Partier ønsker licens afskaffet til fordel for TV-skat: »Licens er en asocial afgift«

Alternativet og Dansk Folkeparti er fortalere for, at medielicensen i traditionel forstand må vige for en ny TV-skat, sådan som det nu foreslås i Sverige. Venstre er åben over for en ændring, men vil vente med at lægge sig fast på noget bestemt, indtil medieforhandlingerne finder sted.

Flemming Møldrup er vært på DRs nye public service-satsning »Vild Med Bøger«, hvor han hver uge inviterer en aktuel forfatter og en kendt dansker ind i studiet til en snak om kommende bogudgivelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR

Flere danske partier ønsker at revolutionere medielicensen. De lægger op til, at den fremover skal betales som en skat fremfor en licens – på tilsvarende vis, som det lyder i et nyt forslag fra det svenske public service-udvalg.

Det er Alternativet og Dansk Folkeparti, der er de store fortalere for en sådan løsning, og begge partier har tidligere luftet tanken om at ændre licensen til en TV-skat. Ifølge partierne er det ikke rimeligt, at den nuværende medielicens ikke er tilpasset brugernes indkomster.

Rasmus Nordqvist, ordfører for kunst og kultur hos Alternativet, kalder TV-skatten »en mere socialt retfærdig løsning«, og han ønsker, at licensen skal betales på samme måde, som vi kender det fra kirkeskatten. En lignende løsning er allerede kendt fra Finland, hvor den har eksisteret siden 2013.

»Det skal være en særskilt skat, der bliver opkrævet til medier. På den måde undgår vi, at den bliver en direkte del af diverse finanslovsforhandlinger. Så er pengene sat til side til medier og public service,« siger Rasmus Nordqvist:

»I dag er det sådan, at hvad enten du er studerende eller direktør, betaler du det samme. Og hvis to venner bor sammen, skal de betale to gange. Der er nogle skævheder i licensen, som vi kender den, og derfor vil vi ændre den,« siger han og understreger, at Alternativet endnu ikke er kommet med et konkret forslag.

Rasmus Nordqvist regner med, at spørgsmålet bliver diskuteret under medieforhandlingerne, der forventes at finde sted inden sommerferien næste år. Samtidig ønsker Rasmus Nordqvist at finde et niveau, der passer til det, der skal finansieres.

Morten Marinus, medieordfører hos Dansk Folkeparti, mener, at den nuværende medielicens er en »asocial afgift.«

»Vi har allerede to gange i år meldt ud, at Dansk Folkeparti arbejder for at afskaffe licensen, og at public service fremover skal finansieres over skatten. Vi har lagt op til forhandlinger om, hvorvidt det skal være en særskilt skat med en fast procentsats eller en del af den samlede skat,« siger han.

Morten Marinus siger, at Dansk Folkeparti endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan den bedste løsning ser ud. Men han ser frem til at diskutere det, når medieforhandlingerne finder sted. Han lægger ikke skjul på, at han gerne ser, at man laver en flerårig aftale, lige som man gør, når man indgår for eksempel forsvarsforlig.

»Det kan så diskuteres, om det skal være tre eller fire år,« siger han.

Venstres medieordfører, Britt Bager, siger, at partiet er åbent over for, at licensen skal omlægges til at være skattebetalt.

»Der er lang tid til, at vi skal forhandle, og derfor har vi ikke lagt os fast på noget bestemt. Men det er ikke noget, vi direkte ønsker, og det er heller ikke noget, vi er modstandere af,« siger Britt Bager.

»Det, der er vigtigt for os, er, at skatten bliver fastlåst i samme fireårige periode som medieforliget, så man ikke kan skrue på den en sen aftentime i Finansministeriet. Der skal være en vis armslængde,« siger hun.

Mandag bragte svenske og danske medier nyheden om, at det svenske public service-udvalg foreslår en TV-skat frem for licens. Samtidig ønsker udvalget at gøre det billigere for brugerne. Den svenske licens er nu på 2.340 svenske kroner årligt per husstand, hvilket svarer til cirka 1.815 kroner. Med forslaget lægges der op til, at public service-skatten skal udgøre én procent af brugerens indkomst – dog maksimalt 1.308 svenske kroner årligt, svarende til 1.015 kroner.

Grafik af Hans Færch-Jensen. Fold sammen
Læs mere

»Det nuværende afgift holder ikke. Vi ser, at andelen, som dropper deres TV, hele tiden stiger,« sagde public service-udvalgets formand, Sture Nordh, på et pressemøde.

SVTs administrerende direktør, Hanna Stjärne, siger til SVT, at hun er »forsigtigt positiv« over for TV-skatten.

»Der er behov for at modernisere radio- og TV-gebyret for fremtidige generationer,« siger Hanna Stjärne til SVT.

Derimod er formanden for Journalistforbundet i Sverige, Jonas Nordling, mere kritisk indstillet. Han kalder det en »uheldig udvikling,« Administrerende direktør i Sveriges Radio, Cilla Benkö, er ligeledes betænkelig ved at indføre en TV-skat.

»Jeg er bekymret for de risici, som vores uafhængighed udsættes for i en skattefinansiering, som forbinder os tættere med politikken. Vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge,« siger hun.

Det svenske public service-udvalg overdrog mandag sine anbefalinger til det svenske kulturministerium med henblik på at indføre den alternative finansieringsmodel med virkning fra 2019. Samtidig gennemfører udvalget en undersøgelse, som det præsenterer i slutningen af juli 2018.