Pludselig smager skinken bedre

Rejser åbner ens sanser og flytter grænserne for, hvad man tror, man kan med sit liv, siger Palle Strøm. Her fortæller TV2s programdirektør om sit livs rejser. Om mislykkede charterture, om forskellen på at tage på ferie med og uden børn, og om hvorfor druktruen er en af de største åndelige rejser, man kan foretage sig.

Sardinien, Italien. Palle på charterferie med familiesuite og halvpension. Ren feriedyl. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

»Jeg var engang på charterferie på Cypern, og det var en rædselsfuld oplevelse. Der var ingen rigtige mennesker påøen, kun forbrændte og fulde nordeuropæere, som væltede rundt i én stor brandert. Det havde sikkert været fint nok, hvis jeg havde været på tur med en flok gode venner, men nu var jeg altså afsted med min kæreste, og det var en rigtig dårlig idé. Det var som at holde 14 dages ferie i Amager Centret. Der var konstant 45 grader udenfor og mindst lige så varmt på værelset.

Jeg kan huske en aften, hvor vi skulle hjem fra byen og gik på en vej, som var stærkt oplyst af gadelamper. Undervejs skulle jeg tisse så forfærdeligt, men der var ingen steder at gemme sig, så jeg måtte pænt holde mig. På et tidspunkt nåede vi frem til et sted, hvor en af lamperne var gået ud, og så stillede jeg mig ellers op. Men bedst som jeg stod der og tissede, begyndte lampen pludselig at virke igen, og i samme øjeblik rullede en bus fuld af turister forbi. Dér tænkte jeg bare: Hold kæft, hvor jeg dog hader Cypern.

I dag er der to slags rejser i mit liv, forretningsrejserne og ferieturene med min familie. To meget forskellige måder at rejse på, men efter at jeg er blevet far, får jeg dobbelt så meget ud af dem begge. Jeg tror, at mænd generelt har et større behov for at komme væk hjemmefra end kvinder. Måske handler det om, at vi engang var jægere og hver morgen blev verfet ud af døren for at nedlægge et vildsvin eller rive hovedet af en kanin. De fleste mænd, jeg kender, har i hvert fald brug for at have deres eget rum. Det er derfor, vi sidder så meget på toilettet, og en forretningsrejse er tre dage på lokum, uden at der bliver banket på døren. Det er en kæmpe luksus at sove på et hotel og slippe for at blive vækket af barnegråd klokken halv seks om morgenen. Desuden giver forretningsrejserne mulighed for at leve sit arbejde fuldt ud, og det er sundt, tror jeg. Man oplever en større helhedsfornemmelse i sit liv, hvis man dyrker noget 100 procent en gang imellem, ligesom familieferier også er en måde at rendyrke privatlivet på, hvis man altså kan styre det og ikke hele tiden lige skal tjekke mail.

I det hele taget er familieferier en fantastisk opfindelse, om end det er lidt mere besværligt, end dengang man bare var to voksne. Jeg har en datter på lidt over halvandet år, og hun er et levende barometer for, om vi har det sjovt eller ej. Børn er lidt som en tamagotchi, man vil gøre alt for, at de har det skægt, og det er let at aflæse, om missionen lykkes eller ej. Min datter er stadig så lille, at hun er rimelig nem at have med på tur. Hun har ikke for alvor opdaget sin vilje endnu, så indtil videre er vi sluppet for skrigeturene på gulvet i lufthavnen.

Den største forskel på vores ferier før og nu er vel det praktiske bøvl, som automatisk følger med, når man får børn. Efter at min kone og jeg er blevet forældre, slæber vi altid rundt på en forfærdelig masse poser og tasker, og vi har en tilbagevendende diskussion om, hvor mange stykker håndbagage man skal have med ind i en flykabine. Af en eller anden grund ender vi altid med at have to kufferter, fire Føtex-poser med dyner, bleer, legetøj og mad og så lige en paraplyklapvogn på slæb. Sådan noget kan virkelig stresse mig.

Vores første sommerferie som familie gik til Toscana. Året forinden havde min kone og jeg lejet et lille hus dernede og havde oplevet alle de ting, som gør Toscana til et fantastisk rejsemål. Vi kørte fra det ene lokale marked til det andet og fyldte poserne med grøntsager eller stoppede ved en gård og smagte på en eller anden olivenolie. Det var en fantastisk ferie, så det skulle vi selvfølgelig også prøve med vores datter. Men vi opdagede hurtigt, at det her med at leje et gammelt stenhus på en bakketop i Italien faktisk var pissebesværligt, når man er tre. Det viste sig at være et logistisk maraton. Det eneste, vi lavede, var at handle ind, lave mad og vaske op, så i år stod den på charterferie med familiesuite, halvpension og 40 minutters transfer fra lufthavnen.

