Public service- rapport går uden om medieslagsmål

De private medier og deres indsats er stedmoderligt behandlet i rapporten, siger Danske Mediers administrerende direktør Ebbe Dal, efter at Public service-udvalget mandag afleverede fem scenarier for fremtidens mediedanmark.

»Afgrænsningen mellem DR og de private er en vigtig diskussion, som næsten ikke er addresseret i udvalgets rapport. Jeg synes, at DR stadig skal have et stærkt public service nyhedstilbud på internettet, men jeg savner nogle overvejelser om, hvordan man kan skabe et anderledes nyhedstilbud end det, dagbladene laver,« siger Zenia Stampe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Efter halvandet års arbejde har det såkaldte public service-udvalg offentliggjort sin med spænding ventede rapport om, hvilke medier der bør løfte public service-opgaven i de kommende ti år. Og selvom der er ros til rapportens grundighed, får den kritik fra især de private medier og deres politiske støtter blandt de borgerlige partier.

Et af de seneste års mest omdiskuterede mediespørgsmål – hvordan man afgrænser DR i forhold til de økonomisk trængte private medier i Danmark – bliver nemlig ikke behandlet tilstrækkeligt i rapporten, siger den administrerende direktør for foreningen Danske Medier, Ebbe Dal, der er skuffet over public service-redegørelsen.

»Det er en rapport, som man kun kan kalde meget DR-fikseret. De private medier og deres indsats er stedmoderligt behandlet. Noget skyldes det kommisorium, som Marianne Jelved i sin tid gav udvalget, men det ændrer ikke på, at man skulle se på forholdet til de private medier, og det forhold står der ikke ret meget om i redegørelsen. Der er en generel nedvurdering af de private mediers rolle i provinsen, og der er også en del private medier, der slet ikke bliver nævnt, selv om de er relevante – for eksempelvis de 200 ugeaviser, der gør en stor indsats for at dække deres lokalområder. Det er enormt ærgerligt, at man ikke beskæftiger sig mere med de private medier og deres rolle og tilstand,« siger Ebbe Dal, som finder, at den danske medieudviklings helt store problem er, at DR bevæger sig over på dagbladenes område.

»DR behøver ikke at bruge midler på at lave et omfattende avislignende website. Der er masser af private tilbud, som brugerne kan benytte sig af i stedet. Det er overflødigt og konkurrenceforvridende, men det er kun behandlet i et meget begrænset omfang i rapporten,« siger Ebbe Dal, som dog også mener, at der helt overordnet er nogle meget interessante ting i rapporten.

»Eksempelvis er der en interessant redegørelse af, hvor dårligt DR har fat i de unge. Det gælder hele målgruppen under 40 år – og i særdeleshed i forhold til de 15 til 20-årige,« siger han.

Også Venstres medieordfører Britt Bager, slår fast, at rapporten ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om problemet med DRs afgrænsning.

»Vi ønsker stadig et slankere DR, og jeg kan ikke se, hvordan rapporten skulle ændre på det. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at drøfte den med mine politiske kolleger, men jeg tror ikke, rapporten har ændret partiernes holdning på det område,« siger hun.

Dansk Folkeparti, der i august stillede forslag om at beskære DRs budget med en fjerdedel, synes, at rapporten underprioriterer konflikten mellem DR og de private danske medier.

»Jeg synes faktisk, at udvalget negligerer et problem. Jeg er ganske godt klar over, at også den udenlandske konkurrence er skyld i dagbladenes faldende annoncesalg og danskernes faldende medieforbrug, men jeg vil stadig ikke være med til at friholde DR for også at have et ansvar der. Også for at have bredt sig på de digitale medier i den voldsomme stil, de har gjort,« siger Morten Marinus, der håber, at DR og Danske Medier selv kommer med ideer til at løse deres konflikt.

Medieordfører for De Radikale, Zenia Stampe, mener, at public service-udvalget har været »bange« for at gå i detaljer om konflikten mellem DR og de private medier.

»Afgrænsningen mellem DR og de private er en vigtig diskussion, som næsten ikke er addresseret i udvalgets rapport. Jeg synes, at DR stadig skal have et stærkt public service nyhedstilbud på internettet, men jeg savner nogle overvejelser om, hvordan man kan skabe et anderledes nyhedstilbud end det, dagbladene laver,« siger Zenia Stampe.

Kulturminister Bertel Haarder fik mandag offentliggjort en kommentar i Berlingske, hvor han også adresserede afgrænsningsproblemet mellem DR og de private medier. Efter udvalgets præsentation af rapporten noterede han sig, at udvalget ikke havde indkredset løsninger på dette problem.

»Men det er jo også fordi, det er svært at finde en løsning. Dagbladene ønsker jo, at man skal lave en grænseaftale mellem dagbladene og DR, så DR ikke arbejder sig ind på den almindelige nyhedsjournalistik, som kendes fra aviserne. Man ønsker, at DR skal holde sig til det, der har forbindelse med de elektroniske nyheder. Det lytter jeg til med interesse, og det er muligt, at vi kan komme et stykke af vejen,« siger Bertel Haarder.

Kulturministeren noterer dog også, at rapporten peger på tabet af 3,5 mia annoncekroner til udenlandske medier, samt at de unge svigter som kunder i de elektroniske public service medier såvel som hos dagspressen.

»Det er den fælles udfordring, som jeg synes lyser ud af rapporten, og som jeg synes, vi politikere skal tage alvorligt,« siger Bertel Haarder.

Public Service-udvalgets rapport benytter fem forskellige »scenarier« (se herunder) for den fremtidige varetagelse af public service-opgaven. I indledningen af kapitlet med modellerne noterer rapporten, at den digitale udvikling har »vendt op og ned på alle hidtil kendte forretningsmodeller både for kommercielle medier og for public service-medier«.

Leder af udvalget, Connie Hedegaard, mener, at udvalgsrapporten vil være et godt udgangspunkt for en »nuanceret debat« forud for medieforliget, og hun mener, at den vil afstedkomme mindst to større »vrid« i mediepolitikken. Hvilke vil hun ikke sige, men hun peger ligesom Rune Bech på, at de danske mediers primære problemer dels er generationskløften (de unge bruger digitale on demand-medier, mens de ældre bruger traditionelle medier), dels er den hårde konkurrence fra udenlandske medier som Google og Facebook.

»Annonceindtægterne fosser ud af det danske mediekredsløb. Der er intet galt med, at der kommer udenlandske medieaktører i Danmark. Man skal bare være fuldstændig klar over, at det ikke er deres første prioritet at producere public service indhold på dansk for danskere med udgangspunkt i danske traditioner,« siger Connie Hedegaard.