Prisen for succes

Andrea Vagn Jensen spiller under CPH Stage en ambitiøs erhvervskvinde med masser af succes, men på randen til at knække sammen af stress. At succesen har en pris, har den populære skuespillerinde selv oplevet.

På dette års CPH Stage spiller Andrea Vagn Jensen med i forestillingen »Dronning G. Univers«, som bliver vist på Frederiksberg Bibliotek. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»På et tidspunkt havde jeg det selv sådan, at jeg ikke orkede se én eneste udgave af Hamlet mere,« siger Andrea Vagn Jensen.

Der ikke desto mindre er hun aktuel med to meget forskellige udgaver af Hamlets mor, dronning Gertrud. Om end de begge er mere alternative fortolkninger af den gamle klassiker.

Lige om lidt drager Andrea Vagn Jensen på verdensturné med teater Republique og Tiger Lillies performanceprægede Hamlet-forestilling, men de senere år har hun samtidig spillet Gertrud i en anden, mere moderne og anderledes form i showet »Dronning G. Univers« fra Hamlet Scenen i Helsingør. Og så har hun til og med takket nej til et tredje tilbud om at spille Dronning Gertrud.

»Jeg er da glad for, at jeg har nået dronning Gertrud-alderen, for hun er meget mere interessant at spille end Ofelia, en rolle, der ellers er mere kendt. Jeg har engang spillet Ofelia på Aarhus Teater over for Olaf Johannesens Hamlet, og det er en meget svær rolle at løse. Den er svær, fordi man ikke rigtig oplever hendes og Hamlets kærlighedsrelation, og pludelig er hun væk i lang tid for så at komme tilbage og være blevet vanvittig.«

»Det er svært at få til at hænge sammen som skuespiller. Da jeg skulle spille Ofelia dengang, mødte jeg instruktøren Line Krogh, som sagde »Nå, for pokker, du skal spille Ofelia? Held og lykke med det, jeg har aldrig set det lykkes for nogen!«, fortæller Andrea Vagn Jensen.

Et konstant ræs

På CPH Stage spiller Andrea Vagn Jensen i forestillingen »Dronning G. Univers«. Det gør hun normalt i firmaer og for erhvervsfolk, men under festivalen skal hun spille på Frederiksberg Bibliotek for alle, der har lyst til at kigge med. Hamlet Scenen har lavet tre shows med tre personer fra »Hamlet«, henvendt til tre forskellige målgrupper.

»Gertrud er HR-chef og en meget ambitiøs kvinde, men man har på fornemmelsen, at om et år knækker hun sammen i stress-kramper. Succes er en vidunderlig ting, men det kan også være som et narkotikum, et konstant ræs, hvor mere vil have mere«, siger Andrea Vagn Jensen.

Selv om »Dronning G. Univers« især er rettet mod folk i den erhvervsaktive alder, mener skuespillerinden, at forestillingen grundlæggende er en historie om værdier i vores tid.

»Jeg ser en mere eksistentiel historie i »Dronning G. Univers«. Vi lever i en tid, hvor folk tilter af stress, og hvor vi har svært ved at håndtere vores liv. Hvilke værdier, hvilke normer skal vi leve op til for at kunne ses som en succes? Hvad det er, vi søger som mennesker, når vi så gerne vil ses? Og det er jo på arbejdspladsen vi får anerkendelse, bliver forfremmet, tjener penge. Vi får ikke anerkendelse for at tømme opvaskemaskinen derhjemme.«

Andrea Vagn Jensen har selv prøvet at stå i situationen, hvor hun måtte erkende, at nu kunne hun ikke klare mere.

»Det var en emotionel stress, der ramte mig. Min bror havde været syg af kræft og var lige død. Samtidig var der et stort arbejdspres på mig, vi flyttede og oveni fik min yngste søn en autismediagnose. Jeg var midt i min første forestilling som instruktør, og kunne kun tage en enkelt fridag, for der var en premieredato, der skulle overholdes, og en masse, der skulle løses.«

»Jeg gennemførte det, men betalte prisen bagefter, hvor jeg ramlede og måtte aflyse noget andet. Man opdager pludselig, at man er skrøbelig, at det ikke kan lade sig gøre bare at løbe videre.«

»Strisser på Samsø«

Noget andet, Andrea Vagn Jensen også har prøvet på egen krop og karriere, er at blive set og at have en succes, der kan føles direkte overvældende. I hvert fald når man stadig er ret ung skuespiller og helt uforberedt på anatomien i en TV-berømmelse.

