Politikerne, de optrædende og sponsoren: Derfor støtter vi Copenhagen Pride

Vi har spurgt politikerne, de optrædende og sponsoren, hvorfor de har valgt at støtte Copenhagen Pride.

»Det er på sin plads at fejre, hvor langt vi er kommet. Ikke kun som samfund, men også helt personligt, for hver eneste person i den parade har en unik historie og en unik sejr. Og nogle endda en sejr baseret på gråd, vold og ensomhed. Her får de lov til at være en del af et stort fællesskab, og det skal der bakkes op om,« siger journalist, forfatter og foredragsholder Abdel Aziz Mahmoud. ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI SUPINSKY

Aura, sanger og sangskriver, optræder lørdag til Pride Show

Aura. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Jeg er blevet ambassadør for Amnesty International for »LGBT rights«, efter at jeg havde turneret i Rusland og så den diskrimination og ret hardcore homofobiske politik. Jeg kom i kontakt med nogen, som fortalte mig om de her tjetjenske koncentrationslejre, hvor flere homoseksuelle er blevet taget til fange og slået ihjel. Det er simpelthen så horribelt og rædselsfuldt. Det er udryddelse … Jeg mangler faktisk ord.

Jeg kommer fra musikkens verden, hvor mange af de mennesker, jeg har mødt gennem min karriere og har arbejdet tæt sammen med, har været homoseksuelle. Det rørte mig, og jeg fik lyst til at endnu længere ind i det. Jeg har lige udgivet pladen »Can’t steal the music«, hvor jeg har skrevet en sang, der hedder “Gay Boy”. Den er en hyldest til alle de fabulous drenge, jeg har mødt gennem tiden og til de fans, jeg har, som sidder i hovedsagligt Østeuropa. Jeg ved, at musikken kan gøre noget helt særligt for dem, fordi de faktisk ikke har en stemme. Når de hører min musik, vil de føle sig set, hørt og elsket, og derfor skal jeg selvfølgelig også spille til Priden.

Jeg glæder mig bare til at være en del af den fest og stå op for de mennesker, som ikke bliver set og hørt. Det er vigtigt, at vi fejrer, at man kan elske den, man elsker. Det burde ikke være så svært.«

Karen Ellemann, minister for ligestilling og nordisk samarbejde (V)

Karen Ellemann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

»Priden er en fejring af det danske frisind og dermed også vores frihed til forskellighed. Frihed til at kunne være den, som vi har lyst til at være. Uanset hvilken seksuel orientering og kønsidentitet man har, skal man kunne være sig selv, være stolt og føle sig tryg.

Vi er kommet rigtig langt i Danmark. En af de seneste store milepæle er, at vi i Danmark har besluttet, at transkønnethed ikke længere skal diagnosticeres som psykisk lidelse. Det er værd at fejre, men der er stadig kampe at kæmpe.

Der er alt for mange LGBT-personer, som ikke er trygge ved at holde kæresten i hånden, og som ikke tør at fortælle kollegaer, sportskammerater og sågar også familie om deres seksualitet. Homofobi, fordomme og diskrimination er stadig noget, vi ser i Danmark. Jeg tror og håber på, at Priden er med til at rykke ved folks fordomme og tolerancetærskel. Derfor er det fortsat nødvendigt, at vi samles og hejser regnbueflaget og insisterer på, at der skal være frihed til forskellighed i vores samfund.

Jeg går med til Priden, er vært for reception den 17. august i Statsministeriet i forbindelse med Priden, jeg holder taler og er gæstebartender i LGBT Danmark-teltet. På alle måder forsøger jeg at være aktivt tilstede og på den måde vise min opbakning.«

Tommy Petersen, gruppeformand for den radikale gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Tommy Petersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

»Vi er nået virkelig langt, når det kommer til lige rettigheder, men det halter stadig på trivslen, og særligt de unge LGBTQ-personer har langt flere selvmordstanker og selvmordsforsøg end deres jævnaldrende. Og langt størstedelen af LGBTQ-personer føler sig stadig ikke trygge nok til at gå hånd i hånd på gaden. Jeg går derfor meget op i arbejde for at forbedre den mentale og fysiske sundhed for LGBTQ-personer, fordi vores undersøgelser viser, at der er en lang række udfordringer såsom ensomhed, for meget druk, depressioner og selvmordstanker.

