjerne galakser for længe siden« være lige så racemæssigt blandede som New Yorks gader i turistsæsonen.

»Jeg synes, det er vigtigt, at mennesker kan se sig selv repræsenteret i film. Jeg synes ikke, det er en uvigtig ting. Vi har gjort os mange overvejelser om det,« sagde J.J. Abrams på en pressekonference, hvor han af to unge af asiatisk afstamning blev spurgt, om der ville være flere asiater i de kommende film?

Instruktøren påpegede dog samtidig, at det ikke er ham, men den næste instruktør, der skal sørge for den racemæssige diversitet i de to film efter »The Force Awakens«, men direktøren for Lucasfilm, Kathleen Kennedy, forsikrede, at diversiteten vil blive fortsat i alle kommende film.

Det lykkedes dog ikke Lucasfilm at undgå en mindre skandale, da filmplakaterne for den nye film blev afsløret. På plakaten til det store kinesiske biografmarked var John Boyega omhyggeligt blevet retoucheret, så den sorte skuespiller fyldte væsentligt mindre i det samlede billede. De kinesiske distributører af filmen har ikke svaret på hvorfor, men det er ikke første gang, at sortes ansigter er blevet gjort mindre på filmplakater i Kina.

Politisk korrekthed

I USA derimod har Disney-koncernen ifølge kritikerne drevet den politiske korrekthed for vidt efter overtagelsen af Star Wars-franchisen.

Senest har det vakt vrede, at Disney angiveligt vil droppe stjernekrigslegetøj, der forestiller filmenes Prinsesse Leia iklædt sit kontroversielle »slave-udstyr«. Den beslutning læser kritikerne ind i en overordnet fortælling om, at det altid familievenlige Disney ville renskure Star Wars-universet for alt, hvad der kan tænkes at vække ubehag hos de politisk korrekte.

Lige siden skuespilleren Carrie Fisher i »Jedi-ridderen vender tilbage« blev udstyret med guldbikini og harems-lændeklæde, har denne påklædning vakt begejstring blandt fans, og snesevis af kvindelige Leia-fans tager den gerne på, når de deltager i festivaler som San Diegos Comic-Con.

Men udstyret er samtidig blevet kritiseret af forældre og feminister af begge køn.

»Den er ikke passende i en legetøjsforretning. Jeg har to døtre, der ikke bør behøve at se på sådan noget møg,« sagde en far forleden til Fox News, mens hjemmesiden Hitfix havde en længere udredning om præcis, hvad der var galt med slavedragten: Det hænger sammen med Prinsesse Leias profil som den stærke, selvstændige kvinde, hun havde i den allerførste Star Wars-film, hvor hun resolut tager kommandoen over de to mandlige helte, Luke Skywalker og Han Solo, der prøver at redde hende.

»Film eksisterer ikke i et vakuum. Særligt ikke, når det drejer om noget, der er så fundamentalt vigtig for kulturel identitet som Star Wars. At tage en ikke-seksualiseret »jeg-tager-ikke-shit-fra-nogen-mand«-prinsesse og tvinge hende i en metalbikini, sender et stærkt signal til drenge og piger over hele verden. Og det er ikke et godt signal,« skrev Hitfix.

Den sorte trussel

Opmærksomheden omkring repræsentationen af race og køn i Star Wars-universet er kun øget siden premieren i 1977 på den første film, i takt med at følsomheden omkring emnet generelt er vokset. I 1970erne kunne universets skaber, instruktøren George Lucas, bekymringsløst fortælle, hvorfor han ikke gav rollen som Luke Skywalker eller Han Solo til en sort skuespiller.

»Jeg ville ikke lave en ‘Gæt hvem der kommer til middag’,« sagde George Lucas med henvisning til den berømte amerikanske raceproblematik-film fra 1967 med den sorte skuespiller Sidney Poitier.

Sorte skuespillere havde tidligere haft hovedroller på film, da »Star Wars« kom ud i 1977, og det samme havde kvinder, og i 1980erne blev enkelte sorte og kvinder tillige superstjerner på listen over de største box office draws.

