Pornoen, Floppet, Originalen og Arvtagerne

Pornoen: Zentropas pornofilmeventyr blev sat i gang af Lene Børglum, der var leder af filmselskabets juridiske afdeling. Intentionen var at lave sofistikerede, smagfulde pornofilm, som også havde appel til kvinder.

Pornofilmafdelingen fik navnet Pussy Power, og den første film blev instrueret af Knud Vesterskov og havde titlen »Constance«. Filmen er stadig den bedst sælgende pornofilm i Skandinavien.

Den anden film »Pink Prison« blev filmet i fængselskulisserne fra Lars von Triers »Dancer in the Dark«, og vandt en særlig pornofilmpris The Pink Award. Pornoskribenten Nicolas Barbano overtog i 2003 pornofilmselskabet fra Zentropa, da Peter Aalbæk ikke længere interesserede sig forretningsmæssigt for pornoen.

Optagelserne til den sidste film, som selskabet producerede, SM-bøssefilmen »Hot Men Cool Boys«, resulterede angiveligt i den eneste arbejdsnedlæggelse nogensinde i Filmbyen, idet Nimbus Films filmhold, der optog børnefilmen »Mirakel«, følte sig generet af de pornomodeller, der færdedes på området. Da Lars von Trier nægtede at afbryde optagelserne til pornofilmen, nedlagde filmholdet bag børnefilmen arbejdet.

Floppet: Flere år før fjernsynstransmissioner via internettet var blevet et hverdagsfænomen, lagde Lars von Trier planer for en internetworkshop for filminstruktører. Tanken var at nedbryde det skær af logeagtig hemmelighed, der herskede omkring selve det at producere film, og give filmentusiaster mulighed for at stille spørgsmål til filminstruktører og se kasserede klip.

Lars von Trier havde oven i købet ambitioner om at gøre samtlige indspillede scener fra »Dancer in the Dark« tilgængelige for publikum, så man selv kunne klippe sin egen version af filmen. Computerfirmaet Oracle og TDC smed tilsammen fem millioner kroner i projektet, men kort før premieren på den første workshoptransmission viste det sig, at visionerne var løbet fra det teknisk mulige. Ideen blev skrinlagt men blev videreført i Zentropas internet-tvkanal TVropa, der dog også kun fik begrænset succes. Det lykkedes at færdiggøre en internettv-julekalender kaldet »Pulekalenderen«, som blev fulgt af 15.000 seere.

Originalen: Peter Aalbæk Jensens ledelsesstil er blevet kaldt »uoplyst enevælde«. I Thomas Vilhelms bog erkender han, at han ofte træffer beslutninger, som han ikke kan argumentere for. Politisk er Peter Aalbæk Jensen gået fra at være den ene af i alt to Køge-medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti til i dag at være »autoriseret socialdemokrat«. Han har dog afvist at stille op for partiet.

Ifølge sin partner in crime Lars von Trier er det den udtrykte mangel på autoritetstro, der er det mest markante fællestræk for de to. Med tiden har de to også fundet ud af ikke at forstyrre hinanden.

Lars Von Trier forstyrrer for eksempel ikke Peter Aalbæk Jensen, når denne holder sin ugentlige morgensang for medarbejderne, og til gengæld holder Peter Aalbæk Jensen sig fra Triers filmoptagelser. Peter Aalbæk Jensens jongleren med sit image i offentligheden er gået over i pressehistorien. Mangen en dansk journalist vil sætte Zentropa-festerne i Cannes højt på listen over markante oplevelser.

Arvtagerne: I sommeren 2007 forlod den unge filmproducer Sarita Christensen Zentropa, hvor hun havde tilbragt ti år den første tid som ulønnet lærling, der blandt andet havde tømning af skraldespande som sin opgave. Efter en kortvarig periode som producerassistent uden for Filmbyen vendte hun tilbage til Zentropa og overtalte Peter Aalbæk Jensen til at lave en særlig børne- og ungdomsafdeling. Afdelingen fik navnet Zentropa GRRR og var blandt andet medproducent på Nikolaj Arcels stort anlagte eventyrfilm »De fortabte sjæles ø« og den abnormt populære TV-satire »Dolph«. På Filmfestivalen i Cannes brød Sarita Chistensen med Zentropa og gik i kompagniskab med tegneren Wulff Morgenthaler i selskabet Copenhagen Bombay. Christensen og Morgenthaler beskrives i bogen som et makkerskab med samme rollefordeling som Aalbæk og Trier. Copenhagen Bombay skal primært beskæftige sig med animationsfilm og børnetv-produktion.