En af de største oplevelser ved at rejse ud er, at man åbner sine sanser. Pludselig smager skinken meget bedre end derhjemme, og hvor er hvidvinen dog fantastisk, tænker man. Og det er jo ikke fordi, vinen er bedre, det handler udelukkende om, at man er mere motiveret for at få gode oplevelser, når man er væk hjemmefra. Man er mere åben over for forandringer, og alt nyt er interessant. Ham den græske taxachauffør, som står og klør sig i skridtet, mens han råber uforskammetheder efter folk, er pludselig et skægt lokalt indslag. Åh, hvor har de dog et herligt temperament hernede, siger man til hinanden og glemmer fuldstændig, at man ville blive skide irriteret på ham, hvis han gjorde det samme hjemme i København.

Jeg har aldrig været typen, der drog ud på store rygsæksodysseer og overlevede en måned på linsesuppe eller overnattede på en bænk på en eller anden nedtrampet banegård i Delhi. Jeg er alt for magelig til den slags udflugter. Desuden har USA altid stået som »The Promised Land« for mig, og i mange år var mine øjne stift rettet mod landet, fordi alle de ting, jeg elskede, kom derfra. Jeg voksede op i en tid, hvor alt amerikansk var ondt og imperialistisk, men det forstærkede bare min nysgerrighed og lyst til at komme derover, og efter gymnasiet kom jeg endelig afsted. Jeg havde sparet sammen i månedsvis og havde solgt alt, hvad jeg ejede, for at få råd til billetten. Senere tog jeg tilbage for at studere i et år, og det kom til at betyde meget for min personlige udvikling. Jeg var ikke særlig studiemotiveret, da jeg gik på universitet hjemme i Danmark. Jeg følte ikke, jeg var begavet nok. I hvert fald var jeg ikke voldsomt interesseret i at læse bøger om semiotik, fordi jeg allerede på side tre kunne konstatere, at jeg ikke fattede en skid af, hvad der stod. I USA er undervisningen generelt mere underholdende, og samtidig er det en kultur, hvor ambitioner betragtes som noget positivt. Da jeg skulle aflevere min første opgave derovre, var jeg sikker på, at jeg ville falde fuldstændig igennem med mit elendige engelsk, så uden på opgaven skrev jeg: »Foreign Exchange Student«. Da jeg fik opgaven retur, var der en rød, tyk streg henover mine ord og nedenunder stod der: »You are in the States now.« I USA lærte jeg at mande mig op og lægge de bløde undskyldninger fra mig.

Sådan er det med rejser, de kan være med til at flytte grænserne for, hvad man tror, man kan med sit liv, fordi de giver rum til at tænke over tingene. Min kone og jeg taler meget om at rejse til udlandet i et år. Jeg tror, det er noget, man vil være lykkelig for, når man engang ligger på sit dødsleje, fordi det giver en muligheden for at se sit liv fra en ny vinkel. Jeg mødte engang en svensk familie, der havde brugt et helt år på at sejle fra Sverige til New Zealand, og selvom jeg kun talte med dem i to minutter, kan jeg stadig huske mødet, fordi de var et billede på noget, jeg godt kunne tænke mig selv at opleve engang.

Men i bund og grund behøver man ikke at rejse væk i et år for at opleve eksistentielle åbenbaringer. Allerede efter en uge i et sommerhus begynder tankerne at gro frem i hovedet på en, og nogle gange skal der ikke mere end en weekend til. Især hvis man har været fuld om fredagen. En god druktur med vennerne er vel en af de største åndelige rejser, man kan foretage sig. Det sker sjældnere efter, at jeg er blevet far, men det er skide vigtigt at tage turen en gang imellem. En nat i byen kan være en stor rejse, der nulstiller alle ens tanker og giver plads til nye.

For mig handler det om at få lov til at være dreng igen. Min storesøster fik engang fik et mærkeligt musikinstrument, der hedder en melodika. Det er sådan et klaver, man puster ind i, når man skal spille sine melodier. På bagsiden er der en lille ulækker knap, og når man trykker på den og puster samtidig, vælter det ud med spyt. Når jeg nævner min søsters musikinstrument, er det fordi, at man som familiefar også opbygger en eller anden form for spyt, som skal ud engang imellem. Og for mig hedder spytknappen et spil basket eller en vellykket druktur. Øl er en fantastisk ventil, som gør livet grønnere. Derfor har jeg også været på mange weekendture med mine venner, hvor vi fik lov til at være 21 år igen. Det er virkelig forløsende på et niveau, man slet ikke forbinder med noget så dumt som at drikke sig skidefuld. Det er det stik modsatte af at tage i refugium, som primært handler om at være så stille som overhovedet muligt. Apropos refugier så må jeg med skam tilstå, at jeg aldrig har prøvet den form for rejse. Jeg synes, det lugter lidt for meget af dårlig katolsk mad og stive stråmadrasser, og den slags har jeg ikke lyst til at bruge mine ferier på. Jeg er nok mere wellness-typen. Men giv mig et refugium med badekåber og jacuzzi, så skal jeg nok dukke op.«