På sporet af Jesus

En lavere vandstand i Genesaret Sø har i de senere år muliggjort udgravninger af byer, der før lå under vand. Forskere udgraver nu blandt andet den lokalitet, hvor biblen fortæller, at Jesus vandrede.

Magdala Stenen blev i år 2009 fundet i området nær Genesaret Sø. Den dateres til at være mere end 2.000 år gammel tl tiden omkring kristendommens fødsel. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De sidste 10 år har arkæologer forsket intensivt i området omkring Genesaret sø, i det nordlige Israel. Vandniveauet er gennem de senere år faldet og har afdækket bibelske byer, som man tidligere kun kendte fra undervandsarkæologi.

I Det nye Testamente er der skriftsteder, der fortæller om Jesus´ liv i området omkring søen, og ofte giver arkæologiske udgravninger i Mellemøsten anledning til at forbinde fund med bibelske skriftsteder - også når denne forbindelse er tynd. Men i tilfældet med udgravningerne omkring Genesaret sø, er begrundelsen for at forbinde nye fund med oplysninger fra Det nye Testamente velbegrundet.

Den største udgravning er foretaget i byen Magdala, der på aramæisk betyder elegant eller tårn. Magdala har længe været kendt som en ruinby og lå ikke under vand, men som alt andet vedrærende biblen er der strid om byens identitet og navn. I Det nye Testamentes Matthæusevangelie står der, at Jesus var ved søen: »Og da han havde ladet skarerne gå bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Mag-dala.«

Synagogen i Magdala

I nogle af datidens kilder står der imidlertid ikke Magdala, men Magadan. Forskerne er uenige om, hvilken by han sejlede til, og nogle mener, at der er tale om samme by. Arkæologer fandt i Magdala en synagoge fra første århundrede efter Jesus, og i forbindelse med synagogen udgravede de israelske forskere velbevarede rester af et studérværelse, en entré til synagogen og et rum til at opbevare torahruller - d.v.s. tekster fra Det gamle Testamente.

Desuden dukkede i 2009 en stor dekoreret sten op, som stod midt i synagogens rum. Det er blevet tolket som et alter eller prædikebord. Dets dekorationer er symboler, der kendes fra andre fund og var typisk for perioden, hvor Herodes herskede.

En af symbolerne viser en syvarmet lysestage, hvis hebraiske navn er menorah og som var en af jødedommens centrale ceremonielle genstande. Menorahen gengives på Titusbuen i Rom, der skildrer romernes sejr over jøderne og erobringen af templet i Jerusalem år 70 efter Jesus.

Blandt genstandene, som romerne bortførte fra Jerusalem, ses menorahen. Man kan datere Magdala sikkert gennem et møntfund, der er fra år 29 efter Jesus, altså et tidspunkt, hvor Jesus endnu levede. Vi ved fra Det nye Testamente, at Jesus besøgte landsbyer og synagoger i området omkring Genesaret, så israelske forskere har den teori, at synagogen i Magdala var en af de steder, hvor Jesus kom.

 

Marie Magdalene fra Magdala

Magdala er også interessant, fordi man mener, at Marie Magdalene stammede fra byen. Hun er genstand for mange teorier, for hvem var hun? I middelalderen blev hun opfattet som en prostitueret, der var blevet omvendt, og i nutiden har flere fremsat teorier om, at hun var gift med Jesus.

I den ahistoriske film Da Vinci Mysteriet fra 2006 lader instruktøren Jesus og Marie Magdelena være gift. Teorien fik yderligere næring i 2013, da et koptisk skrift fra omkring 600-900 efter Jesus dukkede op, der synes at omtale Jesus hustru. Men mysteriet er uafklaret.

De israelske arkæologer samarbejdede fra 2010 med et hold mexicanske arkæologer, og man fandt sydøst for synagogen tre rituelle jødiske bade, der på hebraisk kaldes mikvah. Desuden fandt arkæologerne rester af en markedsplads med et avanceret kloaksystem og en brolagt gade, der viste, at Magdala må have været en livlig by.