Ikke desto mindre er opmærksomheden mod race og køn i de senere år blevet skærpet, ikke mindst fordi film med minoritetsrepræsentanter og kvinder i vigtige roller tilsyneladende er blevet færre i antal og ikke flere. Forskere på University of California har undersøgt 700 Hollywood-film fra det seneste årti og er nået frem til, at ikke-hvide karakterer overhovedet ikke har haft nogen fremgang i antal roller.

Handler ikke kun om antal

Men repræsentationen af minoriteter handler ikke kun om procentdele og antal. Det handler også om, hvordan minoriteterne bliver beskrevet, siger diversitetsfortalerne.

»Større diversitet ligner ofte en fejring af det anderledes. Jeg vil hellere have min anderledeshed gjort til en del af det normale,« skriver den anglo-indiske blogger Nikesh Shukla.

I denne diskussion er Star Wars-filmene et tilbagevendende emne, og det skyldes først og fremmest, at universet fylder så meget i underholdningsbilledet, ikke bare på film, men på DVDer, bøger, tegneserier og ikke mindst computerspil. Siden starten har den samlede franchise indtjent 193 milliarder kroner, og den kommende »The Force Awakens« forventes at slå adskillige salgsrekorder.

Ifølge diversitetsforkæmperne gør filmenes størrelse det påkrævet, at diversiteten monitoreres, for den har en kulturel påvirkning, der matcher filmenes egen usynlige Kraften.

»Star Wars kan være en særdeles positiv kraft for sine fans. Vi kan se en film, læse en bog eller spille et spil og blive transporteret til en verden langt fra de problemer, vi måtte have i vores eget liv. Men når vi kommer tilbage, risikerer vi uafvidende at bringe noget skadeligt med tilbage. På trods af alt det gode, som Star Wars-universet kan tilbyde os, er det fyldt med problemer, fra racistiske stereotyper til kønslig ulighed,« skriver John Paul Pianka i sin bog »Race, køn og kolonialisme i Star Wars-universet« fra 2013.

Ifølge Pianka er filmenes racistiske stereotyper ikke en gang begrænset til de menneskelige roller. To af filmenes rumvæsener, nemlig den fjollede bifigur Jar Jar Binks og den lurvede slavehandler Watto, genbruger de værste racistiske karikaturer som fortiden har brugt om henholdsvis sorte og jøder. George Lucas afviste kritikken totalt:

»Der er intet racistisk i Star Wars. At læse nutidige emner ind i en film, der foregår i en fjern galakse, er absurd.«

Ubevidst racisme

Andre kritikere har medgivet, at figurerne formentlig ikke er bevidst racistiske, men at de genbruger tegn, som man i tidligere tider har brugt i racistiske karikaturer. George Lucas er med andre ord racist uden at være klar over det.

I en anden bog om samme emne påpeger forfatteren Kevin Wetmore, at en af de mest problematiske figurer også er filmenes mest ikoniske, nemlig den sortklædte kommandant Darth Vader.

Darth Vader (hvis stemme bliver leveret af den kendte sorte skuespiller James Earl Jones) kan nemlig tolkes som arketypen på en »sort mand, der ønsker at underkaste sig hvide mænd og kvinder«. Særligt en scene fra den første film, hvor Prinsesse Leia bliver truet med tortur, minder Kevin Wetmore om scener fra D.W. Griffiths berygtede stumfilmklassiker »Birth of a Nation«, hvor Ku Klux Klan redder hvide kvinder fra en skæbne værre end døden i hænderne på ondskabsfulde sorte.

At Darth Vader i den tredje film viser sig at være hvid, fuldender blot billedet af skjult racisme. Sålænge Darth Vader er »ond«, er han sort, men i sidste ende, da maskerne falder, og den »gode« Darth forsones med sin søn Luke, er han betryggende gammel-europæisk af udseende.

Hvorvidt diversitetsforkæmperne bliver tilfredse med »The Force Awakens«, vil vise sig, når filmen får premiere  18. december. En ting synes givet på forhånd, og det er, at det ikke vil være muligt at gøre alle tilfredse. Afsætter man en rolle til en minoritet, tager man den jo for så vidt fra en anden, også selvom karakteren måske slet ikke er fra vor galakse...