Politikere på kant med armslængdeprincippet

Når partierne begynder at kræve indholdskontrol af kunstneriske produkter såsom TV-dramaet »1864«, er de klart i strid med armslængdeprincippet, siger professor Ib Bondebjerg. DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen: »Selvfølgelig har vi ret til at stille krav.«

Professor Ib Bondebjerg ved Københavns Universitet mener, at politikerne på Christiansborg blander sig for meget i indholdet af TV-serier og spillefilm, som er betalt af skatteydernes penge . På billedet ses Djargo og Didrich, som henholdsvis spilles af Jordan Haj og Pilou Asbæk, i DR-serien »1864«. ?Foto: Per Arnesen, Miso Film Fold sammen
Læs mere

Danske folketingspolitikeres krav til indholdet af fremtidige TV-serier og spillefilm er på kant med det såkaldte armslængdeprincip, der tilsiger, at politikerne beslutter rammerne omkring landets kulturproduktion, men overlader indholdet af kulturprodukterne til kunstnerne bag.

Det mener professor på Københavns Universitet Ib Bondebjerg, der ser en uheldig tendens i SFs nylige forslag om »større mangfoldighed i dansk film«, Venstres forslag om flere film fra provinsen og senest Dansk Folkepartis forslag om historikertjek af fremtidige DR-serier.

Kulturordfører fra Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen har endda taget skridtet endnu videre og har på opfordring fra Radio24syvs journalist Mikkel Clausen forfattet sin egen, alternative synopsis til en TV-serie om krigen i 1864 (se boks). Det forarger dog ikke professor Ib Bondebjerg, som skelner mellem folketingspersoners ytringer som enkeltindivider og deres partiers formelle krav til kulturproducenterne.

»Grundliggende har politikere som individuelle personer samme ytringsfrihed som alle andre. De kan sige deres uforbeholdne mening, og derfor kan Alex Ahrendtsen udmærket offentliggøre en alternativ synops til »1864«. Det ser jeg som en sjov gimmick. Der, hvor grænsen går, er, hvis et parti stiller særlige krav til selve indholdet, for så begynder vi at nærme os en politisk kontrol med film og TV, som absolut ikke hører hjemme i et demokrati,« siger Ib Bondebjerg.

Han finder det urimeligt, at politikerne på skatteydernes vegne skulle kunne stille særlige krav til historisk korrekthed.

»Nej, for hvor går grænsen så? Så kan man i princippet forlange, at forfattere, der får støtte af statens kunstfond, også skal være historisk korrekte. Politikere kan diskutere glødende om indholdet af film og TV-serier, men vi skal ikke have et kontrolorgan, der sidder og afgør, hvad der er historisk og politisk korrekt. Så er vi helt ovre i den autoritære stat,« siger Ib Bondebjerg.

Tendens til censur

DRs tidligere dramachef Ingolf Gabold, der var med til at igangsætte Ole Bornedals omdiskuterede »1864«-serie, er enig med Bondebjerg i, at der generelt er en stigende tendens til, at politikere blander sig mere i indholdet af den kultur, der bliver produceret. Men særligt er han chokeret over Dansk Folkepartis fremfærd over for »1864«.

»Der er en tydelig tendens til censur. Man har sit frie ord og frie vilje, men kun hvis man har den rigtige mening. Jeg er simpelthen rystet over Dansk Folkepartis holdning i denne sag,« siger Ingolf Gabold, der ifølge BT er i gang med at udvikle en ny TV-serie til den amerikanske TV-kanal HBO sammen med Ole Bornedal.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, afviser helt, at partiet ønsker at blande sig i indholdet af kulturprodukterne, og at partiet dermed er kommet i strid med armslængdeprincippet.

»Jeg kunne ikke drømme om at gribe ind i den kunstneriske frihed, men selvfølgelig skal kunstneren udfordres af fagfolk og har brug for hjælp fra fagfolk, og det er det eneste, vi har ønsket at sørge for med vores forslag. Men vi kan jo ikke bare udstede en blankocheck til kunstneren til at gøre, som han vil,« siger Alex Ahrendtsen.

Bondebjerg og Gabolds principielle modstand mod, at andre end kunstneren skal have indflydelse på indholdet, køber Alex Ahrendtsen ikke.

»Kunstnere er ikke hellige mennesker, der er højt hævet over alle andre hensyn end deres egen. Den kunstneriske frihed er ikke absolut og har aldrig været det. Der skal tages allehånde hensyn til budgetter, troværdighed, den historiske ramme osv. Så selvfølgelig har vi ret til at stille krav,« siger Alex Ahrendtsen.

Større kvalitet

Kulturordfører fra SF Annette Vilhelmsen afviser Ib Bondebjergs beskyldning om at SFs forslag skulle være på kant med armslængdeprincippet, men mener ikke, at det princip indebærer, at politikere ikke kan have en mening om, hvordan man sikrer højere kvalitet i film.

»Jeg er sådan set enig med armslængdeprincippet, men når vi i vores forlag taler om »mangfoldighed«, så handler det om at sikre større kvalitet, og det kan man gøre ved at sikre, at filmbranchen rekrutterer eksempelvis instruktører og skuespillere, fra et felt af større talentmasse end man gør i dag, hvor der er en tendens til at man vælger snævert,« siger Annette Vilhelmsen.