Psykedelisk jungle-te har bredt sig fra Amazonas til Danmark

Den psykedeliske drik ayahuasca, der bliver brugt ved ceremonier styret af shamaner i Amazonas, er vandret fra Sydamerika til blandt andet Europa. For Magnús Sveinn Jónsson har det betydet, at han har kunnet deltage i ayahuasca-ceremonier både i Spanien og i Danmark.

31BKUMagnus-Sveinn-Jonsson-.jpg
Magnus Sveinn Jonsson har prøvet ayahuasca 10 gange. Ayahuasca er en drik, der udvindes fra lianer og typisk bliver brugt af shamaner i Amazonas. Men ayahuasca findes også mange steder i Danmark. Fold sammen
Læs mere

I august 2014 tager 32-årige Magnús Sveinn Jónsson sin rygsæk med tøj og en sovepose på ryggen og tager ud til Københavns Lufthavn. Han skal på to rejser. Den ene går med et fly til den spanske ø Ibiza. Den anden går dybt ind i sindets ubesøgte afkroge. Transportmidlet til det grå på øverste etage er ayahuasca. En slags te, der er blevet brugt af sydamerikanske shamaner gennem mere end tusind år, og som ofte bliver udvundet af lianen banisteriopsis caapi og blade fra planten psychotria virdis, der vokser i Amazonas. Ayahuasca indeholder det psykedeliske stof DMT, som er ulovligt i Danmark, og som har indflydelse på, hvordan vi opfatter verden omkring os.

Ayahuasca er gennem de seneste år vandret fra ceremonier i Peru, Colombia og Brasilien til mange lande i resten af verden. Heriblandt Danmark.

Der skal ikke mange tryk på tastaturet eller klik med musen til, før ayahuascas popularitet og tilgængelighed er synlig. En søgning på Facebook resulterer i, at op mod hundrede ayahuasca-relaterede grupper dukker op. Her bliver det også tydeligt, at ayahuasca på ingen måde længere er et fænomen begrænset til den sydamerikanske regnskov. Her er ayahuasca-retreats fra Portugal til Tyskland og ikke mindst i Danmark. Ved yderligere søgning på nettet dukker også et dansk rejsebureau op, der tilbyder rejser til Peru, hvor ayahuasca indgår. Ligesom utallige udenlandske rejsebureauer tilbyder ayahuasca-rejser. Den psykedeliske junglete er ikke længere forbeholdt modige rejsende, der har kæmpet sig frem til afsidesliggende landsbyer dybt inde i Amazonas for at opleve et urgammelt jungletrip. Det er blevet en velorganiseret turist­attraktion.

Men ayahuasca er ikke et stof, der indtages på diskotektoiletter eller skifter hænder i kvartererne omkring Hovedbanegården. En af grundene til det er, at ayahuascaen ofte har opkast og diarré som bivirkning. Ayahuasca gør i øvrigt heller ikke folk afhængige.

Den manglende egnethed som feststof er måske en af årsagerne til, at ayahuasca ikke fylder meget i Rigspolitiets statistikker. Fra 2014- til 2017 er der tre gange blevet beslaglagt ayahuasca. To af gangene blev postforsendelser taget af Skat, den tredje gang blev der fundet ayahuasca under en ransagning.

Jagten på kærlighed

Ni bogstaver, der optager alle mennesker på kloden. Den perfekte sandwich i tre lag af konsonanter med vokalfyld. Kærlighed. Det er jagten på selv samme, Magnús Sveinn Jónsson kommer til at fokusere på ved sin første ayahuasca-ceremoni: Fem dage inden rejsen til Ibiza, møder han på en festival på Møn en kvinde, som han ser noget særligt i.

»Man siger, at ayahuasca-rejsen allerede begynder det øjeblik, hvor man beslutter at tage af sted. Sådan var det også for mig. Måneden op til, at jeg skulle rejse, var forbløffende. Inden man tager ayahuasca, skal man definere, hvad ens formål med at tage det er. Det var faktisk først dagen inden, jeg skulle af sted, at jeg indså, at jeg skulle lære at elske mig selv, før jeg virkelig kunne lade andre elske mig,« fortæller Magnús Sveinn Jónsson.