En mandag aften i februar 1997 sendte TV2 første gang sin nyeT V-serie, »Strisser på Samsø« med Lars Bom som politimanden, der sammen med sin datter flytter til den lille ø for at starte et nyt liv efter hustruens dramatiske død. På politistationen sidder den unge, friske og ikke helt usexede Ulla Snedker, spillet af Andrea Vagn Jensen.

På det tidspunkt hang der stadig en aura af uinteressant, støvet, filmet teater over begrebet dansk TV-dramatik, og TV2 var ydermere novicer udi genren. Så den 32-årige Andrea Vagn Jensen var i sin gode ret til at være helt uforberedt på den bølge af berømmelse, der på kun én time en mandag aften kom til at skylle ind over hendes liv.

»Det var så mærkeligt med »Strisser på Samsø«. Mit udgangspunkt var, at det var en birolle i en TV-serie, som ingen sikkert ville se. Jeg havde aldrig forestillet mig, det ville blive så bastant. Det skiftede fra den ene dag til den anden.«

Andrea Vagn Jensen stiller spørgsmålstegn ved, hvilke værdier og normer vi skal leve op til for at kunne ses som en succes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg kan bedst illustrere det med, at når jeg tidligere var gået ned ad Blågårdsgade, og mødte nogle, der smilede til mig, tænkte jeg, de syntes, jeg så flink ud. Dagen efter første afsnit af »Strisser på Samsø« tænkte jeg, de kun smilede, fordi de havde set mig i TV. Det er et lille tab af livskvalitet, der sker. Plus at alt også kom til at handle om det, jeg selv syntes var en birolle i en serie.

Som årene er gået, er jeg blevet mere afslappet over for det. Men dengang var vi som yngre skuespillere slet ikke trænet i opmærksomheden, som unge skuespillere er det i dag, hvor mange af dem også har agenter. Jeg tillærte mig ikke at lægge mærke til, at folk så efter mig, for jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle bruge den opmærksomhed til,« siger Andrea Vagn Jensen.

»Senere har jeg da også tænkt på, om det egentlig var godt for min karriere. Bagefter farvede jeg mig sorthåret og sagde helt bevidst ja til ting, der var helt anderledes, Jeg var bange for at ende i en kasse som den søde, friske pige og Ulla fra Samsø. Karrieremæssigt skulle jeg nok have smedet, mens jernet var varmt og have redet med på den bølge.«

»Men det, der interesserer mig som spiller, er at forvandle mig så meget som muligt. Jeg har altid haft det sådan, at ja, jeg har et arbejde og vil gerne lave nogle fede ting, men jeg har også en familie, der skal fungere, jeg vil gerne prioritere mine børn og have et socialt liv. Jeg er ambitiøs, men på en anden måde. Noget af det, jeg er gladest for at lave, er de små, mere eksperimenterende forestillinger. Jeg er ikke nødvendigvis gået efter se mig-se mig-se mig-tingene.«

Fælles ansvar

Andrea Vagn Jensen er dog af den overbevisning, at man aldrig skal klage over, at man har haft succes«

»Især ikke, når man ser, hvor enormt mange dygtige skuespillerinder, der er, som der ikke er roller nok til. Skuespillerinder kan man asfaltere motorveje med, konstaterer Andrea Vagn Jensen tørt.«

»Når jeg kigger på de produktioner, man er med i, er det ret vildt, hvordan kønsfordelingen er. Danske TV-serier har været bedre til at vælge kvindelige hovedroller, men generelt er der én kvinderolle pr. ti manderoller. Selv i nyskrevne ting er der flest manderoller.«

»Det er ikke et spørgsmål om, at det er mændenes skyld – det er vores fælles ansvar. Det ligger så dybt i os, at hvis man laver en historie om en mand, er det en menneskehistorie, men bytter man ham ud med en kvinde, bliver det en kvindehistorie. Er det en skuespiller af anden etnisk herkomst, bliver det en historie om en brun mand. Selv de kvinder, der skriver manuskripter, skriver manderoller. Det ligger dybt i os alle.«

Sammen med en svensk instruktør har Andrea Vagn Jensen løbende skrevet på filmmanuskripter, men siger »at få penge til film, der ikke er meget, meget kommercielle er virkelig svært«, men:

»Når man har været skuespiller så længe, som jeg har, får man lyst til selv at være skabende.«

»Dronning G Univers« spiller på Frederiksberg Hovedbibliotek torsdag 9. juni kl. 20, fredag 10. juni kl. 20 og lørdag 11. juni kl. 16.