Pladebranchen har vendt 13 års nedtur

Streamingtjenesten Spotify ventes at være blandt årsagerne til, at musikbranchen oplever vækst for første gang længe. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter 13 års nedtur oplever pladebranchen endelig vækst.

Forrige år oplevede musikindustrien en vækst på fem procent - eller 21 millioner kroner - alene på salg og distribution af musik. Det skriver Politiken.

Den samlede omsætning i 2013 var på 429 millioner kroner.

Formanden for de danske pladeselskabers organisation IFPI, Henrik Daldorph, siger til Politiken:

»Når man har vænnet sig til at leve i usikkerhed om, hvilke nedture morgendagen måtte komme med, er det helt fantastisk, et lille mirakel, som kan vise både os selv og andre brancher, som nu er hårdt pressede af den digitale tidsalder, at det kan lade sig gøre. Man kan komme igennem den krise, som også er en enorm omstilling, og få nye perspektiver.«

Tallene for 2014 er endnu ikke klar, men pladeselskaberne har samlet set en klar forventning om, at udviklingen fortsætter. Ikke mindst fordi danskerne har taget streamingtjenester som Spotify og WiMP til sig.

BNB