Presset på Apple-censuren vokser

EU-parlamentarikeren Morten Løkkegaard skal mødes med Apple om den amerikanske gigants censur af kulturprodukter. Kulturminister Marianne Jelved kalder Apples adfærd fuldstændig uacceptabel og samfundsnedbrydende.

En liste med 55 bogtitler landede for nylig på EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) bord. Listen er lavet af en sammenslutning af europæiske forlæggere og er en opgørelse over franske udgivelser, der er blevet afvist eller censureret af Apples digitale boghandel i løbet af de seneste otte måneder.

Nogle af de franske bøger er erotica, andre er kulturhistoriske udgivelser og smalle litterære eksperimenter – og i lighed med danske udgivelser som Peter Øvig Knudsens dokumentariske »Hippie«-bøger og Michael Næsted Nielsens »Slaven« er langt de fleste af bøgerne blevet afvist eller censureret af Apple på grund af billeder af afklædte mennesker.

Siden Peter Øvig Knudsens bøger om den danske hippiebevægelse i efteråret blev afvist af Apple, har Morten Løkkegaard, der er næstformand Europa-Parlamentets kulturudvalg, taget den principielle problemstilling omkring kunstnerisk ytringsfrihed og markedscensur op i EU-regi.

»Det er ikke bare en dansk sag. Det er en europæisk sag. Vores europæiske værdier og vores tilgang til kunst og kultur er udfordrede. De eksempler, der har været fremme i offentligheden, er bare toppen af isbjerget. Jeg har i nogen tid samlet eksempler til bunke, og jeg er ikke i tvivl om, at europæiske forfattere og kunstnere bliver diskrimineret af Apple på denne måde hver eneste dag,« siger Morten Løkkegaard, som efter et vedholdende benarbejde netop har fået lovning på et møde med Apple.

Kulturminister Marianne Jelved (R) anser også Apples håndtering af kulturprodukter for at være problematisk. Men hun har ikke selv forsøgt at få gang i en dialog med virksomheden.

»Apple er nok ret ligeglade med en dansk ministers mening. Derfor arbejder vi i kulturministeriet på at få behandlet problemstillingen i EU-regi og at få rejst debatten i flere forskellige internationale sammenhænge,« siger Marianne Jelved, der blandt andet i dag vil diskutere problematikken med sin tyske kollega. Men emnet er vanskeligt at håndtere.

»Apple er jo en privat virksomhed, og vi kan som politikere ikke bestemme, hvordan de skal agere. Men kulturpolitisk er det et vigtigt problem, fordi det tangerer censur – og det er fuldstændig uacceptabelt og samfundsnedbrydende. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi kan tackle det,« siger Marianne Jelved, mens direktør for Innovation Lab og ekspert i digitaliseringen Mads Thimmer anskuer de overordnede udfordringer på følgende måde:

»Der gik i omegnen af 100 år fra jernbanen blev etableret til industrialiseringens aftryk på lovgivning, ledelsesredskaber og økonomisk teori blev udviklet. Højhastighedsinternettets indtog har rejst krav til at nytænke ledelse, økonomisk teori og lovgivning på blot ti år. Intet under, at vi har svært ved at kapere de grundvoldsændrende træk ved digitaliseringen.«

Møde med Apple

Efter at Peter Øvig Knudsens »Hippie«-bøger med Morten Løkkegaards og daværende kulturminister Uffe Elbæks (R) hjælp rejste den principielle problemstilling om Apples censur i EU-regi, har sagen været forbi tre EU-kommissærer, som alle er endt med at konkludere, at de ingen handlemuligheder har.

Herefter har Europa-Parlamentets kulturudvalg sendt et brev til Apple, hvor man opfordrer til dialog. Brevet blev sendt i slutningen af marts måned, og Apple har endnu ikke svaret.

»Det er forudsigeligt, og det er også sådan mange forfattere og andre kunstnere bliver mødt. En typisk reaktion fra Apple er ingen reaktion eller en kort meddelelse om, at de følger reglerne – og så et link til deres regelsæt. Så der er ikke tale om nogen egentlig dialog,« siger Morten Løkkegaard, som med kulturudvalgets velsignelse har taget sagen i egen hånd og taget direkte kontakt til Apples Europa-kontor, og det er altså endt med et løfte om et møde med Apples europæiske chef for regeringsanliggender.

Morten Løkkegaard håber nu, at han kan overbevise Apple om at møde op til en høring i Europa-Parlamentet. Han anser dialogen for at være yderst vigtigt, men som liberal politiker har han intet ønske om, at EU dikterer, hvordan Apple skal agere. Hvilket der i øvrigt også er ganske ringe muligheder for i denne sammenhæng.

»EU er ikke rustet til at takle den slags sager. Kulturen lever i europæisk kontekst en sekunda-tilværelse, hvor EU næsten ikke har fået noget mandat til handling af nationalstaterne. Når det direkte drejer sig om markedet og penge og handel er det en helt anden sag, og der kører konstant sager, der handler om gigantiske digitale virksomheder som Facebook, Google og Microsofts dominerende stilling og den risiko, det udgør for det europæiske marked,« siger Morten Løkkegaard, der er fortaler for, at aktører på det digitale marked selv arbejder på løsningsmodeller.

»Og det gælder i forhold til mange af digitaliseringens udfordringer. Vi er midt i et politisk og kulturelt opbrud, som er en global opvågen til den nye digitale tidsalder. I de fire år, hvor jeg har været medlem af EU-Parlamentet, har vi f.eks. kæmpet med copyright-spørgsmålet uden at komme ret meget nærmere en løsning. For mens vi sidder og diskuterer, udvikler verden sig udenfor,« siger Morten Løkkegaard og fremhæver musikområdet som eksempel:

»For fire år siden var musikbranchen helt oppe at køre, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få lovgivet og få straffet alle de syndere, der downloadede musik ulovligt. Men pludselig opstod der så en forretningmodel, der har resulteret i tjenester som Spotify, som har betydet, at der for første gang i mange år er mange sorte tal på bundlinjerne i musikbranchen. Som lovgivere kan vi ikke følge med – og det giver heller ikke altid mening, at vi anviser løsninger, men en dialog er godt.«