Piger skal med på noderne i den rytmiske musik

Kulturministeriets Musikhandlingsplan for årene frem til 2018 har fokus på skabende kunst og behovet for flere piger i rytmisk musik. Blå blok kalder planen for uambitiøs.

Kun hver femte rytmiske musiker er kvinde, og det er for få, mener kulturministeren. Her er Baby in Vain, der består af tre unge kvinder, på scenen i P6 Beat Rocker Koncerthuset i december 2013. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen får færre penge. Nogle få får lidt flere. De fleste områder er uforandrede.

Kulturministeriet præsenterede mandag den såkaldte Musikhandlingsplan for de næste fire år. Planen er en aftale mellem regeringspartierne og Enhedslisten og poster knap ti mio. kr. ekstr a i musiklivet.

Især musikkens såkaldte fødekæde skal styrkes – herunder rekrutteringen af elever til musikskolerne og eventuelt videre til landets konservatorier.

»Kun omkring ti procent af danske børn kommer i musikskolerne. Det er for lidt,« siger kulturminister Marianne Jelved (R).

Hun vil også rette op på den kønsmæssige skævvridning inden for rytmisk musik. Kun hver femte rytmiske musiker er kvinde.

Kulturministerens nye plan er på 146,5 mio. kr. eller knap ti mio. kr. højere end den seneste plan.

Der afsættes tre mio. kr. i alt til publikumsudvikling. Ministeren vil på den måde gøre landets musikalske tilbud mere kendte og attraktive for alle. Både koncerthuse og de regionale spillesteder skal åbne sig mere for mennesker, der ikke dukker op af egen drift.

Vejen til nye lyttere kunne være nyskabende programlægning, kreativ anvendelse af sociale medier samt mere samarbejde med skoler, videregående uddannelser og aktører i det rige amatørmusikliv. Midlerne kan søges af alle og administreres af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Flere penge til sangkraft

Planens anden vinder er Sangens Hus og dets sangkraftcentre. De ni sangkraftcentre blev etableret i 2012 på initiativ af Mads Bille fra Den Jyske Sangskole og har fra starten været støttet af Det Obelske Familiefond.

Hvert sangkraftcenter fungerer som en selvstændig institution med egen ledelse og økonomi. Målet er en generel professionalisering af arbejdet med sang, der ellers har været overladt til lokale ildsjæle.

Kulturministeriet går som noget nyt ind i arbejdet med én mio. kr. om året.

En tredje vinder er komponisterne og sangskriverne: Bevillingerne til arbejdslegater fordobles til to mio. årligt.

»Musikhandlingsplanen betyder et tiltrængt løft af midlerne til arbejdslegater,« siger komponisten Bent Sørensen på vegne af landets tre komponistforeninger.

»Der er stadigvæk en betydelig udfordring i at sikre, at legaterne giver et reelt frirum til at skabe musikken. Legaterne inden for musikområdet er betydeligt mindre end inden for andre kunstgenrer. Men ikke desto mindre er udvidelsen af puljen til musikken en vigtig håndsrækning,« siger han.

Folketingets borgerlige opposition har ikke været involveret i planen og vil ikke føle sig bundet af den.

Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, savner både ambitioner og konsekvens i Kulturministeriets plan og ser den som et farligt skridt i retning mod Danmark som et »X Factor-land.«

»Den skyder med spredehagl og har stadig for lidt til komponister og sangskrivere,« siger Michael Aastrup Jensen.