Professor skælder ud på Sprognævn

Ifølge en professor i sprog gør Dansk Sprognævn det danske sprog sværere at lære for børn og unge.

Foto: Lars Rievers
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Sprognævn tænker alt for traditionelt og konservativt, og det går ud over såvel det danske sprogs udfoldelsesmuligheder som de børn og unge, der skal lære det.

Så hård en dom fælder sprogprofessor J. Normann Jørgensen over det nævn og den institution, der af politikerne har fået til opgave at vejlede og rådgive i sproglige spørgsmål herhjemme og komme med retninglinjer for dansk grammatik og retskrivning.

Professoren kommer med kritikken i forbindelse med, at han er medarrangør af en stor konference på Københavns Universitet på onsdag om sprogets status i Danmark.

»Nævnet er sat til at ensrette det danske sprog,« mener han.

J. Normann Jørgensen efterlyser et sprognævn med en mere liberal holdning til bl.a. stavemåder og tegnsætning.

»Nævnet gør, hvad det er pålagt. Men det kunne gøre det meget bedre ved at tillade mere variation,« siger professoren fra Københavns Universitet, der beskæftiger sig med såkaldt sociolingvistik.

Han understreger, at flere stavemåder af ord ikke betyder, at danske børn får sværere ved at lære at læse.

»Norske børn er bedre til at læse end danske, selv om der i Norge kan være op til 12 forskellige stavemåder af et ord,« forklarer han:

»Når de unge i dag siger bedte, er det en sprogforandring, og så nytter det ikke noget, at de sure gamle mænd brokker sig og siger, at de ikke taler ordentligt, fordi de unge ikke siger bad. De sure gamle mænd siger selv gravede, hvilket er noget andet, end dengang det hed grov

Direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, bekræfter, at »Dansk Sprognævn er ret konservativt« og »kritisk over for for mange stavemåder«.

»Retskrivningen er dårligt tjent med for stor variation,« forklarer hun.

En anden af arrangørerne af onsdagens konference, professor Anne Holmen, efterlyser, at Dansk Sprognævns opgave blive udvidet, så nævnet ikke alene skal rådgive i spørgsmål om det danske sprog, men også en række andre sprog i Danmark. F.eks. tyrkisk, arabisk, andre nordiske sprog og tysk.

Hun anbefaler, at nævnet derfor kommer til at hedde f.eks. Sprognævnet i stedet for Dansk Sprognævn. Akkurat som det i Sverige blot hedder Språkrådet.

»På et eller andet niveau bør sprognævnet kunne tage sig af opgaver om flere af de sprog, der bliver talt i Danmark,« siger professoren fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og oplyser, at der i hvert fald bliver talt 120 forskellige sprog herhjemme:

»Det ville være en gevinst for samfundet, hvis nævnet kunne blive kvalificeret til at dække de sprog, der rent faktisk bliver talt i Danmark. Det skal, som det allerede er tilfældet, bestå at forstandige mennesker, der kan rådgive bl.a. politikere og fagfolk i standardiseringer af sprog, sprogstatus, håndbøger og den slags ting. Der er i det offentlige system brug for at kunne kommunikere hensigtsmæssigt på andre sprog end dansk.«

J. Normann Jørgensen er delvis enig med Anne Holmen.

»Hvis meningen er at ensrette de andre sprog som med dansk, så går jeg ikke ind for at ændre sprognævnets opgaver. Men en mere liberal holdning kan jeg kun gå ind for,« siger han.

Sabine Kirchmeier-Andersen oplyser, at Dansk Sprognævns opgave er at rådgive i dansk. Ikke andre sprog. Hun siger dog, at nævnet arbejder på at sikre en fortsat forståelse for andre nordiske sprog blandt danskerne.

Hun tilføjer, at nævnet ikke har midler til at varetage andre sprog end dansk.

»Men vi vil gerne være det sted, hvor udlændinge kan henvende sig i spørgsmål om det danske sprog,« siger hun.

Dansk Folkeparti (DF) afviser at ændre loven om Dansk Sprognævn og tillade, at nævnet kommer til at afspejle flere sprog i Danmark.

»Ubetinget nej, sprognævnets opgave er at fastholde dansk som modersmål herhjemme,« siger Søren Krarup.

Hvad med kommunikation fra myndighederne til borgerne på andre sprog end dansk, f.eks. arabisk. Er det ikke vigtigt, at det foregår på et korrekt skrevet sprog?

»Når udlændinge kommer til Danmark, må de knageme lære at tale dansk. I Danmark er sproget dansk, og jeg vil fastholde Dansk Sprognævn på, at det er sådan, dets opgave skal forstås,« siger han.

SFs Pernille Frahm kalder forslaget fra Anne Holmen for spændende og vil »meget gerne høre mere om det«.

»Deri ligger ikke en nedprioritering af dansk,« understreger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Per Stig Møller (K), der har det øverste politiske ansvar for Dansk Sprognævn.