Det har længe været et stridspunkt, hvordan pave Pius XII (1876-1958) forholdt sig til nazisternes jødepolitik. Tog han afstand og advarede, eller forholdt han sig tavs?

Nu er forskere kommet et skridt videre. Tyske forskere fik kort før coronakrisen lov til at se hidtil hemmeligholdte dokumenter i Vatikanets arkiver. Dokumenterne tegner ifølge blandt andre The Washington Post et billede af en passiv pave, der udmærket vidste, hvad der skete med jøderne, men valgte at forblive tavs.

Allerede kort tid efter krigens afslutning var paven udsat for kritik på grund af sin tavshed, men kritikerne manglede de afgørende dokumenter fra Vatikanet for at kunne foretage en endelig vurdering. Pavens forsvarere argumenterede med, at han ikke kunne sige tingene ligeud, for så ville nazisterne tage hævn, og de pegede også på, at nogle jøder blev skjult i Vatikanet og en række klostre. Som led i striden publicerede Vatikanet et 11 bind stort værk med kilder, der skulle påvise pavens uskyld.

Ifølge The Washington Post begyndte sagerne at tage fart 27. september 1942, da en amerikansk diplomat gav Vatikanet en hemmelig rapport om massemord på jøder i ghettoen i Warszawa. Rapporten indeholdt oplysning om, at 100.000 jøder var blevet myrdet i ghettoen i den polske by, og at yderligere 50.000 var myrdet i Lviv (tysk: Lemberg) i den tyskbesatte del af Ukraine.

Rapportens oplysninger kom fra jødiske kilder i Schweiz, og den amerikanske regering ønskede at vide, om Vatikanet kunne bekræfte disse oplysninger med deres egne kilder. Hvis det var tilfældet, ville amerikanere gerne vide, om Vatikanet ville deltage i aktioner for at gøre verden opmærksom på tragedien.

Ifølge de tyske forskere står der i et af de hidtil hemmeligholdte dokumenter, at paven læste amerikanernes henvendelse, og at Vatikanet havde kilder, der bekræftede massemordene. Denne bekræftelse kom fra ærkebiskoppen i Ukraine, Andrey Sheptytsky, der berettede til Vatikanet, at 200.000 jøder var blevet myrdet af tyskerne. I midten af september 1942 skrev en italiensk forretningsmand ved navn Giovanni Battista Montini til paven om »den ubeskrivelige nedslagtning« af jøder, som han havde set under sit besøg i Warszawa.

Men paven skrev tilbage til amerikanerne, at han ikke kunne bekræfte de jødiske kilders oplysninger. Ifølge forskerne skyldes dette, at en katolsk embedsmand, der senere blev kardinal, i en skrivelse til paven advarede mod at tro på de jødiske oplysninger, fordi jøder »let overdriver«. Denne kilde var ikke medtaget i de 11 bind, som Vatikanet i sin tid udgav, hvilket får historikeren Hubert Wolf til at udtale:

»Dette er et afgørende vigtigt dokument, som er forblevet skjult for os, fordi det klart er antisemitisk og viser, hvorfor paven ikke tog til orde mod holocaust.«

Forskerholdet fandt også tre fotografier, der viste KZ-fanger, hvis lig var smidt i en massegrav. Vatikanet havde fået dem af en jødisk kilde, der havde sendt dem til Vatikanets repræsentant i Schweiz.

Da coronavirussen lukkede Europa ned, blev Vatikanets arkiv også lukket, men forskerne regner med at fortsætte udforskningen, når det åbnes igen. De regner også med at finde oplysninger om det katolske netværk, der efter krigen hjalp nazister med at flygte til blandt andet Sydamerika. Blandt disse var nazibureaukraten Adolf Eichmann, nazilægen Josef Mengele og Gestapo-officeren Klaus Barbie.