Peter Sommers bedste

Peter Sommer rocker igennem og søger mørke stemninger i såvel tekst som i toner på album nummer tre. Det er ganske fremragende.

Foto: Niels Ahlmann Olesen

C.V. Jørgensens vidunderligt smukke kærlighedserklæring »Elisabeth« har i dag fået en musikalsk lillesøster. Påfaldende er det i hvert fald, hvordan Peter Sommers lige så stemningsfulde og melodisk sarte »Hvad Sker Der I Dit Hoved«, vækker minder om den gamle mesters mesterværk.

Men sagen er ingenlunde bare en kopi, dertil er Sommer simpelthen en alt for god og selvstændig pennefører. I mørke vendinger og med destruktive tanker håber sangens hovedperson på at mærke sig selv og kærligheden fuldt ud ved at påføre sig selv smerte ved at gå ud foran en bil på hovedgaden: »Nu kan jeg mærke mig selv efter et vidunderligt slag/Nu kan jeg tale med om det I føler hver eneste dag/Jeg ved jeg går ned/I kan ikke holde mig tilbage/Kan I høre hvad jeg siger?/Kan I se hvad jeg sagde?«

Velkommen til den prisbelønnede sangskriver Peter Sommers mørke, melankoli og magi, størrelser som nærværende gennemsyrer, hans tredje og, kan jeg allerede afsløre her, til dato bedste udspil.

Tekstmæssigt har Sommer, der med sin duo SuperJeg var med til at gøre dansk til et cool sangsprog begyndelsen af indeværende årti, været fremragende lige siden. Ikke mindst da han for fire år siden debuterede i eget navn med velpennede, begavede sange som »Bombesikker«, »Tigger« og »Valby Bakke«, og to år senere fulgte op med bl.a. »Voksende mennesker« og »8-6-6-0«.

Har det bedste til gode

Men musikalsk og sangmæssigt har Sommer endnu ikke nået toppen. Men i krystalkuglen har der hele tiden ligget et dansksproget mesterværk og spiret. Helt så stort og prægtigt er »Til Rotterne Til Kragerne Til Hundene« ikke, men det er godt nok tæt på. Især er det værd at kreditere den begavede og sympatiske skanderborgensers musikalske udvikling. Der forsøges mere, rockes mere, stedvist tilmed rigtigt igennem. Og i de mest melankolske og lavmælte passager står hans lyriske billeder nærmest stille. Det skaber stemninger så intense, at hårene rejser sig over hele kroppen.

Smuk enkelhed

Fremhæves må og skal »7.777.777«, der åbner som en salme og ender som en stor kærlighedserklæring i countryinspirerede klæder: »Jeg ville ønske at vi ku sætte vand over til en kasse bajere, danse i regnen, til solen stod højt igen/I al slags vejr er vi besværet værd/hvis vi ved vi holder sammen hjem/Der er døre der lukkes, døre der binder/døre der smækkes, og døre der står på klem/Åbner du dem indad, så åbner jeg udad, det er lige meget!/Så længe vi begge går igennem dem.«

Det er sgu’ da forbandet smukt i al sin enkelthed. At Peter Sommer ydermere synger bedre i denne ombæring, måske nok i virkeligheden mest fordi, han denne gang docerer sin spinkle røst helt rigtigt, forsøger hverken for meget eller for lidt, tjener kun ham og producer Henrik Balling til ære. En sang som det virkelig fine, melankolske afslutningsnummer »Chancetur«, er især en eksponent for den positive udvikling.

Alt i alt er Peter Sommers tredje udspil ganske fremragende, klart blandt årets bedste fra dansk hånd og helt oppe i liga med sidste års blændende »pt.« fra Sommers sjælekollega, fynboen Christian Juncker.