Politiken vil have flere kvinder og etniske minoriteter i spalterne

I 2018 skal journalister og fotografer opfylde avisens nye kvoter for kvinder og etniske minoriteter. Både Jyllands-Posten og Berlingske afviser at følge Politikens model.

»Man kan nogle gange få den opfattelse, at man som etnisk minoritet oftest kommer i avisen, hvis man er terrorist, eller hvis man har vundet »X Factor«,« siger Bo Søndergaard, indlandsredaktør på Politiken. Foto: Arkivfoto Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finder man dagbladet Politikens etiske retningslinjer på nettet og skriver »kvinder« i søgefeltet, får man et hit. Det samme gørman, hvis man skriver »borgere med anden etnisk baggrund end dansk«.

Avisen har netop lanceret en kampagne, som skal gøre op med, at tre ud af fire kilder i avisen er mænd, og at kun fire procent af alle kilder har anden etnisk baggrund end dansk.

Resultatet viste sig efter en optælling af alle citerede kilder i første og anden sektion af Politikens udgaver i september 2014.

Nu skal der tænkes mere over kildevalget i redaktionslokalerne.

»Der optræder simpelthen mange flere mænd end kvinder i avisen. Det afspejler ikke den virkelighed, som er derude, og som vi gerne vil skrive om,« siger Politikens indlandsredaktør, Bo Søndergaard, som har været med til at bære mangfoldighedsprojektet frem.

Ordlyden i avisens retningslinjer lyder nu:

»Vi tilstræber mangfoldighed i valg af emner og kilder for at afspejle befolkningens sammensætning, hvad angår køn og etnicitet, så dels flere kvinder, dels flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk kommer til orde i Politikens journalistik«.

Konkrete mål for avisen i 2018

Med de nye retningslinjer følger konkrete mål, der skal sikre, at en Politiken-læser i fremtiden vil møde flere kvinder og etniske minoriteter i citater og på fotos i avisen.

I 2018 skal fordelingen af fotos af henholdsvis mænd og kvinder være 50/50. Derudover skal hver tiende historie i 2018 give taletid til personer med anden etnisk baggrund end dansk.

»Vi vil stadig gerne have, at det er de rigtige mennesker, der er i avisen. At det er de bedste kilder, vi finder, og ikke kilder, der kommer i, fordi de har en bestemt etnicitet eller et bestemt køn. Vi tror bare på, at vi i øjeblikket vælger lidt med vanens magt. Og det tror jeg, at vi kan ændre ved at tale om det og prøve at gøre hinanden bedre til at være bevidste om, hvem vi putter i avisen,« siger Bo Søndergaard.

Han henviser til, at journalister ofte vælger den ekspert, de kommer i tanke om først, eller glemmer at tale med etniske minoriteter når de skal bruge en helt almindelig dansker.

»Man kan nogle gange få den opfattelse, at man som etnisk minoritet oftest kommer i avisen, hvis man er en terrorist, eller hvis man har vundet »X Factor«. Det kunne være meget rart, hvis man også kom i avisen som forbruger eller som en person, der havde en holdning til, om vi skulle stemme om retsforbeholdet,« siger han.

Indlandsredaktøren nævner dog flere gange, at der ikke er tale om kvoter, idet målene gælder for den samlede avis og ikke den enkelte journalist eller redaktion.

»Vi vil gerne have, at den enkelte ikke har en kvote, men at vi samlet set når op på en fordeling, der ligner den verden, der er udenfor,« siger Bo Søndergaard.

Jyllands-Posten afviser kvoter

På Jyllands-Posten er der ikke nedskrevne overvejelser om mangfoldige valg af kilder, og chefredaktør Pierre Collignon vil ikke følge i Politikens fodspor.

Han mener, at den matematiske tilgang er med til at forsnævre måden, journalister skriver historier på.

»Jeg er bange for, at det bliver kunstigt. At du tvinger dig selv til partout at finde én, som ikke er født i Danmark, til en historie, som egentlig ikke har noget med det at gøre. Jeg synes, det kan føre til, at man egentlig afsporer sig selv fra en mere ren tilgang til historierne,« siger han og forklarer, at der ikke er brug for kvoter, hvis man bare har et rimeligt, fair og afbalanceret syn på verden og ser kritisk på de kilder, der optræder i aviserne.

Derudover mener Pierre Collignon, at kvinder tillægges en offerrolle.

»Er de et mindretal, det er synd for? Det mener jeg ikke, at de er. Og der synes jeg lidt, at man lægger en ideologisk tilgang ned over tingene, som fremstiller kvinder som nogle ofre, de egentlig ikke er.«

Ud af vanetænkningen

Heller ikke Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen, har et lignende etisk kodeks parat.

»Der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring i forhold til at få flere kvinder ind og at afspejle etniske minoriteter i en vis udstrækning. Men journalistisk tror jeg bare ikke, at man på den måde skal styre i retning af bestemte kvoter, og jeg kan ikke høre det som andet end kvoter,« siger hun.

Lisbeth Knudsen mener, at det er op til hver enkelt journalist at komme ud af vanetænkningen med igen og igen at vælge de kilder, som kan stille op hurtigt og tale i et klart sprog. Hun tilføjer, at eksempelvis kvindelige eksperter selv må byde sig mere til:

»Kvinderne har en opgave i at komme mere på banen – at turde gå ud i den offentlige debat og reagere hurtigt på de ting, der sker, og hvor medierne har brug for kommentarer, reaktioner eller viden.«

Chefredaktøren mener dog også, at kvinderne af helt naturlige årsager i stigende grad vil finde vej til spalterne:

»Jeg tror, at forandringen af mediebilledet vil komme til at ske i kraft af, at der på alt fra forskning til erhvervsledere, kulturledere og politikere i større udstrækning kommer en balance mellem mænd og kvinder. Det vil selvfølgelig også afspejle sig i vores kildevalg og tilgang til tingene,« lyder det fra Lisbeth Knudsen.