På mange fronter skal vi skabe en mere rummelig by, hvor alle kan føle sig velkomne og trygge. Vi skal bakke op om de store mangfoldighedsfejringer som Priden, og at der bliver rejst et regnbueflag på Regnbuepladsen klos op ad Rådhuset.

Jeg vil blande mig i pressen, hver gang der er nogen, der gentager fordomme mod homoseksuelle eller stigmatiserer. Vi skal blive ved med at kæmpe både fysisk og verbalt for en rummelig by og gå i rette mod dem, der vil noget andet.

Jeg går med i paraden sammen med Radikale Venstre. Det gør jeg altid, når det kan lade sig gøre. Med masser af musik og dans og måske en konfettikanon eller to.«

Christian Sveigaard, Senior Marketing Manager hos Tuborg, som sponsorerer Copenhagen Pride

Christian Sveigaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

»Vi støtter Priden, fordi vi synes, at det er helt oplagt, at Tuborg som Danmarks største øl både støtter og hylder LGBT+-miljøet, men også fordi Priden er en god anledning til at være til stede, hvor mennesker mødes. Priden er en fest, og der hører Tuborg hjemme - ligesom på en bodega, på et diskotek, til en festival eller hen over hækken. Ligesom vi støtter musik og de danske festivaler.

Tuborg skal være til stede i festligt lag, fordi den forbinder mennesker, også om man kender hinanden eller ej. Den taler ikke hen over hovedet på nogen, men til alle, og derfor skal den selvfølgelig også være på Priden. Det, vi har gjort i år, er at kombinere sponsoratet med en regnbuefarvet dåse. Vi synes, den blev rigtig flot, og danskerne har taget rigtig godt imod den. Den er kun lavet i 30.000 og sælges eksklusivt til 48 udvalgte 7-eleven-butikker og enkelte andre udgangssteder i København, der selv har bedt om at få dåsen på hylderne. Vi håber bare, at der er nok af dem, så vi også kan nyde dem om lørdagen til Priden.

Tuborg er lige præcis den sociale lim, der igennem årene har samlet Danmark. Det er vigtigt generelt, men især i forbindelse med Priden.«

Abdel Aziz Mahmoud, journalist, forfatter og foredragsholder

Abdel Aziz Mahmoud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

»Hvis man kigger på begivenheder, festligheder, traditioner og højtider over et helt år, synes jeg, at det er på sin plads, at der én gang om året afholdes noget, der ikke er heteronormativt bestemt. At der er en gang om året, hvor vi sætter fokus på denne gruppe af mennesker, som nogen stadig kalder handicappede, bruger som øgenavne og kalder »bøsserøve« og »svanser.«

Jeg synes, at de mennesker, der står på vognene, er modige. De tør at stå frem og tilmed være stolte. De går fra at vokse op med at skamme sig, være ulykkelige og være fuldstændig rådvilde til at stå deroppe og sige, at de er stolte af at være den, de er.

Man kan roligt sige, at der endnu er lang vej for rigtig mange mennesker, før de kan stå sådan et sted. Men hvert år er der flere og flere, der deltager og dermed sige står ved sig selv. Det er en sejr, men vi er slet, slet ikke færdige, når der i dag er nogen, der undrer sig over, hvad der stadig er at kæmpe for i et land, hvor hatecrimes finder sted, og hvor folk f.eks. ikke tør at springe ud for deres kollegaer.

Det er på sin plads at fejre, hvor langt vi er kommet. Ikke kun som samfund, men også helt personligt, for hver eneste person i den parade har en unik historie og en unik sejr. Og nogle endda en sejr baseret på gråd, vold og ensomhed. Her får de lov til at være en del af et stort fællesskab, og det skal der bakkes op om.«