Pengene siver støt ud af dansk film

Ny rapport om dansk film konstaterer, at den private indtjening for dansk film går stadig nedad. En af løsningerne kan være at lave dyrere film, siger Filminstituttets direktør.

Rasmus Heides »Alle for tre« ligger til at blive årets mest sete danske film i biograferne. Men generelt tjener dansk film for få penge, fastslår ny rapport.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nordisk Film
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Filmproducenterne tjener stadigt færre penge på danske film, og der er blevet længere imellem de kunstneriske succeser, der samtidig trækker mange mennesker i biografen.

Det er to budskaber, som nok er hørt før, men nu understreget sort på hvidt i en diger rapport fra analyseselskabet Deloitte om økonomien i dansk film og udviklingen i den over de seneste ti år - op til de kommende forhandlinger om et medieforlig, der også omfatter dansk film. Konklusionen er, at det især er indtægterne fra DVD-salget man savner, og det bliver ikke samlet op af nye  digitale ordninger - for hver 10 kroner, der er forsvundet er der kun kommet en digital krone igen.

Så selv om de offentlige midler udgør 60 procent af alle penge i dansk film, så betyder nedgangen i den private del, at den samlede finansiering af film er faldet med, hvad der svarer til fire årlige danske spillefilm. Stadig laves der dog lige så mange spillefilm som tidligere - ca. 20 årligt - og det bliver ikke ved med at gå i længden, mener den nys udnævnte direktør for Dansk Filminstitut, Claus Ladegaard.

»Så vi kan enten fastholde den produktionsvolumen vi har nu - hvis vi kan få flere penge tilførrt - eller vi  må skrue ned for produktionsvolumen,« lyder Claus Ladegaards konklusion. En af mulighederne for nye penge kan ligge i de udenlandske streaming-tjenester, mener han.

»Kulturministeriets finansieringsudvalg har jo netop peget på, at de udenlandske operatører, der lever af at distribuere film og TV,  Netflix og HBO og hvem der ellers leverer, kan få en finansieringsforpligtelse over for dansk film,« siger Claus Ladegaard, der samtidig lægger op til en diskussion om større spredning i filmstøtten - trods det økonomiske pres.

»Større filmbudgetter er også en vej. Når man har et biografmarked, der er præget af relativt få film, der sælger rigtig mange billetter, så er det ret vigtigt at dansk film også er repræsenteret blandt top 3 over dem, der sælger flest billetter i et år. Der er vi nogle gange budgetmæssigt begrænset, og en del af løsningen er at lave mere ambitiøse film, som så ofte vil have højere budgetter,« siger Claus Ladegaard - vel vidende at det forstærker diskussionen om prioritering.

Deloittes opgørelse går til og med 2015, men situationen er langt fra blevet bedre siden. Der har ikke været nogen top 3-billetsælgere i år, hvor årets mest sete danske film, »Alle for 3« ligger som nr.  fire før premieren på »Star Wars - The Last Jedi«. Samtidig viser årets billetsalgsstatistik som vanligt ganske lave  tal for flere kunstneriske film - for eksempel er anmelderroste film som »Fantasten«, »Darling« og »Aminas breve« set af under 10.000 biografgængere. Det er også i tråd med rapportens konklusioner om, at især filmene under konsulentordningen er hårdt ramt med en gennemsnitlig negativ forrentning på 1,1 million kroner, mens film under markedsordningen - som for eksempel »Alle for tre« -  i  gennemsnit gav overskud for investorerne.

Udviklingen får Sandra Piras, sekretariatschef for Danske Filminstruktører til at frygte for kvaliteten i fremtidens film.

»Vi kan jo se, at lysten til at tage en risiko med en film, man ikke er sikker på, er blevet mindre hos producenter og distributører, og at det er blevet sværere at få dem finansieret. Men hvis du ikke tager en risiko, så opfinder du heller ikke det nye filmsprog. Så gentager du dig selv, og det taber man på i længden. Konsulentordningen er jo bl.a. sat i verden for at skabe fremtidens danske film,«  siger Sandra Piras.

Hun vil gerne fastholde blandingen af private og offentlige penge i dansk film - også i de konsulentstøttede film - og fra filminstruktørerne lyder et af forslagene i et kommende udspil om filmstøtten, at filminstituttet opretter et »Center for Publikum« som både skal se på den måde, man lancerer film i dag , men også skaber  øger engagementet.

»Hvordan skaber man interesse for lige præcis den her film derude? Det skal vi blive bedre til,« siger Sandra Piras.

Også formand for Producentforeningen, Klaus Hansen, mener, at noget af løsningen for dansk film er, at lade de internationale aktører, der distribuerer danske film, betale for det.

»De står på skuldrene af dansk film og har en forretningsmodel, som gør at der ikke kommer så mange penge ind til dansk film - den sammenhæng har de også indset i andre lande,« siger Klaus Hansen.

Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard konstaterer, af dramaer har det svært i disse år, og mener, at rapporten lægger op til, at producenterne spørger sig selv, om de laver de rigtige film - og om de skal være mindre eller måske endda større. Og Klaus Hansen erkender, at spillefilm er et hjertebarn for mange filmproducenter.

»Der er en ekstrem stor stolthed hos filmproducenterne med hensyn til at lave spillefilm. Og overfor den stolthed står den økonomiske realitet, som reducerer muligheden for at tage chancer og risici. Men jeg synes nu, man hele tiden forsøger at gøre tingene anderledes,« siger Klaus Hansen, der ikke er enige i rapportens sondring om forskellene for konsulentfilm og markedsordnings-film.

»Den sondring hører gamle dage til.  Hovedkonklusionen går på tværs af filmene, og det overordnede budskab er, at det går af helvede til.«