Prinsessen der ikke får lov at hvile i fred

Ti år efter Diana, hendes kæreste og deres chauffør omkom i en tunnel i Paris, har verden stadig svært ved at lade prinsessen hvile i fred. Aviserne svælger i mindeudgaver, hoffet skændes om, hvem der kan være med til mindegudstjenesten, og Mohamed al-Fayed råber stadig op om, at hans søn og prinsessen blev myrdet af MI6.VIDEO: Diana mindes med en udstilling

Dianas grav ligger for sig selv.

På en lille ø, der kun kan nås med robåd i en lille sø ved familiegodset Althorpe.

Når titusinder af sørgende Diana-fans i dag leder efter et samlingspunkt, vil prinsessens fysiske grav formentlig være det eneste sted, der ikke vil blive besøgt af tilskuere.

Det er hendes bror Lord Spencer, der ejer godset og fik det sidste ord om, hvor Diana skulle stedes til hvile på den lille private ø. Omgivet af stille grønt vand med snadrende ænder og vinden i træerne, der hvisker stille og kun lejlighedsvis bliver overdøvet af nasale amerikanske turistguider, klikken fra japanske kameraer og alle de andre lyde, der hører med til at være en turistattraktion.

For selv om Lord Spencer ønsker, at hans søster skal hvile i fred, har godset fået sit eget Diana-museum, hvor man blandt andet kan se prinsessens brudekjole, og en café, hvor man kan drikke te og spise scones med jordbærmarmelade, mens man funderer over de bare 36 år, Diana fik lov til at leve, inden hendes krop blev smadret i en sort Mercedes på flugt fra paparazzierne.

Det var Dianas dilemma i livet og synes at være fulgt efter hende i døden.

Ønsket om at være i fred og en uimodståelig bølge af offentlig interesse, der som en tsunami fejer de fleste forbehold til side. For pressen er det enkelt. Diana sælger stadig aviser.

Hvis en britisk tabloidavis har nye afsløringer om prinsessens død på forsiden kan salgstallene nemt ryge omkring 20-30 procent i vejret på den dag. Det er næsten uimodståeligt for de fleste, og i de seneste ti år er hver eneste lille detalje om, hvad der skete den fatale nat i Paris blevet endevendt, gransket og tygget igennem som få begivenheder i moderne historie, måske bortset fra mordet på John F. Kennedy i Dallas 1963.

En mand, der den dag i dag er overbevist om, at der var tale om mord er Mohamed al-Fayed. Han er far til prinsessens ledsager Dodi al-Fayed, der blev dræbt i den samme bil. Den 74-årige egyptiske milliardær, der blandt andet ejer det hæderkronede stormagasin Harrods og Hotel Ritz i Paris har brugt de seneste ti år og adskillige millioner på at forsøge at bevise, at der var tale om en sammensværgelse til mord anført af Elizabeth IIs gemal prins Philip og udført af den britiske efterretningstjeneste MI6.

Privatdetektiver og advokater, der arbejder for astronomiske salærer, har igennem ti år sat spørgsmålstegn ved først de franske myndigheders officielle kulegravning af sagen og senere det britiske politis egen tilbundsgående efterforskning af sagen.

Begge undersøgelser kom frem til den samme konklusion: Bilulykken, der førte til prinsesse Dianas, hendes ledsager Dodi al-Fayeds og chauffør Henri Pauls død, var en tragisk hændelse, der blev hjulpet på vej af, at Henri Pauls alkoholpromille var langt over det tilladte, og at bilen kørte næsten dobbelt så hurtigt som det tilladte i tunnelen.

Den konklusion vil igen blive testet i oktober, når der efter ti år endelig kommer et formelt såkaldt ligsyn, hvor dødsårsagen retsligt bliver fastslået.

Allerede nu har Mohamed al-Fayed svoret, at han vil gøre, hvad han kan for at bevise, at det var hoffet, der stod bag, hvad han konsekvent omtaler som »mordet på min søn og prinsessen«.

I Mohamed al-Fayeds verden var der tale om århundredets kærlighedshistorie mellem Dodi og Diana. De to havde rejst rundt i Middelhavet i Dodis yacht inden de tog til Paris, hvor de mødte deres skæbne. Ifølge al-Fayed havde hans søn købt en ring og friet til prinsessen, der havde sagt ja på selve aftenen for deres død. Det skulle angiveligt være årsagen til mordet, fordi det britiske kongehus, ifølge Mohamed al-Fayed ikke kunne acceptere, at moderen til den britiske tronarving blev gift med en muslim. Han er desuden af den opfattelse, at det faktum at Diana blev balsameret i Paris skulle dække over, at hun var gravid.

Det er oplysninger, der af mange af prinsessens nærmeste venner er blevet betegnet som det rene og skære vrøvl. Diana havde kun kendt Dodi i få uger og havde indikeret, at forholdet ikke var seriøst.

