Papjulekalenderen er stadig moderne

Børnenes U-landskalender runder 50 år i år og bidrager stadig til børns videbegær. De vil gerne lære noget, og her er en traditionel julekalender i pap slet ikke umoderne.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (tv) og Peter Skødt Knudsen (th) fra DR's Store Nørd-programmer præsenterer årets U-landskalender på Tagensbo Skole i København torsdag d.11.oktober 2012. Kalenderen har 50-års jubilæum i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Børn vil gerne lære. Og her er en julekalender i traditionel pap med låger, som kan åbnes én for én de 24 dage frem mod juleaften, slet ikke en dårlig metode.

I år runder Børnenes U-landskalender 50 år, og den er stadig en populær del af kulturen om at lære børn, hvordan børn i andre lande lever under svære vilkår.

Udviklingsministeren præsenterede onsdag årets ulandskalender på en skole i København, hvor han da også noterede sig et meget interesseret publikum.

- Børn i både 1. og 4. klasse spejler sig i børn i resten af verden. De er meget interesserede i, hvordan børn lever i Afrika – lige fra termitter og elefanter til de udfordringer, de har i hverdagen. U-landskalenderen er en tradition, de fleste af os husker, fra vi var børn. Og den skaber stadig i dag bånd mellem børn i Danmark og i den store verden, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

Selvom han ved præsentationen måtte skuffe skoleeleverne med, at der ikke er chokolade bag lågerne i U-landskalenderen, peger på, at der er tilknyttet flere nutidige elementer, som eksempelvis online spil, til kalenderen.

U-landskalenderens overordnede formål er at give danske børn indsigt i jævnaldrende børns liv i nogle af verdens fattigste lande og en oplevelse af forskelle og ligheder i børns opvækstvilkår.

I år går overskuddet fra salget af U-landskalenderne til at bygge skoler i Ghana. Det sker i samarbejde med organisationen IBIS. I november skal organisationen rundt på 50 skoler i Danmark med en såkaldt »julekaravane«. Fra erfaring med at arbejde med danske skoleelever oplever Helle Gudmandsen, der er uddannelseskampagnekoordinator hos IBIS, en stor interesse blandt børn for at være med til at gøre en forskel.

- Børn er meget optagede af, at børn i andre lande lever på en anden måde end dem. Samtidig er det en kulturoplevelse, som udvider deres horisont. Hvis du ellers kigger på et barns hverdag, møder de kultur fra England og USA eksempelvis i TV og på internettet. Men de møder sjældent børn fra Ghana, Brasilien og andre lande, siger Helle Gudmandsen.

Den traditionelle julekalender i pap falder da også meget godt i tråd med, at der for tiden er et øget fokus på børns videbegær, vurderer Anne Petersen, der er lektor og koordinator for Videncenter for Børn og Unges Kultur på VIA University College.

- Efter 1980erne og 1990erne, hvor der skete et dyk og var mindre øje for, at der til børns perspektiv også hører et videbegær, er det ved at vinde mere og mere indpas igen. Børn vil lige så vel som voksne gerne vide noget - også uden for skolelivet, siger Anne Petersen.

Selvom børn i dag kan hente viden fra et væld af forskellige digitale platforme, der trækker mere og mere i dem, er papiret – eller en traditionel julekalender i pap – ifølge Anne Petersen på ingen måde umoderne.

- Uanset hvor mange forskellige platforme, de bevæger sig på i form af film, spil og sociale medier, er der næsten altid et element af papir. Det kan være et fysisk spil, en bog, spillekort eller som her - en julekalender, forklarer Anne Petersen.

U-landskalenderen koster 45 kroner, hvoraf 40 kroner går til hjælpearbejdet i Ghana.