Pedantens dilemma: Det er indimellem utaknemmelige tider for vogtere af ords betydning

Forfatter Susanne Staun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Asmussen

Ord som pernittengryn, stivstikker og principrytter gør mig trist. De er negative og beskriver sådan nogle kedelige typer som mig, der hellere går ned med skibet end svigter sine principper. Ords betydning er et sådant vigtigt princip. For mig. For hvis ords betydning ikke vogtes nidkært, udvandes ordene til ukendelighed, som det f.eks. skete for italesætte. Sker det, dør det præcise, tydelige sprog, og det er jo det, vi kedelige typer vil dø for at forsvare.

Hvis ordet kunst, som jeg skrev om i en tidligere klumme, er et ord, der beskriver enhver tænkelig menneskelig frembringelse inklusive pis og lort, så dør ordet i et sump af betydningsløshed. Jeg taler ikke nødvendigvis om ordets definition, for ordet kunst lader sig kun vanskeligt definere.

Den enes kunst er den andens makværk. Men alle ord, selv de vanskeligt definerbare, omgives af en usynlig cirkel, der ikke må overskrides, hvis ordet fortsat skal være reelt betydningsbærende. Kunst henviser til frembringelser af en vis kvalitet, som vi kan skændes om. Men pis og lort og en pæn lagkage er ikke kunst.

Dette genbesøg kommer sig af et ægte dilemma, jeg for nylig befandt mig i. Jeg blev bedt om at medunderskrive en Cavling-indstilling til fordel for en journalist, der virkelig fortjente den for sin helt usædvanlige udforskning af et overset område. Men i indstillingen blev det flere gange fremhævet, at journalisten havde bedrevet forskning; at journalisten havde udført sit arbejde så grundigt, at det havde udfyldt store huller i forskningen på området.

Journalisten havde ganske rigtigt tilført sit område ny viden; hun havde lagt alen til vores forståelse af det område og udforsket det grundigere end nogen anden her i landet. Det er rigeligt til en Cavling-indstilling i min stivstikkerbog. Men forskning er det simpelthen ikke.

Forskning er ikke en journalistisk, men en videnskabelig disciplin. Den Danske Ordbog definerer ordet forskning som en systematisk, videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem; videnskabelig metode er i sig selv en stivstikkerdisciplin, der kræver helt andre egenskaber og metoder af sin undersøger end den journalistiske graverdisciplin.

Forskning kræver en distanceret tilgang til sit genstandsfelt, en ikkeforudindtaget holdning til de data, der indsamles, og en efterfølgende objektiv og videnskabelig behandling af de data.

I en såkaldt postfaktuel meningstidsalder er det vigtigere end nogensinde at udstanse begrebet forskning fra beslægtede ord som udforskning og undersøgelser mv.

Alligevel var det et ægte dilemma: Skulle jeg støtte et stykke virkelig værdifuldt graverarbejder og forskningsformidling eller vogte over ords betydning?

Det blev en stemme for bevogtningen af ords betydning. Nørdet eller tarveligt? Jeg ved det ikke, men jeg har det skidt. Havde jeg prioriteret anderledes, havde jeg haft det værre.