I de seneste ti år har Mohamed al-Fayed gjort, hvad han kunne for at holde mindet om de to i live, og på ti-årsdagen for bilulykken har Harrods-ejeren planlagt en lille mindehøjtidelighed med to minutters stilhed i sit stormagasin, hvor en kæmpe statue af Diana og Dodi, der danser under en fugl minder besøgende om forbindelsen mellem de to. Det er ikke den store overraskelse, at Mohamed al-Fayed, der siger, at han aldrig vil tilgive »the establishment« for at have dræbt hans søn, ikke er blevet inviteret med til mindegudstjenesten for Diana, der finder sted i dag. Det britiske hof har i stedet inviteret Dodis halvsøster Camilla al-Fayed.

En anden Camilla, der var inviteret med, har allerede skabt kontroverser og har været nødt til at trække sig tilbage. For prins Charles var det åbenbart en indlysende ide, at hans kone skulle sidde ved hans side, mens han mindedes Diana.

Men da det kom de britiske medier for øre, lød der en storm af protester over, hvordan den kommende monark kunne være så tankeløs og så aldeles ude af kontakt med den britiske befolkning. Især blandt Dianas fans er der mange, der aldrig vil tilgive Camilla Parker Bowles, nu Hertuginden af Cornwall, for at have fortsat sit forhold til prins Charles under hans ægteskab med Diana. Prinsessen var klar over forbindelsen til kvinden, som hun konsekvent kaldte Rottweileren og var dybt ulykkelig over, at der var »tre personer i ægteskabet«.

De fleste britiske lederskribenter har kaldt det på grænsen til det smagløse, at Charles nu ville tage sin nye kone Camilla med til en mindehøjtidelighed, der ret beset skulle handle om hendes bitreste rival. Som en skribent harcelerede, så havde Camilla nu chancen for at mærke, hvordan det er at leve med Dianas spøgelser og opleve, hvad det vil sige at have »tre personer i ægteskabet«.

End ikke det faktum, at Camilla rent faktisk var inviteret af Dianas to sønner prins William og Harry, der er arrangører af mindehøjtideligheden, synes at have formildet holdningen til Camilla og især prins Charles. Camilla selv er angiveligt rasende, fordi hun lang tid i forvejen meldte, at hun ikke selv syntes, det ville være passende at være til stede. De protester overhørte Charles og gav i stedet sine pressemedarbejdere ordre til at briefe om, at selvfølgelig ville hans kone deltage i mindegudstjenesten. Det har nu givet indtryk af, at Camilla havde planer om at være med og bagefter blev tvunget til at trække sig tilbage på grund af bemærkninger i den britiske presse.

Gudstjenesten for Diana, der skulle have været en stille stund til at mindes prinsessens liv, har for hendes eks-mand forvandlet sig til et kæmpeskænderi og en omfattende krise i hans nuværende ægteskab. Det i en sådan grad, at Camilla nu bliver i Skotland, mens Charles tager til gudstjeneste i London, og kort derefter tager hun på ferie uden sin gemal. En ferie, hun ifølge en talsmand »glæder sig usigeligt til.«

Tilbage i kirken sidder så prins Charles samt en række mennesker, der betød noget for Diana i hendes liv. De nærmeste venner, medarbejdere og repræsentanter for de velgørende organisationer hun støttede. Og så selvfølgelig hendes to sønner.

Det er ti år siden, de som to teenagere i dyb sorg og chok marcherede bag deres mors kiste foran hele nationen, og på de ti år har både prins William og prins Harry forvandlet sig til unge mænd, der er bevidst om arven fra deres mor.

Både William og Harry holder hendes arbejde med banebrydende velgørende organisationer i live, og Harry har holdt fast i et af de tabuer, prinsessen brød ved at arbejde med afrikanske børn, der er ramt af AIDS. Allerede nu tegner der sig omridset af en konge i William, der har husket at få en stor del af sine mors værdier med sig, selv om hun ikke længere er til stede i hans liv.

Selv om prinserne forståeligt hadede pressen intenst i dagene og månederne efter deres mors død under en paparazzi-jagt, har de begge lært, at pressen vil være en del af deres liv, hvad enten de vil det eller ej, og at mindet om deres mor ikke er en privat sag.

I stedet for at trække sig tilbage har de forsøgt at sætte deres egen mere positive dagsorden. Snarere end at sørge over prinsessens død har de fejret hendes liv. På hendes fødselsdag holdt de en gigantisk koncertfest på Wembley og delte deres stolthed over deres mors liv med resten af verden.

For selv om savnet af Diana nok er en privat sag for hendes nærmeste, var hendes død et chok, der berørte hele verden og ramte Storbritannien i hjertekulen, som noget sjældent har gjort.

Hendes død rystede det britiske kongehus ind i nutiden og skabte et samlingspunkt, som stadig fanger og fascinerer selv ti år efter Dianas død.

Prinsessen hviler i fred på sin ø, men i resten af verden får mindet om Diana ikke lov at hvile endnu.Dianas liv i billeder

www.alfayed.com

al-Fayeds officielle hjemmeside

www.coverups.com/diana/theories.htm

Konspirationsteorier

www.surreycoroner.info/inquests.html

Høringen om Dianas død