Publikum vil være stjerner

Vi vil gerne se rock-stjernerne tæt på, men vi gider ikke stå i kø. Det får kulturbranchen til at sprudle med VIP-biletter, der giver særlige fordele. »Hvis alle er specielle, er der jo ingen, der er specielle,« advarer sociolog.

Foto: Tegning: Kamilla Wichmann

Når Bruce Springsteen-koncerten begynder i morgen aften, vil de fleste af hans fans stå fastklemt i Forum, få fadøl ned ad nakken og blive trådt over tæerne.

Sådan lyder opskriften på en rockkoncert. Men efterhånden som danskerne har fået flere penge, og de ældre generationer har udviklet smag for live-musik, har publikum ændret sig.

Nu vil vi sidde godt, drikke vin af rigtige glas og være i stand til at se scenen. Det åbner dørene for et nyt marked.

Gennem de seneste syv år er antallet af VIP-billetter steget i sådan et omfang, at stort set alle koncertarrangører i dag tilbyder såkaldt »hospitality« ved siden af musikken.

Arrangementerne, der ofte koster mellem 1.000 og 3.000 kroner ekstra, knytter flere oplevelser og mere luksus til kulturbegivenheden. De går under den kendte fællesbetegnelse »oplevelsesøkonomi«.

I dag kan gæster på Skanderborg og Langelands festivalerne købe sig ind i særlige aflukker uden mudder og beskidte fremmede.

Da Justin Timberlake spillede i Parken sidste år, kunne man for 2.700 kroner få plads på et eksklusivt VIP-podie ved siden af scenen med egen bar, godt udsyn og mindre end to meter til den amerikanske stjerne.

Billetterne blev udsolgt på under fem minutter.

»Folk køber sig til en særlig oplevelse, som de ikke kan få hjemme i stuen via TV eller over nettet. Og artisterne vil gerne have det. Det giver en hype til en koncert, at du har ganske få specielle VIP billetter. Og kunstnerne vil gerne please deres hard-core fans,« forklarer koncertarrangør Kim Vorsøe fra ICO.

Hans bookingselskab forsøger i øjeblikket at udvikle deres VIP-tilbud, så de kan leve op til den store efterspørgsel. Hvis alt går efter planen, kan danske koncertgæster snart købe totalpakker, der ud over musikken giver vip-parkering, underholdning og personlige møder med kunstnerne.

Dyr bekvemmelighed
Også teaterbranchen er med på vip-bølgen.

Ved den kommende »Olsen Banden og den russiske juvel« tilbyder arrangørerne et luxury-concept, der bygger på kaviar, champagne, russiske tjenere og ekstra gode sæder til musicalen.

»Publikum forlanger oplevelser og er også parat til at betale lidt ekstra, hvis koncepterne er gennemtænkte, og kvaliteten er i top«, forklarer forestillingens producent Jesper Winge Leisner.

»Det er sådan lidt one-stop-shopping agtigt. Folk skal bare finde en parkeringsplads. Herefter er alting ordnet for dem, så de med det samme er i det univers, som forestillingen foregår i.«

Publikum efterspørger totaloplevelser og bekvemmelighed. Det er nemlig blevet en luksus, vi har råd til, fortæller sociolog Emilia van Hauen: »Der er stadig flere unge, der ikke gider at gå i biffen. De vil hellere vente, til filmen kommer på DVD, så de kan se den derhjemme, hvor de kan snakke i mobil samtidig. Hele det der bekvemmelighedstrip er noget, vi har adopteret fra USA, og der bliver mere og mere udbredt, fordi vores tid er så værdifuld,« forklarer sociologen, der samtidig understreger, at en dyr vip-billet også fungerer som adgangskort til en højere placering på den sociale rangstige.

»Det giver dig en særlig social status at kunne sige, at der kun var ti meter mellem dig og den store stjerne. Det er en historie, der iscenesætter dig selv på arbejdspladsen, når du fortæller den i kantinen.«

Sociolog Henrik Dahl er mere skeptisk. Han understreger, at tilbudene udligner hinanden.

»Hvis alle er specielle, er der jo ingen, der er specielle. Pierre Bourdieu ville sige, at det var en komisk udvikling. Ære og penge er to forskellige ting, som ikke kan forveksles med hinanden. Rigtige hæderstegn bygger på distinktion, men hvis man bare kan købe til sig til at være VIP – altså Very Important Person – så er der ingen distinktion. Du har ikke opnået din status ved at have bestået en eksamen eller gennemført et forløb. Du har betalt dig til en plads på den røde løber, og dermed er du bare blevet en Very Rich Person,« siger Henrik Dahl.

Tænker på penge
At kulturlivets henvender sig til den magelige dansker med penge på bankbogen, kan dog blive et problem for arrangørerne. Det mener professor i oplevelsesøkonomi, Olav Harsløf, fra RUC. Efterhånden som konkurrencen stiger, vil der nemlig opstå en udmattelse blandt publikum. Der er trods alt grænser for, hvor meget koncert-champagne, man kan hælde i sig.

Samtidig stiger konkurrencen om den halvdel af danskerne, der i forvejen bruger kulturlivet. Den anden halvdel af Danmarks befolkning står stadig undenfor.

»I øjeblikket fokuserer koncert-arrangørene specielt på dem, der har pengene, men på et tidspunkt bliver de tvunget til at se en anden vej og koncentrere sig om de mange danskere, der aldrig kunne drømme om at gå til koncert. Så bliver man nødt til at tænke endnu mere kreativt,« mener Olav Harsløf.

Det er der dog næppe mange, der tænker på, når Bruce Springsteen slår tonen an i morgen aften. Her vil størstedelen stadig puffe rundt nede foran scenen.

Kun en lille skare, der har købt en koncert-menu i Forums restaurant, vil kunne undgå toiletkø og ventetid i baren. De har købt sig til VIP-status og direkte adgang til restaurantens faciliteter.

Det er måske ikke rigtig rock n’roll, men det er helt sikkert praktisk.