Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På skærmen udspillede der sig et sandt kærlighedsdrama mellem Han Solo og prinsesse Leia.
Men også bag kameraet spirerede der tilsyneladende en hed romance mellem Star Wars-stjernerne Harrison Ford og Carrie Fisher, mens indspilningerne til den første film stod på.
Det skriver den nu 60-årige skuespillerinde i hvert fald i sin nye bog "The Princess Diarist" ifølge magasinet People.
- Det var så intenst. Det var Han og Leia i løbet af ugen og Harrison og Carrie i weekenderne, fortæller hun i interviewet om den kortvarige affære.
Da filmen blev indspillet i 1976, var Carrie Fisher 19 år gammel, og hun fortæller, at affæren med den 14 år ældre skuespiller, der levede livet som ægtemand og familiefar derhjemme, overraskede hende.
Ifølge magasinet har Carrie Fisher forud for udgivelsen fortalt Harrison Ford om bogen, men han har ikke ønsket at kommentere på skuespillerindens påstande om affæren.
Skuespillerinden beskriver i bogen, hvordan hun tvivlede på sig selv, efter at hun havde tilbragt sin første nat med sin Star Wars-kollega.
- Jeg så over på Harrison. En helts ansigt - et par hårstrå hvilede på hans noble og let rynkede øjenbryn. Hvordan kunne et så perfekt eksemplar af en mand dog være tilfreds med mig?, skriver hun i bogen, som People bringer korte uddrag fra.
Da indspilningerne var forbi, var affæren det også, og Ford tog hjem til sin daværende kone Mary Marquardt, som han har to børn med.
Siden blev den nu 74-årige skuespiller skilt, og i 1983 giftede han sig igen med Melissa Mathison, men heller ikke dette forhold varede ved. I 2010 giftede Harrison Ford sig med Calista Flockhart, som han fortsat danner par med.
Fisher og Ford blev genforenet professionelt for en stund, da de to oprindelige stjerner spillede med i den seneste Star Wars-film, der havde premiere sidste år.
/ritzau/FOKUS