Den jødiske historiker Josephus, der skrev om jødernes historie kort tid efter Jesus´ død, fortæller, at Magdala 30 år efter Jesu´ død havde 40.000 indbyggere og en stor flåde, så der var efter datidens forhold tale om en stor by.

Dæmonuddrivelse ved Genesaret sø

Arkæologer graver også ved den nordøstlige bred af Genesaret sø. Og fandt i december 2015 en sten af marmor, der er 1.500 gammel og bærer hebraiske bogstaver. Det er usædvanligt med marmorsten i Israel, og man mener, at den er imponeret fra Grækenland, hvilket viser, at bebyggelsen ikke har været helt ubetydelig.

Stenen blev fundet ved en gammel bebyggelse, som arkæologerne forbinder med den bibelske by Kursi, og mener, at stenen har været en del af en synagoge. Et af ordene, man kan læse på den, er »amen«.

Ved fundstedet var der et byzantinsk kloster, der blev opført netop for at markere det sted, hvor Jesus, ifølge Det nye Testamente, udførte en af sine mirakler.

Miraklet bestod af, at Jesus uddrev dæmoner af to mænd ved Genesaret sø`s østlige bred. De to mænd opførte sig voldsomt, og da Jesus uddrev dæmonerne, lod han dem flyve over en stor flok svin, som derefter styrtede over en skrænt og druknede i søen.

Sagen opskræmte de lokale indbyggere, og de bad Jesus forlade deres egn. Det gjorde han derpå, men sikrede sig, at historien om dæmonuddrivelsen blev kendt.

Jesus bosat i Kapernaum

Kursi er først nu blevet udgravet, fordi det lavere vandniveau har gjort det muligt. Et tredje fundsted, hvor der stadig graves, er Horvat Kur ved den nordlige vestlige ende af Genesaret sø. Her har man fundet et smukt mosaikgulv med navnene Elazar og Yudan, som var ofte benyttede hebraiske navne på Jesus tid.

Man formoder, at de to var rige medlemmer af den jødiske menighed, som måske har bekostet det fornemme mosaikgulv. Mosaikken viser en syvarmet lysestage; en menorah. Stedet ligger ikke langt fra Magdala og byen Kapernaum.

Ifølge Det Nye Testamente var Kapernaum et centralt sted for Jesus og hans disciple, og Matthæusevangeliet fortæller, at Jesus bosatte sig i Kapernaum og ifølge evangeliet havde et hus her. Tekststedet er dog ikke helt klart, og nogen foretrækker at oversætte passagen med, at huset tilhørte disciplen Matthæus.

Internationalt udgravningsprojekt

I bibelens Markusevangelium fortælles det, at Jesus prædikede i Kapernaums synagoge og helbredte disciplen Peters svigermor. Foruden mosaikgulvet er der fundet rituelle genstande ved Horvat Kur, der tyder på, at stedet har været centralt for både jøder og kristne.

Udgravningen i Horvat Kur er et internationalt projekt, hvor arkæologer fra Israel, Schweiz, Finland, Holland og USA samarbejder. Et fjerde sted, hvor nyere udgravninger har fundet sted, er Tabgha, som var Kapernaums havneby. Navnet betyder »de syv springvand«, og om vinteren tiltrækker de varme kilder fisk.

Forskere har gættet på, at det kunne være stedet, hvor apostlen Peter, ifølge biblen, kastede sine net ud om vinteren for at fange fisk. Ifølge biblen var det her, Jesus bespiste 5.000 mænd og desuden kvinder - som åbenbart ikke talte - med fem brød og to fisk. Hvorfor han vandrede på vandet.

Man byggede ca. 350 efter Jesu´ død et kapel på stedet, hvor man mente, at miraklet havde fundet sted.