Politikere: Paratviden er nødvendig

Børn og unge skal vide mere om Anden Verdenskrig og besættelsen. Sådan lyder meldingen fra politikerne efter Berlingskes undersøgelse af danskernes viden om perioden.

Amalienborg 9. april 1940 hvor tyskerne besatte Danmark. Danmark blev frit igen 5. maj 1945. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Der er plads til forbedringer. Det kan jeg sige uden at tøve.«

Så kontant lyder folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagges (SF) kommentar til den undersøgelse af danskernes viden om Anden Verdenskrig og besættelsen, som Berlingske præsenterede fredag.

Undersøgelsen bygger på 14 konkrete spørgsmål, som TNS Gallup har stillet til 1.000 danskere over 18 år for Berlingske. Hertil kommer, at Berlingske Research har stillet de samme spørgsmål til godt 500 skole- og gymnasielever.

Undersøgelsen viser, at der generelt er stor forskel på unge og ældres viden. Når det gælder fundamentale spørgsmål om, hvornår Anden Verdenskrig begyndte, hvornår Hitler havde magten, og hvornår Danmark blev besat, svarer 80-90 procent rigtigt. Det gælder både unge og ældre.

Men når det kommer til mere specifikke spørgsmål, kniber det. 62 procent i gruppen over 60 år ved, at Werner Best var leder af den tyske besættelsesmagt i Danmark. Kun 13 procent af skole- og gymnasieeleverne kan svare rigtigt på det spørgsmål. 24 procent af de unge tror, at det var Otto von Bismarck (død 1898), og andre 24 procent peger på SS-lederen Heinrich Himmler. Mere end hver femte af de unge tror, at det var den svenske forfatter og dramatiker August Strindberg (død 1912) og ikke hans landsmand Raoul Gustav Wallenberg, der reddede flere tusind jøder.

»Resultaterne er for middelmådige. Svarene på spørgsmålene om krigens aktører er ikke gode nok, når man kan tro, at det var August Strindberg, der reddede tusindvis af jøders liv, eller at Otto von Bismarck var rigsbefuldmægtiget i Danmark. Der er noget, som ikke er på plads,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Uden faktaviden, ingen sammenhænge

Både hun og flere andre medlemmer af Folketingets børne- og undervisningsudvalg mener, at der er brug for at styrke faktaviden blandt børn og unge.

»Vi har måske givet køb på den faktuelle viden om historiske personer og begivenheder. Vi skal ikke have udenadslære, og det er måske heller ikke den måde, folk husker bedst på. Men hvis man ikke har en paratviden, så kan man ikke se sammenhænge, og man kan heller ikke søge videre på nettet, fordi man ikke aner, hvad man skal slå op under,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Også Dansk Folkeparti efterlyser større paratviden. Bl.a. derfor stod partiet i forhandlingerne om den nye folkeskolereform fast på, at historie ligesom dansk og matematik får et minimumstimetal, og det var der flertal for.

»Vi skal sikre, at alle får en paratviden om historie og kultur. Danskernes paratviden er ikke god nok, og det samme ser man ude i Europa og i USA. Det er en international tendens. I Tyskland har undersøgelser vist en foruroligende ringe paratviden om Holocaust og Anden Verdenskrig. Det skyldes i høj grad arven fra pædagogikken i 70erne, hvor paratviden ikke blev set som noget vigtigt. Især i en tid som vores er det vigtigt at have paratviden, fordi vi er omgivet af så mange informationer. Man er nødt til at have en pulje af viden for at vide, hvor man skal finde sine informationer,« siger Alex Ahrendtsen (DF).

Han synes dog ikke, at undersøgelsens resultater er katastrofale.

»Hvis man stillede de samme spørgsmål til Folketingets medlemmer, så tror jeg, at man ville få nogenlunde de samme svarprocenter,« siger han.

Besættelsen ikke obligatorisk i gymnasiet

Også Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, der selv har undervist i historie i folkeskolen, efterlyser mere faktaviden. Han er overrasket over, at nogle af de unge ikke har et bedre kendskab til besættelsen og Anden Verdenskrig.

»Den danske historieundervisning er ikke baseret på, at eleverne skal kunne en masse årstal udenad, så de kan vinde i Besserwisser. De skal lære at kunne sætte historiske begivenheder ind i en sammenhæng og se på, hvordan det har påvirket vores samfund. Vi lærer eleverne, hvor de kan finde oplysninger, og vi lærer dem at være kildekritiske. Men hvis man skal kunne begå sig, så har man også brug for en vis paratviden,« siger Peter Juel Jensen.

Historikeren Jakob Sørensen, der bl.a. har været museumsinspektør på Frihedsmuseet og udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig, rejste i Berlingske i går kritik af, at det i gymnasiet ikke er obligatorisk at undervise i besættelsen og Anden Verdenskrig, sådan som det er i folkeskolen. Hans indtryk er, at disse emner er røget ud af gymnasiet.

Mens Dansk Folkeparti gerne så, at disse emner blev obligatoriske i gymnasiet, så afviser både Socialdemokraterne, Venstre og SF det. Alle med den begrundelse, at lærerne som fagfolk selv skal have frihed til at tilrettelægge undervisningen – og at eleverne skal have indflydelse.

»Jeg går ind for nogle frihedsgrader for lærerne. Der, hvor det er relevant, kan man inddrage det, og de unges interesser skal også afspejle sig i emnevalg,« siger formanden for undervisningsudvalget, Orla Hav (S).