Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
DRs fiktionsafdeling har kæmpe succes med TV-serier som »Borgen«, »Forbrydelsen« og »Arvingerne«.
Ikke kun herhjemme, med tårnhøje seertal, men også i udlandet, hvor de danske TV-serier er blevet et brand på linje med Lego, Lars von Trier og Den lille havfrue. Senest – midt i sommerferien – er rettighederne til »Arvingerne« blevet solgt til et produktionsselskab i Hollywood.
DRs dramaafdeling har i de fleste tilfælde selv stået for produktionen af drama-serierne, men nu mener flere, at DR med fordel kunne samarbejde med de private filmproducenter, som de seneste år har været hårdt økonomisk trængt.
Louise Vesth, erfaren producer i filmselskabet Zentropa, har både produceret spillefilm som »En kongelig affære« og TV-serier som »Klovn«. Hun ser gerne, at DR Drama lægger mere af sin produktion ud til de private producenter, og hun mener, at et udvidet samarbejde ville kunne gavne både DR Drama og de private producenter.
»Dårlig økonomi betyder, at vi i filmbranchen producerer færre film og derfor har svært ved at holde kontinuitet i produktionen og dermed fastholde medarbejdere. Hvis man kunne få gang i mere serieproduktion, så ville det kunne holde produktionen i gang. DR har nogle kæmpe udviklingskompetencer, som vi kan lære noget af. Det drejer sig bl.a. om udvikling af manuskripter og om at give tid til denne udvikling. Omvendt vil DR kunne lære meget af os, når det gælder planlægning af produktion og økonomi – alt det, der ligger i at organisere tingene effektivt og få pengene til at række så langt som muligt,« siger Louise Vesth.
Hun understreger, at det er vigtigt at bevare DR Drama som en kreativ boble, der ikke er underlagt de almindelige markedskræfter. DR har, siger hun, over en årrække opbygget et enestående miljø.
»DR må gerne lægge mere af deres produktion ud, men jeg ønsker ikke at ødelægge det enestående fiktionsmiljø i DR. Det er vigtigt for den kreative succes, at der i branchen findes rum, som på anderledes vilkår kan være motor for, at der sker noget, som de almindelige markedskræfter ikke kan i et lille sprogområde. DR Drama har jo over mange år skabt noget enestående, fordi afdelingen ikke har skullet tjene penge, og fordi der har siddet nogle begavede mennesker, som har forædlet ideer og indhold og skærmet det mod administrationsvælde og overdreven forsigtighed. Vi i de private produktionsselskaber ved jo, at penge er bange. De, der har penge, investorerne, er forståeligt nok bange for at miste dem, og derfor kan det være vanskeligt at få finansieret film. Men hvis de penge, man arbejder for ikke – som tilfældet er i DR – skal generere et afkast, så falder den frygt, og det er meget vigtigt at holde fast i,« siger Louise Vesth.
Hun vurderer, at DR Drama i hvert fald skal lægge opgaver ud til de private filmselskaber for årligt 125 millioner kroner, hvis det skal batte noget.
Venstre vil forbedre vilkår
Allerede i foråret opfordrede flere filmproducenter DR til at lægge flere dramaproduktioner ud til private producenter. Her sagde Allan Hansen, direktør for Nordisk Film, at hans selskab og branchen i det hele taget vil kunne producere dramaserier af ligeså høj kvalitet som DR, men til en lavere pris.
DR er i dag forpligtet til at udlægge produktion af programmer for 250 millioner kroner om året – det kan være bl.a. fakta og underholdning, det bestemmer DR selv. Men i den netop indgåede medieaftale har et bredt flertal besluttet at forhøje dette beløb til 300 millioner kroner. Hvor stor en del af dette beløb, der evt. vil blive brugt på dramaserier, er op til DRs ledelse, men flere politikere er optagede af, at de private produktionsselskaber får en hjælpende hånd fra DR. Forhandlingerne om en ny fireårig filmaftale begynder efter sommerferien, og bl.a. Socialdemokraterne og Venstre er indstillede på at diskutere DRs rolle.
»Danmark bruger rigtig mange penge på public service og kulturstøtte. Desværre er vi dårlige til at få alle disse midler til at resultere i private arbejdspladser, f.eks. inden for filmbranchen. Så der er i høj grad tale om et prioriteringsspørgsmål. Vi ønsker at forbedre vilkårene for de private producenter,« siger Venstres kulturpolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.
Han mener, at DR – ligesom britiske BBC har gjort det med succes – skal lægge flere produktioner ud til private.
