Pandelappen vil altid slå alt

Det er den lille smukke lap forrest på hjernen, der gør den store forskel mellem mennesker og dyr. For her sidder den frie vilje og empatien, fortæller brødrene Lund Madsen, som har skabt showet »Mr. Nice Guy«.

Pandelappen vil altid slå alt - 1
Som børn i 70erne blev brødrene Peter og Anders (tv.) Lund Madsen sendt på Zoologisk Museum for at se »Verdens farligste dyr«. De blev svært skuffede, for de blev mødt af et spejlbillede af sig selv. <br>Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

»Det smukkeste på et menneske er helt uden tvivl pandelappen, som sidder i den forreste del af hjernen,« siger hjerneforskeren Peter Lund Madsen. Med et udtryk i ansigtet, som havde han lige mødt selveste Messias. Hans bror, Anders Lund Madsen, rykker sig lidt i stolen og indskyder uopfordret:

»Nu er jeg jo ikke hjerneforsker, så jeg kunne godt gi' lidt andre bud på, hvad der er smukt på et menneske, men det gør jeg ikke... Endnu.«

Vi mødte brødrene på Bellevue Teatret, hvor de sammen med et større hold professionelle har skabt showet »Mr. Nice Guy«. Det lyder som en hårdtslående, hjernedød B-film med Jackie Chan, men er det stik modsatte; nemlig en musikalsk komedie om menneskehjernens udvikling. Og her er pandelappen lige netop den lille ekstra dims, der adskiller os fra dyrene.

»Det er den del, man slår, hvis man kører uden cykelhjelm eller kommer til skade under en boksekamp,« fortsætter Peter Lund Madsen.

»For det er her evnen til medfølelse - empati - sidder, og det er en vanvittig avanceret funktion, fordi den er i stand til at sætte sig ind i et andet sind. Den kan regne ud, hvordan det er at stå efterladt på Solitudevej en mandag i øsende regn... Eller leve et farligt liv som pindsvin.«

Fedt at være pindsvin
Anders: »Nu kan jeg sige det. Når det gælder skønhed, har jeg ikke helt de samme billeder i hovedet som Peter. Men det er da hævet over enhver tvivl, at det også kan være fedt at være et pindsvin. Altså lige ind til der kommer en Toyota i vejen.«

Peter: »Forskellen ligger lige netop her. I pandelappen er der bl.a. to spor, der hjælper os til at ræsonnere og lave fremtidsplaner. Her sidder den frie vilje, og de planer den sætter i gang. Et bygningværk som Keops-pyramiden var aldrig blevet bygget, hvis ikke Farao havde brugt pandelappen.«

Anders: »Hvad med at bruge lappen til at leve i nuet?«

Peter: »Det er udmærket at leve i nuet, men vi kan ikke allesammen leve i nuet eller være frygtelig kede af, at vi f.eks. ikke er så gode til at danse samba... Jeg vil altså hellere køre galt med min bil i Tyskland end i Rio, hvor det ikke er til at komme frem og blive lappet sammen på hospitalet på grund af de millioner, der fylder og danser i gaderne.«

Følelsernes bærebølge
Brødrene Lund Madsen har med »Mr. Nice Guy« skabt en ny konstellation inden for dansk teater.

For selv om der er tale om en forestilling, der handler om hjernens udviklingshistorie, kræver stoffet også, at det bliver gjort så festligt som muligt. Derfor har de allieret sig med instruktøren Maria Vinterberg og skuespilleren og sangeren Trine Dyrholm, The Robodettes og Emil de Waals tre mands trio, der lyder som et fuldbårent orkester på 20. Bl.a. har den svenske musiker i trioen Gustaf Ljunggren brugt lidt af krudtet i sin pandelap til at lære at spille på to saxofoner på en gang. Dertil kommer komponisten Kim Larsen.

»Hvis man vil huske noget om danskerne om 500 år, er det Kim Larsens sange. Da vi mødte ham på »Hvalfisken« i Svendborg fik vi bekræftet, at han virkelig ved, hvad det handler om. Han er manden med en veludviklet empati - netop det, som giver en særlig bærebølge i et projekt som dette,« fastslår Peter Lund Madsen.

Anders: »Vi har hyret en masse individualister, så det har egentlig ikke været svært at sætte historien ind i et show med musik og dans.«

Peter: »Alt teater handler for mig, om man kan identificere sig, og her har vi et kæmpe katalog af ren naturhistorie. Havde H.C. Andersen vidst det, havde han ikke skrevet eventyr om andet.«

Rurens anatomi
Anders: »For det er vitterligt et kæmpe katalog, der lukkes op for; det var ligefrem svært at begrænse sig. Men jeg ville egentlig også gerne have hørt om rur'en - det lille dyr på tre bogstaver fra krydsordsopgaver, der sætter sig fast på ens båd eller badestige. Hannerne har et kønsorgan, der er 16 gange længere end deres egen krop. Det er noget, jeg som menneske ikke kan lade være med at fundere over. Faktisk dagligt.«

Peter: »Jeg er som sagt ikke teatermenneske, men kræver, at folk får noget at tænke over, når de går hjem. Og de får svar på, hvem de er, hvor de går hen - selv bustiderne får de oplyst.«

Forkølede forfædre
Brødrene Lund Madsen mener, at det faktum, at der kun levede mindre end 1.000 mennesker på Jorden for 75.000 år siden, er noget, der er værd at fundere over i dag, hvor vi tæller over seks milliarder.

»For tænk, hvis de sølle godt 800 ikke havde gidet formere sig eller var blevet forkølede. Så havde det været ekstremt tæt på, at vi slet ikke havde eksisteret i dag,« funderer Anders Lund Madsen, og lader tankerne gå tilbage til dengang, han var syv år og broderen var ti. De blev hevet med på Zoologisk Museum, hvor der stod et skilt med påtegnelsen: »Verdens farligste dyr.« De stirrede hver især på et spejlbillede af sig selv.

Anders: »Allerede i 1. klasse - i 1970erne - havde vi en forureningsuge med gruppearbejde, hvor jeg straks fik den skræmmende fornemmelse, at hvis vi bare ikke havde været her på jorden, ville vi have reddet naturen. I dag mener jeg helt grundlæggende, at vi skal holde op med at skamme os over os selv.«

Sjovere i dag end i går
Peter: »Man skal tænke over to ting: Det er nu en gang sjovere i dag end for 1.000 år siden. Og huske, at for 25.000 år siden rejste de godt 800 mennesker ud i verden, hvor de oprettede forskellige kulturer. Om tusind år vil det hele i en eller anden forstand være blandet op i et konsensussamfund. Det skyldes - kan man afkode allerede i dag - at flere kontinenter er kommet ind i varmen. Konkurrencen bliver bredt ud, bl.a. fordi vi har internet og kan chatte sammen.

Om tusind år er der måske folk, der ikke gider være på jorden og flytter til andre planeter for at bosætte sig. Nej, nej, jeg lover ikke, at det bliver fryd og gammen altsammen. Der vil uden tvivl stadig være nogen, der ikke kan finde ud af at overholde fartbegrænsningerne.«Stykket »Mr. Nice Guy« er anmeldte her overfor.Man skal tænke over to ting: Det er nu en gang

sjovere i dag end for tusind år siden. Og huske, at for 25.000 år siden rejste de godt 800 mennesker ud i verden, hvor de oprettede forskellige kulturer.

Peter Lund Madsen,

hjerneforsker