Parabol-kunstværk måtte ikke vises i København - nu kommer det op i Aarhus

Slots- og Kulturstyrelsen ville ikke tillade et kunstværk på Kunsthal Charlottenborgs facade i København. Nu kommer værket til Aarhus i stedet.

Kunstner Banaan Al-Nasser og Kunsthal Charlottenborgs direktør, Michael Thouber, foran nogle af parabolerne fra Banaan Al-Nassers kunstværk, som det var planlagt at hænge op på Charlottenborgs facade. Efter afslag fra Slots- og Kulturstyrelsen kommer værket nu i stedet til at hænge på facaden af Kunstmuseet ARoS i Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Et kunstværk med et stort antal parabolantenner kommer alligevel op at hænge i det offentlige rum. Værket er skabt af kunstneren Banaan Al-Nassers og skulle have hængt på facaden på den fredede bygning, som huser Kunsthal Charlottenborg, men Slots- og Kulturstyrelsen har afvist at give tilladelse til det. Nu kommer værket i stedet op at hænge på kunstmuseet Aros' facade i Aarhus.

Efter at have læst om sagen i Berlingske har museumsdirektør på Aros, Erlend Høyersteen, tilbudt at udstille værket på museets facade, hvor det kan komme op i løbet af næste uge. Det oplyser Kunsthal Charlottenborg i en pressemeddelelse.

»Jeg læste om det afviste værk, og jeg var mildest talt overrasket over afgørelsen. Jeg synes, det er et virkelig godt kunstværk, og derfor har vi tilbudt kunstneren at udstille værket på Aros’ facade i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg. Dermed kommer værket nu ud i byrummet, som det oprindeligt var tanken,« siger Erlend Høyersten.

Banaan Al-Nassers værk er en del af »Afgang 2018«, afgangsudstillingen for de nye kunstnere på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, der har fernisering fredag 13. april kl. 18-22 på Kunsthal Charlottenborg. Kunsthal Charlottenborg har tidligere fået tilladelse til at hænge kunstværker op på facaden, nemlig et af ghanesiske Ibrahim Mahama i 2016 og et af kinesiske Ai Weiwei i 2017.

Banaan Al-Nassers værk skulle have hængt på facaden i fem uger. Men Slots- og Kulturstyrelsen ville ikke give tilladelse til ophængning, da man ikke mente, at projektet »forholder sig konkret til den fredede bygning, men ville kunne placeres på en hvilken som helst bygning,« skriver styrelsen i en e-mail til Berlingske.

»Værket kan flyttes, og det viser flytningen til Aarhus. Vi kan ikke se, at formålet med værket er at styrke bygningen. For at vi kan acceptere noget på bygningen, skal et værk understrege eller bidrage til bygningsarkitekturen. Vi mener, at bygningen bliver baggrund for et kunstværk, hvor værket selv træder frem og ikke bygningen,« siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen.

Kunsthal Charlottenborgs direktør, Michael Thouber, glæder sig over tilbuddet fra Aros, selv om han ærgrer sig over afslaget fra Slots- og Kulturstyrelsen.

»Værket er lavet direkte til vores facade, og jeg simpelthen uenig i den måde, Slots- og Kulturstyrelsen har tolket ansøgningen på. Det er en misforståelse i deres behandling af sagen. Alle værker til vores facade bliver lavet specifikt med udgangspunkt i facaden,« siger Michael Thouber.

»Man kan godt spørge, om dette værk ikke også kan være på andre facader? Og, jo, det kan det godt, men det er ikke tænkt til det, og det bliver så et andet værk. Det bliver to forskellige måder at opleve værket på. Jeg kommer ikke til at acceptere, at vi får dårligere vilkår til at vise kunst, end nogle kommercielle forretninger får til at vise reklame i byens rum. Vi er nødt til at sikre, at kunsten har mindst samme vilkår som reklamerne.«

Han forklarer, at værket på Aros vil blive markant anderledes, fordi facaden har en radikal anderles udformning. På Aros bliver parabolerne monteret på et hjørne i en stor klase.

»Værkets udformning var tænkt specifikt til Kunsthal Charlottenborgs facade af en studerende. På vores facade skulle det have indtaget en større del,« siger Michael Thouber.

Han understreger, at værket ikke ville have efterladt skader på bygningen, og at man efter nedtagning ikke ville have kunnet se mærker fra det.