Præsten Karsten Møller Hansen: Jeg har mange laster. De fleste er jeg glad for

Verden skal ikke af-fortrylles, men gen-fortrylles. Fortæl de største historier om hinanden. Og digt gerne lidt til. For så vil bolden rulle igen, og Gud ser med, fordi vi har taget ham med i hjertet, hvor fodbold også spilles bedst.

Man skal nok ikke søge ind til kernen i tingene, heller ikke i fodbold eller en hvilken som helst anden sport. Skræl al postyret, idoldyrkelsen og historien af, send Jørgen Leth på pension, tag mytologien ud af cykelsporten, og så vil man bare se et menneske, der cykler på en cykel. Det er der ikke meget spændende ved, skriver Karsten Møller Hansen, der er præst og fodboldelsker. Asger Ladefoged

Jeg har mange laster. De fleste er jeg glade for. Men særligt én kæmper jeg med; at se for meget fodbold. På et tidspunkt havde jeg ikke fjernsyn i fire år, udelukkende fordi jeg ikke kunne styre mit fodboldmisbrug. Så kom coronavirussen, og med et blev alle fodboldafhængige sendt på afvænning. Det var svært, men for mit eget vedkommende også godt. Det må jeg sige. Selv om jeg inden coronavirussen havde neddroslet mit forbrug til kun to-tre kampe om ugen, synes jeg alligevel, at jeg hang fast i min afhængighed.

Nu ruller bolden igen. Vi er mange, der har glædet os. I næste weekend med kampe i Superligaen og allerede i sidste weekend begyndte de i den tyske Bundesliga. De startede med et af verdens bedste derbys; Dortmund-Schalke. Det er sådan en kamp, man drømmer om at se på stadion. Jeg så fem minutter i sofaen. Så slukkede jeg. Ikke fordi jeg er blevet træt af fodbold. Ikke fordi jeg har fået styr på afhængigheden, men fordi det var dødssygt at se en fodboldkamp uden tilskuere.