Han kommer oprindeligt fra Island, arbejder som filmklipper, er meditationsguide og har boet i Danmark de seneste 13 år. Han har siden teenageårene interesseret sig for filosofi og selvudvikling. Så da han hører om junglestoffet, der skal kunne smække døren til selvet op, er han klar. Han læser alt, hvad han kan finde om ayahuasca. Og gennem venners venner får han anbefalet et ayahuasca-retreat i en skov på Ibiza.

For Magnús Sveinn Jónsson er det nysgerrighed i forhold til selvudvikling, der sender ham i ayahuascaens retning. Men årsagerne til at opsøge ayahuascaen er forskellige. Nogle har ondt i livet, andre lider af depression, andre igen vil af med en dårlig vane, eller der kan ligge noget helt fjerde bag.

På Imperial College i London undersøger den danske psykiater og hjerneforsker David Erritzøe sammen med en række andre forskere psykedeliske stoffers potentiale blandt andet til behandling af depression. Det har endnu ikke har været muligt at undersøge ayahuasca direkte, fordi det består af planteekstrakter med varierende indhold. Alligevel mener David Erritzøe, at man i et vist omfang kan sammenligne ayahuascaen med deres forsøg med DMT og psilocybin-svampe.

»I vores forsøg ser det ud til, at psilocybin-svampe har en positiv effekt på mennesker med depression. De psykedeliske oplevelser kan virke både meningsfyldte og spirituelle,« siger David Erritzøe og tilføjer, at der i Brasilien bliver lavet studier med ayahuasca i kapselform mod depression. Også i de studier har ayahuasca foreløbig vist sig at have en positiv effekt.

Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri, er enig i, at det er interessant at undersøge de stoffer, ayahuasca indeholder. Men han advarer mod selv at eksperimentere med ayahuasca under ukontrollerede forhold.

»Der er flere risikomomenter ved at bruge ayahuasca. Mange mennesker har udviklet angst, stress og PTSD efter at have prøvet det. Det kan ende frygteligt galt,« siger Poul Videbech og tilføjer, at hvis man har en depression, har man brug for hjælp fra en ekspert som for eksempel en psykolog, psykiater eller læge.

Alt ændrede sig tredje gang

En mørk, tyk substans med smag som jord og planter koger i Magnús Sveinn Jónssons mave. Han indtog det kort forinden. Omkring ham bliver der sunget Ikaros, det er sange fra Amazonas, som skal guide ånderne. Og det er nu, ayahuascaen skal vandre fra maven, til blodet slippe hjernens folder fri i en fest af farver. I stedet ligger han på en madras i et rundt hus med kuplet tag i en skov på Ibiza og brækker sig i den spand, han har fået uddelt til samme formål.

Magnús Sveinn Jónssons første ceremoni resulterer kun i den klaustrofobiske følelse af at være fanget i en skov på Ibiza med intens kvalme. Det samme gælder for næste ceremoni. Mens maven er mere end villig til at aflevere sit indhold, forholder hjernen sig lukket og afventende. Alt det ændrer sig tredje gang i den række af ceremonier, han deltager i under opholdet.

»I husets loft er der et vindue, hvor man kan se stjernerne igennem. Jeg føler, at jeg bliver suget op gennem det vindue og kastet ud i stjernerne. Og så føler jeg samtidig en dyb følelse af taknemlighed, fred og kærlighed,« fortæller Magnús Sveinn Jónsson og holder inde. For oplevelsen er for stor og ordene for små.

Efter den tredje ceremoni har han noteret i en notesbog fra turen:

»Rutsjebane. OMG. Komplet ekstase. Uendelig taknemlighed.«

I den næste ceremoni ser han en række af familiemedlemmer og venner. Han ser dem en ad gangen gå fra barndom og videre gennem deres voksne liv. Og han føler en dyb uendelig kærlighed til dem. Til sidst ser han sig selv gå igennem livet på samme måde med sejre og nederlag.

»Det var dér, at det gik op for mig, at den kærlighed, jeg følte for dem, skulle jeg også føle for mig selv,« forklarer han.

Især unge løber en risiko

Med til den psykedeliske oplevelse hører ofte at se ting, der måske ikke er virkelige. Hændelser, der ikke kan være oplevede af personen, viser sig. En gøgeungeerindring, der lægger sig til rette i reden med minder, hvilket sandsynligvis ikke er problematisk, når synet er positivt. Men det hænder, at oplevelsen er ubehagelig, og dermed kan ayahuascaen måske selv skabe det traume, der skal behandles.

