Piger vil hellere chatte end læse bøger

Danske børn læser mindre i fritiden, og især pigerne bruger mere tid på sociale medier og mindre tid på bøger end for syv år siden. Det viser den hidtil største undersøgelse af børns læsevaner.

»Mange skolebørn forbinder i dag det at læse i en bog med skoleaktivitet. Og ikke med en fritidsfornøjelse,« siger Stine Reinholdt Hansen, der har lavet læseundersøglse blandt knap 9.000 skoleelever. Fold sammen
Læs mere

Piger har traditionelt været flittigere læsere end drenge. Det er de stadig, men gennem de seneste ca. syv år har pigerne i stadig højere grad skiftet bøgerne ud med sociale medier, mens drengenes læsevaner er stort set uændrede.

»Faktisk er der sket en lille fremgang i antallet af daglige læsere blandt drengene, mens pigerne bruger markant mindre tid på fritidslæsning,« siger ph.d. i børnelitteratur og børns læsevaner Stine Reinholdt Hansen, der for Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet en undersøgelse af knap 9.000 skoleelevers læsevaner i 2017. Resultatet sammenholder hun med en tilsvarende undersøgelse, hun lavede i 2010.

»Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant, og det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,« siger hun.

Mens drengene især bruger digitale medier til at spille computerspil og gå på websider som bold.dk, bruger pigerne hver dag meget tid på at læse beskeder på de sociale medier, læse blogs og f.eks. sangtekster på nettet. Og det er selvfølgelig også en måde at læse på, medgiver Stine Reinholdt Hansen.

»Det skal ikke være sådan, at noget er godt, og noget er skidt. Vi skal ikke udråbe sociale medier til syndere – der er jo ikke tale om et enten-eller,« siger hun.

»Men det er vigtigt, at vi har fokus på forskellige typer af tekst, herunder også bøger, når børn skal udvikle deres læsekompetencer. Hvis undersøgelser pludselig viser, at børn ikke længere er i stand til at læse længere sammenhængende tekster, er der grund til bekymring. For så er man heller ikke i stand til at fordybe sig og forstå de ting, man skal lære i skolen. Men det er ikke noget, man kan se ud fra min undersøgelse,« understreger hun.

Når børnene bliver spurgt, hvad der kunne få dem til at læse flere bøger, lyder svaret bl.a. »hvis der var noget, der interesserede mig« eller »hvis jeg vidste, hvad jeg skulle læse«. Samtidig svarer de fleste, at de især henter inspiration til læsning i film, hos venner, mødre og fritidsaktiviteter. Og det er muligvis ikke nok, mener Stine Reinholdt Hansen.

»Det foregår hovedsagelig i en privat sfære, hvor børnene ikke nødvendigvis møder en uddannet litteraturformidler, som kan præsentere dem for et varieret udbud af læsestof. Derfor vil det være godt med et øget samarbejde mellem skole og bibliotek. Og ikke mindst synes jeg, man skulle give lærerne mulighed for at fokusere mere på litteraturformidling til fritiden – i stedet for primært at fokusere på læsning som en aktivitet i skolen,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er bange for, at mange skolebørn i dag forbinder det at læse i en bog med skoleaktivitet. Og ikke med en fritidsfornøjelse.«