»Det betyder dog ikke, at man så skal skylle DRs enorme erfaring med at lave drama ud med badevandet. Jeg kunne sagtens forestille mig, at dramaproduktioner i højere grad bliver til i et samarbejde mellem DR og private producenter. Det vil også være med til at styrke det private produktionsmiljø, samtidig med at det på ingen måde forringer kvaliteten. Tværtimod,« siger Michael Aastrup Jensen.
En række succesfulde TV-serier på de to public service-kanaler er produceret hos private selskaber. Hos DR drejer det sig bl.a. om »Broen«, »1864«, der snart har premiere, og »The Team«, som Nordisk film er i gang med at producere sammen med to udenlandske selskaber. Hos TV 2 er det krimiserien »Dicte«.
DRs lange tradition
Dramachef i DR Fiktion, Piv Bernth, undrer sig ikke over de private producenters pludselig opståede interesse for TV-drama.
»Vores ekspertise på TV-serier er opbygget gennem 20 år, og indtil for en fire-fem år siden var der ingen private producenter, der interesserede sig for TV-serier – de interesserede sig udelukkende for spillefilm. Nu kommer de så, fordi spillefilmmarkedet er trængt på grund af bl.a. det dalende DVD-salg og vil overtage markedet på bekostning af DR Fiktion, og det er, synes jeg, ikke i orden,« siger Piv Bernth.
Hun forklarer, at DR Dramas succes skyldes en tradition og et miljø, hvor man bruger meget tid på at opbygge historierne og skabe et kreativt rum omkring forfattere, skuespillere og instruktører. At private skulle kunne producere billigere end DR, tror hun ikke på.
»Vi producerer både billigt og effektivt i sammenligning med det private marked – både i Danmark og i udlandet – fordi vi bruger lang tid på planlægning. Men fagligt har DR og de private meget at lære af hinanden. Vi kan lære af dem, og de kan lære af os, og vi udveksler erfaringer, når vi mødes i forskellige sammenhænge. Det er også derfor, at mange instruktører, produktionsfolk og fotograferer arbejder både hos os og hos private producenter,« siger Piv Bernth.
Spørger man hende, om hun gerne så et udvidet samarbejde med de private selskaber, så er svaret et betinget ja.
»I Sverige har SVT et tre gange så stort budget for TV-drama, som vi har. Hvis vi havde bare det dobbelte budget, så er jeg sikker på, at vi ville have et meget større samarbejde med branchen. Men vi har et meget stramt budget og dermed snævre grænser for, hvad vi kan lave og samtidig bevare kompetencerne og kontinuiteten i DR Fiktion,« siger Piv Bernth.
Hun påpeger, at DR allerede lægger meget ud til private. Senest 112 millioner kroner til »1864« (Miso Film) og 30 millioner til »Broen« (Nimbus Film). De sendes begge søndag klokken 20 – DRs ugentlige højtid – men ellers vil hun gerne reservere dette tidspunkt til DRs egne produktioner.
»Det er for at sikre public service-kvaliteten. Vi arbejder meget på at udvikle vores historier. De skal fortælle noget om danskerne, og de skal give mening for danskerne. Der er nogle særlige indholdsmæssige krav til søndag klokken 20, som vi gerne vil leve op til. Derfor har vi også haft en meget tæt dialog med producenterne ved både »Broen« og »1864«. Vi har bl.a. lavet manuskriptudvikling og screenings sammen for at sikre, at serierne har den profil, som DR skal have,« siger Piv Bernth.
Om det nye medieforlig med større krav til DRs udlægning til private producenter vil komme filmproducenterne til gode, tør hun ikke give et bud på.
»Vi afventer bestyrelsens og direktionens udspil, der kommer til september,« siger Piv Bernth.
En lukket fest
Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen, undrer sig over, at DR ikke, når de skal producere seriedrama, går efter »den bedste historie til den billigste pris.
»DR Drama – deres store og velfortjente succeser ufortalt – lukker sig om sig selv i stedet for at gå ud blandt de 50 udviklingsmiljøer for fiktion i branchen og lave en konkurrence om den bedste historie til den rigtige pris. Det gør DR, når det handler om underholdnings- og faktaudsendelser, men ikke når det handler om drama. Her siger man: Vi kan bedst selv, både når det gælder økonomi og den gode historie,« siger Klaus Hansen.
Ifølge Louise Vesth drejer det sig ikke kun om, at de private filmproducenter kan gøre det billigere.
»Det handler også om at skabe diversitet og afprøve, hvilke serier vi kan lave. Det klæder ikke DR at have den vi-ved-bedre holdning, hvor de skal lave det hele selv, for ellers bliver det ikke godt,« siger Louise Vesth.