»En del af det, folk typisk oplever med et stof som DMT, er ikke virkelighed. Der kan være virkelige erindringer, mens andre oplevelser vil være uvirkelige,« siger David Erritzøe og tilføjer, at selv om oplevelsen ikke stammer fra virkeligheden, så kan den alligevel være interessant i en terapeutisk sammenhæng – ligesom det er tilfældet i al anden psykoterapi.

Ifølge David Erritzøe virker DMTen i ayahuasca på en måde, så hjernen bliver aktiveret anderledes end normalt:

»De forskellige netværk, der normalt er separerede, flyder sammen, så der formentligt opstår nogle andre funktionelle forbindelser. Det giver en form for en mere fri kommunikation i hjernen, hvilket samtidig kan føre til, at man får den her store følelse af at være en del af en helhed og at være forbundet med resten af verden.«

Men det er vigtigt at have in mente, at der er risici forbundet med at tage ayahuasca. Ifølge David Erritzøe er det især risikabelt at eksperimentere med ayahuasca, hvis man tidligere har haft eller er disponeret for psykose.

»Jeg vil ikke anbefale folk at bruge et ulovligt stof. Man kan blive traumatiseret af det, specielt hvis man tager det som ung,« siger David Erritzøe.

Fælles for de fleste, der deltager i ayahuasca-ceremonier, er, at de i ugerne op til ceremonien overholder en særlig diæt. Ingen kød, alkohol, medicin eller sex. Især det med medicinen er vigtig, understreger både David Erritzøe og Poul Videbech. Hvis man blander ayahuasca med eksempelvis antidepressiv medicin, kan det resultere i en livsfarlig forgiftning.

»Hvis man nu forestillede sig, at ayahuasca var et produkt, som et medicinalfirma ville sælge, så ville de kunne hævde: »Vi tror, det her produkt virker godt. Vi har godt nok ikke rigtigt fået bevist, at det virker. Og nogle bliver godt nok syge af det og begår selvmord eller bliver psykotiske.« Det ville vi jo aldrig acceptere,« siger Poul Videbech.

Gennem flere år har danske tilhængere af Santo Daime-religionen kæmpet for at gøre import af ayahuasca lovlig, da indtagelsen af ayahuasca er en central del af gruppens ritualer. Mens det for eksempel er blevet gjort lovligt at importere ayahuasca i USA og Holland til religiøse formål, slog Østre Landsret fast i marts i år, at ayahuasca er forbudt i Danmark. Årsagen er, at DMT er ulovligt i Danmark.

Med en anderledes tilgang prøver foreninger som for eksempel Psykedelisk Samfund – som Magnús Sveinn Jónsson i dag er en del af – at arbejde på at oplyse om de positive effekter af psykedeliske stoffer fra et videnskabeligt standpunkt. Samtidig kæmper gruppen for at få gjort stofferne lovlige i Danmark.

Det er en forandret Magnús Sveinn Jónsson, der flyver fra Ibiza og lander i København. Han føler sig forbundet og forenet med verden omkring sig.

Han ser dyr og mennesker på en ny måde. Og det bliver hos ham. Han kommer tættere på kvinden, han mødte ved festivalen på Møn – i dag er de fortsat sammen. Han bliver veganer, og han føler, at han er en bedre udgave af sig selv. Det åbner for en trang til at hjælpe andre mennesker. Han etablerer hjemmesiden giantfraction.com, hvor han lægger videoer op og fortæller om sin livsfilosofi.

»Det er en lille ændring. Men den er alligevel ikke så lille endda,« siger Magnús Sveinn Jónsson om sit post-ayahusca jeg.

Efterfølgende har han to gange været på retreats i Danmark. Formålet med ceremonierne har været at finde ud af, hvad der holder ham tilbage – og hver gang at gøre sig selv en smule bedre.

For Magnús Sveinn Jónsson er det vigtigt at understrege, at ayahuasca ikke er en »magisk pille«, man bare kan tage og forvandle sig selv til det bedre. Det handler i høj grad også om at turde skue indad og være parat til at arbejde med sig selv.

For Magnús Sveinn Jónsson har der kun været forbigående ubehag forbundet med jungleteen. Rejserne til sindets indre er ikke noget, han ville være foruden.

chhi@berlingske.dk