Kunne du tænke dig et kursus, der ‘healer’ de negative livserfaringer, du har med penge? Kunne du tænke dig at købe en 'penge flow meditation', som du kan bruge, når du kommer i 'pengefrygt'?
Så skal du gå på Instagram og Facebook og opspore en af de såkaldte ‘hjertekvinder’, der tilbyder alt fra kurser i selvudvikling til helsekure. Hjertekvinderne er blevet en gruppe med indflydelse på sociale medier, hvor de gerne brander sig selv som feminister, der tilbyder empowerment eller gør op med den 'konservative' lægevidenskab.