Protest-kunst vinder Turner Prize

Siden 2001 har amerikaneren Brian Haw protesteret mod Irak-krigen foran Det Hvide Hus i Washington.

Foto: Jim Watson Fold sammen
Læs mere

Nu er hans kamp blevet præmieret med en af Europas største kunstpriser – nemlig den såkaldte Turner Prize. Årets prismodtager Mark Wallinger har nemlig fået æren for sin udstilling »State Britain«, der følger Brian Haws seks år lange protest foran præsident Bushs bolig. Den årlige Turner Prize er en stensikker garant for debat og kontroverser. Prisen, der gives til en nulevende kunstner under 50 år, er blandt andet gået til Greyson Perrys erotiske krukker, Damien Hirsts udstoppede dyr i formaldehyd og Tracy Emins uredte seng. I den sammenhæng har modtagelsen af Mark Wallinger været meget afdæmpet i britiske kunstkredse. The Turner Prize blev indstiftet i 1984. Med til æren hører 50.000 engelske pund.