Populære bøger fik en fætter med lyd på

Lydbøger er blevet et satsningsområde for Danmarks to største forlag, Gyldendal og Aschehoug. Men attraktive titler, gode stemmer og indbydende indpakninger er ikke nok. Timingen skal også være i orden.

Er en bog noget, man læser? Eller er den noget, man lytter til?

Svaret er op til forbrugerne selv. Danmarks to største forlagshuse satser mere end nogensinde på lydbogen, og filosofien er, at nye og populære bøger, så vidt det er muligt, skal udkomme samtidig som både tekst og lyd. Dermed bliver de to medier ligestillet. Det ene kan - i princippet - være lige så godt som det andet.

»Vi vil prøve at lave simultane udgivelser, sådan som vi netop har gjort det med Anne Holts krimi »Madam President«, og som vi vil gøre det med Ib Michaels nye roman »Sorte huller«, der udkommer til efteråret,« fortæller Gertrud Smith, der er redaktør på Gyldendal.

»Det skal helst ikke være mediet, der afgør, om man kan få fat i en bestemt bog på udgivelsesdagen. Desuden er det en fordel for os, at vi ikke skal markedsføre den samme titel to gange - én gang som bog og en anden gang som lydbog,« supplerer Jakob Larsen, der er supply chain manager hos Aschehoug.

Begge forlagsmedarbejdere understreger, at det ikke er alt, der kan og skal udkomme som lydbøger. Nogle titler er mere velegnede end andre, og fokus vil langt hen ad vejen være rettet mod potentielle bestsellere:

»Ikke mindst krimier, spændingslitteratur og biografier er velegnede,« siger Gertrud Smith, der også kan fortælle, at Gyldendal efterhånden har gjort 130 bogtitler klar, så forbrugerne, mod betaling, kan downloade dem direkte fra internettet. Derudover har forlaget udgivet ca. 70 titler på CDer, som man kan spadsere ned til boghandlerne og købe og tage med hjem, og nu bliver det lidt kompliceret, for nogle af disse CDer har indlagt såkaldte MP3-filer, der er så komprimerede, at man kun behøver en enkelt CD til en hel roman, mens andre er i et traditionelt format, hvor en almindelig bog godt kan fylde 10 CDer. Bundlinien er dog hvis man ser bort fra alle de tekniske detaljer at de fleste forbrugere stadig foretrækker fysiske bøger:

»Derfor forsøger vi også, så vidt muligt, at få CDerne til at ligne rigtige bøger ved at pakke dem lidt lækkert ind og give dem samme omslag som bogudgaverne,« siger Gertrud Smith og tilføjer:

»Download vil blive mere og mere almindeligt, men jeg tror, at der vil gå lang tid, før alle forbrugere har vænnet sig til at downloade.«

Jakob Larsen er helt enig. Han siger, at CDer med lydbøger utvivlsomt er et overgangsfænomen, men at det er et overgangsfænomen, der vil eksistere i lang tid fremover:

»Pladeselskaberne er stadig ikke klar til at afskaffe de fysiske musik-CDer. Med lydbogs-CDerne vil der gå endnu længere tid!«

Jakob Larsen fortæller videre, at Aschehoug fra og med august vil have ansat en person, der skal tage sig specielt af lydbøger. Mulighederne for at udvikle mediet er i høj grad til stede, påpeger han, for med Egmonts opkøb af Lindhardt og Ringhof og de andre danske Bonnier-forlag, er der opstået en ny dansk forlagsgigant, og Jakob Larsen kan godt forestille sig, at Danmarks to førende forlagshuse på sigt vil arbejde sammen om at standardisere indpakningen af lydbøger. På den måde kan lydbøger ligesom musik-CDer og DVD-film blive lette at genkende i butikkerne:

»Det er jo på indholdet, vi skal konkurrere med Gyldendal. Ikke på indpakningen,« forklarer Jakob Larsen.

Lige nu er det dog Gyldendal, der er nået længst med lydbøger, der hvis nogen skulle være i tvivl kan høres, mens man cykler, under støvsugning, når man strikker, når resten af familien ser fjernsyn og i utallige andre sammenhænge. Aktuelt har Gyldendal udsendt ni nye lydbøger på CDer med MP3-filer, og om ikke så længe vil forlaget også tilbyde en lydbog med hele Bo Lidegaards Jens Otto Krag-biografi, der er så lang, at den kommer til at fylde to CDer, selv om det er i det komprimerede format. Der er også en række klassikere på vej, bl.a. Lily Weidings indtaling af Karen Blixens »Den afrikanske farm« og Klaus Rifbjergs »Den kroniske uskyld«, som Paul Hüttel læser.

»Især teaterskuespillere er vildt dygtige til at læse op og vise stemningsskift i teksten ved hjælp af meget små virkemidler,« siger Gertrud Smith.

»Det er meget individuelt, hvilke stemmer folk kan lide at høre, men de fleste lægger vægt på, at man kan høre, hvad der bliver sagt. Det skal ikke være som i nye dansk film, hvor man nogle gange skal gætte sig til halvdelen!«